»Sporene skræmmer«: Potentiel ny storaktionær i SAS har mange firmaer i skatteparadiser

SAS’ nye långiver og måske kommende storaktionær - det amerikanske finanshus Apollo Global Management - er glad for skattevenlige steder. Endda steder, der decideret ligger i toppen af lister over verdens største skattely.

Apollo-koncernen havde i februar blandt andet 401 datterselskaber på Caymanøerne, 32 selskaber på Anguilla, 12 på Marshalløerne og et par selskaber på Bermuda. Dertil kommer 638 selskaber, heraf det øverste moderselskab, i den amerikanske delstat Delaware, som gennem årene er blevet betegnet som et skatteparadis.

Det viser en optælling, som Finans har lavet på baggrund af oplysninger fra de amerikanske børsmyndigheder gennem researchplatformen Fintel.

Samtidig har Apollo Global Management underskrevet aftalen om et milliardlån til SAS gennem nyoprettede selskaber i Luxembourg. Det viser dokumenter, Finans har set.

Hele selskabsstrukturen i Apollo Global Management får alarmklokkerne til at ringe hos Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Ibis, der bekæmper ulighed og i årevis har haft et stort fokus på skattely.

»Jeg tror aldrig, at jeg har set en struktur med så mange datterselskaber baseret i kendte skattely som dette fra Apollo. Det er problematisk, hvis Apollo er en koncern, der tænker i skatteoptimering. Især hvis Apollo bliver storaktionær i SAS sammen med den danske stat. Staten lever jo af, at der bliver betalt skat,« siger han.

Men ser du ikke bare spøgelser frem for at tro på, at Apollo betaler den korrekte skat?

»Jeg håber da, at jeg ser spøgelser. Men det ligner en selskabsstruktur skabt til, at nogle af Apollos investorer kan undgå at betale skat af gevinster. Udfordringen er, at de bagvedliggende investorer i selskaber som Apollo ofte er placeret i andre skattely og derfor aldrig trækker overskuddet hjem til beskatning nogen steder,« siger Lars Koch.

Ifølge Rasmus Corlin Christensen, post.doc og forsker i international beskatning ved CBS, kan der være mange grunde til, at koncerner har etableret sig i skatteparadis rundt om i verden - såsom administrationsomkostninger, ekspertise eller anden funktionel tilstedeværelse.

»Men det kan selvfølgelig også hænge sammen med skatteplanlægning. Det er dog ikke noget, jeg kan dømme ved første øjekast omkring Apollo. Det er klart, at skatteplanlægning via de her lande som Luxembourg og Caymanøerne er noget, vores skattemyndigheder er ekstremt opmærksomme på og har ført nogle meget aggressive sager mod,« siger han.

Som en del af lånet på godt 5 mia. kr. til SAS har Apollo en option på at blive storaktionær i flyselskabet. En eventuel fremtid som medejer af SAS kan dog blokeres af SAS eller flyselskabets nuværende aktionærer, herunder den danske stat.

Lars Koch opfordrer derfor den danske stat til at få undersøgt Apollo og dets skattestruktur ordentligt.

»Det må være den danske stats rolle at undersøge risikoen for en skattesag ved at få Apollo ind i SAS. Den danske stat må stille sig skeptisk over for partnere, der måske søger at undgå skattebetaling i Danmark eller andre lande. Sporene skræmmer fra tidligere,« siger han.

Generalsekretæren i Oxfam henviser til de tidligere statslige selskaber Dong, TDC og Københavns Lufthavne, hvor dele af ejerskabet blev solgt til kapitalfonde. Disse ejerskaber førte senere til debat og i tilfældet med TDC og Københavns Lufthavne til deciderede milliardkrav fra Skattestyrelsen, der ikke mente, at den korrekte skat var blevet betalt i Danmark af kapitalfondene.

New York Times beskrev i 2021, hvordan selskaber fra private equity havde besejret skattesystemet. I artiklen blev en række selskaber nævnt, heriblandt Apollo Global Management.

Samme år måtte Apollos medstifter og topchef Leon Black trække sig. Det kom nemlig frem, at Leon Black havde betalt et milliardbeløb til den nu afdøde erhvervsmand Jeffrey Epstein, der for de mange penge blandt andet havde givet råd om, hvordan Leon Black kunne spare skat for op mod 7 mia. kr., ifølge Financial Times.

SAS oplyser til Finans, at flyselskabet ikke har nogle kommentarer til selskabsstrukturen bag Apollo og henviser i stedet til det amerikanske finanshus.

Finans har forgæves forsøgt at få svar fra Apollo på en række spørgsmål om koncernens selskabskonstruktioner og skattepolitik.

På sin hjemmeside har Apollo dog i 2021 lagt et brev ud om dets skattepolitik i Storbritannien.

»Apollo tolererer ikke skatteunddragelse eller faciliteringen af skatteunddragelse af nogen medarbejder eller anden person, der handler på Apollos vegne,« står der i brevet.