Erhverv

Myndigheder bremser virksomheder, der vil droppe gassen: »Det er horribelt og mangel på respekt«

Danske produktionsvirksomheder har ventet i månedsvis på at få en godkendelse til at droppe Putins gas til fordel for andre fossile brændsler. Erhvervsorganisationer og Venstre kræver langt hurtigere sagsbehandling.

Artiklens øverste billede
Andels-Kartoffelmelsfabrikken Danmarks fabrik i Brande forsøger at stoppe brugen af gas, men skiftet til en anden form for brændsel trækker ud på grund myndighedernes sagsbehandlig. Foto: Janus Engel

16 danske virksomheder venter lige nu på at slippe ud af Putins kløer, og det har de foreløbig gjort i op til fire måneder.

På grund af den truende gasmangel har virksomhederne gjort klar til at droppe deres store forbrug af gas til fordel for andre fossile brændsler, men planerne kan ikke effektueres, fordi de mangler Miljøstyrelsens godkendelse.

»Det er ikke alene kritisabelt. Det er horribelt og mangel på respekt for landets økonomi og os, som skaber samfundsøkonomien,« siger Viggo Conradsen, der er bestyrelsesformand for Andels-Kartoffelmelsfabrikken Danmark (AKD).

Hvor længe AKD og de 15 andre virksomheder kommer til at vente, er uklart, men ifølge Miljøstyrelsen har sagsbehandlingstiden ind til videre været en til fire måneder for de seks sager, som er blevet afsluttet.

Det er ikke godt nok, lyder det fra både virksomheder, erhvervsorganisationer og politikere. Især ikke i en situation, hvor regeringen selv har opfordret virksomhederne til at sætte alle kræfter ind for at spare på gassen.

»Det er helt afgørende, at der er en meget hurtig, smidig og ubureaukratisk sagsbehandlingstid hos miljømyndighederne. Tre til fire måneders sagsbehandlingstid er helt uacceptabel i sådan en alvorlig situation,« siger energichef i Landbrug & Fødevarer Jens Astrup Madsen.

Han bakkes op af landets største erhvervsorganisation DI.

Virksomhedernes frygt for, at de må lukke produktion på grund af gasmangel, bliver stadig mere sandsynlig. Derfor har de brug for hurtigst muligt at få styr på de nødvendige tilladelser, påpeger DI’s branchedirektør for energi, Troels Ranis.

»Sagsbehandlingstiden bør honorere den alvor, vi står i,« siger siger han.

I løbet af den seneste uge er striden om den russiske gas spidset gevaldigt til.

Præsident Putin har skruet yderligere ned for gasleverancerne til Tyskland, og selv om EU-landene har indgået en aftale om at skære 15 pct. af gasforbruget, vil der ifølge flere eksperter næppe være gas nok til alle over vinteren.

Venstres energiordfører, Karsten Kissmeyer, har svært ved at forstå, at det i en akut krisesituation skal tage flere måneder at få en godkendelse til at erstatte gassen. Han understreger, at det ikke bare er i virksomhedernes interesse at få godkendelserne igennem i en fart.

»Det her handler om alles ve og vel. Omstillingen i virksomhederne har jo stor betydning for at sikre, at der også er gas til at varme husholdningerne op til vinter,« siger han.

Ifølge Carsten Kissmeyer har Venstre og resten af forligskredsen fået lovning på, at der ville blive lavet en såkaldt ”fast track” for at sikre lynhurtige godkendelser til virksomheder, der vil droppe gassen. I Venstre-politikerens optik er der dog ikke meget ”fast track” over sagsbehandlingstider på op til fire måneder.

»Den information, du giver mig her, overrasker mig i allerhøjeste grad. Det undrer mig, at der er så lange ventetider i forbindelse med sagsbehandlingen. Det er noget, vi vil forfølge,« siger han.

Klima,- Energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen har sagt nej til at kommentere kritikken. På grund af sommerferie har det heller ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokraternes energiordfører, Anne Paulin.

Vi kan ikke bare give en hurtig godkendelse af olie- og kulfyring. Det løser et akut behov her og nu, men det skubber til den klimakrise, som vi nok alle sammen efterhånden har forstået allerede har ramt os.

Trine Villumsen Berling, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Miljøstyrelsen forklarer, at den siden Ruslands invasion af Ukraine har modtaget 23 ansøgninger fra virksomheder, der vil skifte fra gas til et andet fossilt brændsel, i det fleste tilfælde gasolie.

Seks virksomheder - heriblandt Topsoe (tidl. Haldor Topsøe), Ørsted og CP Kelco - har fået en godkendelse inden for en til fire måneder. Flere af dem må dog stadig vente til klagefristen udløber, før de kan slukke for gassen.

En virksomhed har trukket ansøgningen tilbage, mens 16 andre stadig venter på svar.

Kontorchef Morten Rickers Østergaard forsikrer, at styrelsen bestræber sig på at behandle sagerne hurtigst muligt og tilføjer, at regeringen har givet dispensation fra normale procedure for at sætte tempoet op.

»Det betyder at ansøgningerne i nogle tilfælde kan undlade en støjberegning, samt at fristen for den offentlige høring er blevet forkortet til at være 8-14 arbejdsdage,« skriver han i en mail.

Det ændrer dog ikke ved, at Miljøstyrelsen f.eks. stadig skal se beregninger af virksomheders røggas-emissioner til nærtliggende natur- og vandområder.

»Tilvejebringelse af disse oplysninger og Miljøstyrelsens vurdering heraf kan være en kompliceret proces, der - sammenholdt med reglerne om offentlig høring - er medvirkende til at forlænge sagsbehandlingstiden,« skriver han.

Trine Villumsen Berling, der forsker i energisikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier, vurderer, at det er uundgåeligt, at Europa kommer til at mangle gas til vinter. Alligevel mener hun, at det er fornuftigt, at Miljøstyrelsen ikke bare deler godkendelser ud til højre og venstre.

»Vi kan ikke bare give en hurtig godkendelse af olie- og kulfyring. Det løser et akut behov her og nu, men det skubber til den klimakrise, som vi nok alle sammen efterhånden har forstået allerede har ramt os. Sommerens hedebølger og skovbrande er et eksempel herpå. Så det er fuldt forståeligt, at tilladelse skal gives varsomt,« siger Trine Villumsen Berling.

Professor ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen forstår virksomhedernes bekymring og kalder det fornuftigt at lave en fast track-ordning for de store gaskunder.

»Men vi skal heller ikke gå i panik. Jeg mener ikke, at vi skal give køb på miljøgodkendelserne,« siger han.

Ifølge ham er det vigtigste, at der ligger en plan for de enkelte virksomheder. Og hvis det overhovedet er muligt, bør den fokusere på at skifte gassen ud med el.

»Jeg så sådan set hellere, at det tog tre måneder mere, hvis virksomhederne så kommer over på el i stedet for andre fossile brændsler,« siger han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.