Moms gør hundedyr strøm endnu dyrere: Energikrisen får elkunders momsbetaling til at eksplodere

Den eskalerende energikrise får private elkunders momsregning til at eksplodere.

Beregninger fra Finans viser, at alene i årets første syv måneder er husholdningernes momsbetaling vokset med mere end 2 mia. kr. sammenlignet med 2020.

Udviklingen får en energiekspert til at efterlyse politisk handling for at komme de hårdt prøvede elkunder til undsætning.

»Der er nødt til at ske noget meget snart,« siger Mogens Pilgaard Sørensen, uafhængig energimægler og ejer af MPS-Solutions samt direktør i Go2Green Energy, om den galopperende momsregning.

Opråbet kommer efter en uge, hvor elkunderne nærmest dagligt har været vidne til nye prisrekorder. En udvikling der kulminerede torsdag, hvor dagsprisen på strøm toppede i 4,19 kr. i handler på den nordiske elbørs Nord Pool.

Samme tid sidste år lå den gennemsnitlige engrospris på en kilowatt-time (kWh) på 0,56 kr.

For en husstand med et typisk elforbrug på 4.500 kWh om året vil det nuværende prisniveau betyde en årlig regning i niveauet 17.000-18.500 kr. alene for den rå el. Hertil kommer elafgifter, såkaldte tariftillæg og moms.

Mens de skyhøje elpriser har afstedkommet massiv økonomisk hjælp til elkunder i bl.a. Norge og Sverige, står politikerne herhjemme ikke i kø for at yde særhjælp til elkunderne.

Foreløbig må elkunderne tage til takke med en politisk aftale, som betyder, at man ekstraordinært kommer til at lempe afgiften på el med 4 øre pr. kWh i 4. kvartal og 4,3 øre i 2023

For 2022 betyder det en afgiftsrabat for en husstand med et typisk elforbrug på 56 kr., mens rabatten næste år løber op i 242 kr. – begge beløb er inklusive moms.

Revisionshuset BDO slår i en kommentar til afgiftsrabatten fast, at rabatten – set i lyset af de skyhøje elpriser – næppe er noget, som elkunder vil »betragte som en stor hjælp«.

Mogens Pilgaard Sørensen mener, at energikrisens alvor gør, at politikerne i stedet bør slå ned på momsen, der i ly af de rødglødende elpriser har udviklet sig til en guldrandet indtægtskilde for statskassen.

De nyeste tilgængelige tal på området viser, at private elkunder betalte omkring 283 mio. kr. i moms af det direkte elindkøb i de syv første måneder af 2020.

Betalingen fremkommer ved at sammenholde den gennemsnitlige elpris på Nord Pool med Danmarks samlede elforbrug i perioden, hvoraf husholdningerne ifølge Energistyrelsen stod for ca. 35 pct. af forbruget.

Overføres forbruget til 2022-priserne vokser elkundernes momsbetaling til 2.332 mio. kr. – en forskel på mere end 2 mia. kr. alene for perioden januar-juli.

»Elkundernes momsregning stiger jo enormt på grund af det her. Derfor burde politikerne kigge på momsen,« siger Mogens Pilgaard Sørensen.

Det er langt fra første gang, at energikrisen sætter fokus på statens momsindtægter. Det var også tilfældet i efteråret, da Norlys-topchef Niels Duedahl slog et slag for at sænke momsen på el.

»De stigende elpriser betyder stigende momsindtægter for staten. Her er regeringen nødt til at spørge sig selv, om det virkelig er nødvendigt, at staten høster ekstra momsindtægter på dyr el,« lød det fra energidirektøren.

Det var i november sidste år. Dengang lå engrosprisen på el omkring 1,00 kr. Siden er prisen steget markant udløst af især Ruslands angreb på Ukraine den 24. februar, som har kastet Europa ud i en regulær gaskrise, der via gasfyrede kraftværker trækker direkte spor til forbrugere og virksomheders elregning.

At elkrisen koster elkunderne dyrt rundt om i hele Europa, understreges bl.a. af, at baltiske elkunder onsdag betalte knap 30 kr. pr. kWh i tidsrummet kl. 17-18.  Prisen på strøm i Estland, Letland og Litauen fastsættes ligesom i Danmark gennem handler på Nord Pool.

For Danmarks 3,3 mio. virksomheder og elkunder betyder energikrisen, at august står til at blive den dyreste måned nogensinde med en gennemsnitlig engrospris på el på mere end 2,80 kr.

Den daværende skatteminister Morten Bødskov afviste i januar, at skyhøje energipriser er det rene guld for statskassen. Nærmest tværtimod, lød det.

»Højere markedspriser for afgiftsomfattede varer som brændsler og elektricitet må isoleret set forventes at medføre et mindre forbrug af disse varer. Et lavere forbrug af de afgiftsomfattede varer vil reducere afgiftsprovenuet,« udtalte Morten Bødskov dengang i et svar til Folketinget.

Det er dog ikke en udvikling, som kan ses i elforbruget i 2022, der frem til og med maj ligger stort set på niveau med 2021-forbruget i samme periode.

Ifølge Energistyrelsen brugte Danmark sidste år i alt 36.742 gigawatt-timer (GWh), hvoraf husholdningernes forbrug udgjorde omkring 12.800.000.000 kWh. Det betyder, at for hver gang elprisen stiger med 0,50 kr., vokser private elkunders momsregning med 1,6 mia. kr.