Erhverv

Snapchat udruller forældrekontrol til efteråret

Det sociale medie Snapchat har lanceret en ny opdatering, der også kommer til Danmark i efteråret. Det giver forældre mulighed for at følge med i, hvem deres børn kommunikerer og bliver venner med gennem appen.

Artiklens øverste billede
Snapchat har udrullet en ny app, der nu er tilgængelig i USA og andre lande. Til efteråret kommer opdateringen også til Danmark.

Digitale sexkrænkelser har flere gange bragt Snapchat i mediernes søgelys i Danmark. I USA har virksomheden, sammen med Facebook, Instagram og andre mediegiganter, stået skoleret for de amerikanske politikere da det kom frem, at virksomhedernes apps forværrer spiseforstyrrelser og andre mentale sundhedsproblemer.

Snapchats beskeder forsvinder, når modtageren har set dem. Det var det, der engang gjorde appen unik og skabte stor fremgang for modervirksomheden, Snap Inc. De selvdestruerende beskeder er dog også det, der har gjort politiets efterforskning af digitale sexkrænkelsessager vanskelig.

I 2019 fik dét en amerikansk professor til at kalde appen et ”tilflugtssted for krænkere”.

I det lys har Snapchat tirsdag lanceret en opdatering, der giver forældre mere kontrol over, hvad deres børn laver i appen. Det skriver Snap Inc. på deres blog.

Opdateringen kommer efter planen til Danmark i efteråret, og giver forældre mulighed for at se, hvem deres børn er venner med i appen. Ændringen giver også forældre mulighed for at se, hvem deres børn har skrevet med de seneste syv dage. Selve indholdet i beskederne kan forældre dog ikke følge med i.

Tidligere sager omhandlende grooming har blandt andet været kendetegnet ved, at ofrene ikke har turdet fortælle nogen om, hvad de blev udsat for.

Selvom det ikke er hele løsningen, ser interesseorganisationen Digitalt Ansvar det nye tiltag som et skridt i den rigtige retning.

»Jeg tror, det er den rigtige vej at gå, at man i en eller anden grad inddrager forældrene mere. Det kan helt klart hjælpe, men det kan ikke stå alene,« siger sekretariatschef i Digitalt Ansvar, Ask Hesby Krogh.

Han peger på, at de sociale medier har et stort ansvar for at adressere de problemer, der opstår på deres platforme.

Ofte ender sager om grooming med at handle om digital dannelse, siger han. Digital dannelse betyder bl.a., at forældre skal være bedre til at tale med deres børn om, hvad de laver på nettet, og hvordan man begår sig i den nyt digitale virkelighed.

Det spiller også en rolle, men i sidste ende er det de sociale medier, der har det største ansvar, mener han. De skal kunne samarbejde med politiet og myndighederne, og være klar til at dele information om sagerne hurtigt.

»Hvis der f.eks. er en seriegroomer, der er ved at lægge en masse tråde ud til en masse børn og unge, så får de også nogle i nettet, netop fordi der er så mange tråde ude. Derfor er det væsentligt, at der også er et myndighedssamarbejde og et politi, der er klar over, at der foregår noget her,« siger han.

»Forældrene kan spille en stor rolle. Det skal helst være sådan, at når en ung oplever noget, så kan de gå til de nærmeste voksne uden at det er tabubelagt. På den måde har det en stor rolle at spille, men jeg synes ikke, at forældre skal være politibetjente. De store sociale medier, der tjener mange penge på brugerne, har i sidste ende ansvaret.«

Sager om grooming har fyldt meget i mediebilledet de seneste år. I slutningen af 2021 blev en 35-årig mand i landsretten idømt otte års fængsel for digital sexkrænkelse og afpresning af 115 drenge gennem sociale medier - heriblandt Snapchat. I en lignende sag afpressede en ung mand gennem tre år 169 unge piger og børn. Det førte til heftig debat om politiets ageren i sager om digitale krænkelser.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.