Erhverv

Iværksætteri: Styrtdyk i antal nye virksomheder

»Vi har fuld beskæftigelse, så alle kan ret nemt tage et job med fast løn, pension og betalt ferie,« siger direktør Martin Thorborg fra Visma Dinero.

Artiklens øverste billede
Martin Thorborg er kendt som en passioneret serieiværksætter og han er samtidig adm. direktør for Visma Dinero, der igen har leveret et rekordresultat. Foto: Sofie Mathiassen.

Lysten til at starte egen virksomhed er i bund.

Antallet af nye enkeltmandsvirksomheder er på et meget lavt blus. På blot et år er antallet af nye virksomheder faldet med 16 pct.

Det viser nye tal fra CVR, som Visma Dinero har analyseret. Antallet er samtidig det klart laveste i fem år.

Ifølge adm. direktør Martin Thorborg fra Visma Dinero er der flere årsager til den tendens.

»Vi har fuld beskæftigelse, så alle kan ret nemt tage et job med fast løn, pension og betalt ferie. Det er bekvemt i en verden med stigende priser, krig i Europa og en ildevarslende corona-skygge, som igen hænger over vores hoveder. Alle de usikkerhedsfaktorer påvirker utvivlsomt lysten og modet til at kaste sig ud som iværksætter negativt. Det er meget ærgerligt,« lyder det fra Martin Thorborg.

Den største nedgang er sket på Bornholm. Her er antallet af nye enkeltmandsvirksomheder faldet med hele 38 procent.

De mindste nedgange er sket i Københavns Omegn og på Fyn. Her faldt antallet af nye enkeltmandsvirksomheder med henholdsvis 9 og 11 procent.

»Udviklingen er bekymrende. Det er vigtigt, at der opstår nye virksomheder, som gentænker de gængse arbejdsformer og tankegange, som angriber markeder på nye, innovative måneder, og som sikrer, at erhvervslivet ikke bliver mageligt og går i stå. Jo færre nye virksomheder der skabes, desto mindre er sandsynligheden for, at den næste store millionsucces opstår,« siger Martin Thorborg.

I 78 af landets 98 kommuner faldt antallet af nye enkeltmandsvirksomheder. Blandt andet faldt antallet i landets fire største kommuner med henholdsvis 19 procent i København, 22 procent i Aarhus, 25 procent i Aalborg og 7 procent i Odense.

En ny virksomhed er i Visma Dineros analyse en nystiftet enkeltmandsvirksomhed. Data er trukket i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) den 19. juli 2022.

En enkeltmandsvirksomhed er karakteriseret ved, at ejeren hæfter personligt, og at der ikke er kapitalkrav, hvorfor denne selskabsform ofte vælges ved opstart af virksomhed.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.