Erhverv

Huscompagniet skal fyre medarbejdere: »Sidst jeg oplevede noget lignende, var under finanskrisen«

Siden nytår vil Huscompagniet have skilt sig af med flere end 80 medarbejdere, svarende til mere end 19 pct. af det samlede antal ansatte.

Artiklens øverste billede
Huscompagniets topchef Martin Ravn-Nielsen (th.) ses her sammen med selskabets finansdirektør Mads Dehlsen Winther. Foto: Gregers Tycho

Lige nu er det som at køre i en tyk omgang tåge, hvor alle bremser op for at orientere sig. Sådan beskriver Martin Ravn-Nielsen den nuværende situation på boligmarkedet og det miljø, som Huscompagniet skal navigere i.

Et nyt regnskab fra selskabet maler et tydeligt billede af, at boligmarkedet er trukket ind til højre, efter at have befundet sig i overhalingsbanen. Hvor Huscompagniet i andet kvartal i fjor solgte 721 huse, ligger tallet i andet kvartal i år på 358 huse. Det svarer til et fald på lidt over 50 pct.

»Vi har oplevet et marked, der mere eller mindre står stille. Sidst jeg oplevede noget lignende, var under finanskrisen. Jeg er noget overrasket over, at markedet agerer som under finanskrisen,« siger Martin Ravn-Nielsen, der er adm. direktør i Huscompagniet.

Forklaringen på opbremsningen er flerfoldig, lyder det. En historisk lav forbrugertillid, stigende renter og historisk høje energipriser har spillet ind i forhold til opbremsningen.

»Det er lig med usikkerhed og utryghed. Det gør, at private i en periode ser tiden an, og der er meget psykologi i det,« siger Martin Ravn-Nielsen, der samtidig understreger, at situationen i øjeblikket adskiller sig fra tiden under finanskrisen.

»Den helt store forskel er, at økonomien er stærkere. Helt fundamentalt har de private forbrugere i dag en noget stærkere økonomi end under finanskrisen,« siger Martin Ravn-Nielsen.

Ser man på regnskabstallene for årets første seks måneder er omsætningen steget fra 2.041 mio. kr. i 2021 til 2.266 mio. i år. Den stigende omsætning er dog ikke slået igennem på driftsresultatet, som står stille. Og på bundlinjen er der tale om et fald i nettoresultatet fra 109 mio. kr. i første halvår 2021 til 99 mio. kr. i år.

»Der er ikke nogen tvivl om, at vi står stærkt finansielt. Vi har hele tiden sørget for at tilpasse vores forretning til aktiviteten, så vi driver virksomheden på den mest ansvarlige måde,« siger Martin Ravn-Nielsen.

Udviklingen i løbet af årets første seks måneder har allerede ført til, at Huscompagniet har vinket farvel til 41 medarbejdere, og i forbindelse med regnskabet meddeler Huscompagniet, at det vil skære yderligere i antallet af medarbejdere. Nu skal der siges farvel til 46 medarbejdere, og i den forbindelse bliver selskabets kontor i Horsens lukket.

»Jeg havde håbet, at vi ikke ville stå i denne situation. Det er superdygtige kollegaer, vi må sige farvel til. De har været en del af vores forretning og udvikling, så jeg er personligt trist over det. Men vi er nødt til at gøre det for at sikre en sund virksomhed,« siger Martin Ravn-Nielsen.

Når den seneste sparerunde er gennemført, vil Huscompagniet dermed i alt have skilt sig af med ca. 19 pct. af medarbejderne siden nytår.

»Jeg er trist over den situation, vi står i. Men på den lange bane er jeg overbevist om, at Huscompagniet står stærkt finansielt og vil komme stærkt ud på den anden side af nedgangen i branchen,« siger Martin Ravn Nielsen, der ikke vil spå om, hvorvidt pilen fortsat vil pege nedad for branchen i den kommende tid.

»Ingen kan svare på, hvornår tingene bliver normaliseret. Usikkerheden i opadgående og nedadgående retning er signifikant,« siger Martin Ravn-Nielsen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.