Reeboks ejerkoncern overtager stort britisk tøjmærke
Det britiske tøjmærke Ted Baker har indgået en købsaftale på omkring 1,8 mia. kr. med amerikansk koncern, der ejer Reebok og Forever 21.
Den britiske tøjkoncern Ted Baker er blevet købt af amerikansk-baserede Authentic Brands Group i en handelsaftale på 254 milllioner dollars, svarende til 1,8 mia. danske kr.
Det skriver internationale medier, heriblandt The Guardian.
Ted Baker er noteret på børsen i London, og værdien af handlen er 18 pct. højere end slutkursen på Ted Bakers aktier mandag.



