Erhverv

Det er blevet markant dyrere at bygge solcelleparker i Danmark

Historisk høje strømpriser illustrerer behovet for billig energi, men dyrere råmaterialer og ikke mindst udgifter pålagt af regeringen har gjort det markant dyrere at opføre vedvarende energi i Danmark.

Artiklens øverste billede
Det er blevet markant dyrere at opsætte solcelleparker i Danmark under den siddende regering. Det betyder, at projekter droppes og flyttes til udlandet, siger danske udviklere. Illustration: Anders Thykier

Samtidig med at danskerne skriger efter billig energi, er det blevet markant dyrere at opstille solceller i Danmark de seneste år. Det betyder, at udviklere af vedvarende energi skrinlægger projekter og overvejer at flytte aktiviteter til udlandet.

Med sin seneste klimaaftale har regeringen ellers fastsat en målsætning om 20 gigawatt (GW) solenergi i 2030. Det svarer til 6,9 mio. danske husstandes strømforbrug og vil i form af store markanlæg fylde 25.000 hektar.

Det er en udvikling, som vil gøre Danmark grønnere, samtidig med at strømmen vil blive billigere. Det vil også gøre solceller, der for blot et årti siden var fuldstændig fraværende i landskabet, til Danmarks suverænt hurtigst voksende energiform.

Men for udviklerne er der malurt i bægret. For mens regeringen har fastsat store ambitioner, er det samtidig blevet gjort markant dyrere at opsætte solcelleparker i Danmark. Det siger en række af Danmarks ledende udviklere af solenergi.

»Hvis du ser på Danmark specifikt, er det indenfor de seneste to år blevet omkring 50 pct. dyrere at opsætte vedvarende energi,« siger Knud Erik Andersen, topchef for European Energy.

Topchefen fremhæver især de kommende producentbetalinger for visse placeringer i Danmark, som vil fordyre solcelleparker, eftersom udviklere fra nytår selv skal betale for at blive tilsluttet elnettet. Tidligere blev det gjort gennem den såkaldte udligningsordning, hvor udgiften blev fordelt blandt alle danske elkunder.

Men også bl.a. priserne på stål, solcellepaneler og fragt har gjort det dyrere.

Konsekvensen er ifølge flere selskaber soleklar: Der er risiko for, at der vil komme markant mindre vedvarende energi (VE) i Danmark. Det varsler skidt for målsætningen om 20 GW solceller i 2030.

»Vi har ikke data, der viser det, men min vurdering er, at vi bliver et af de dyreste lande i Europa. Når vi gør det dyrere, er der risiko for, at vi ikke når vores målsætning i 2030,« siger afdelingschef i Green Power Denmark, Jacob Klivager Vestergaard.

Der er i dag knap 2 GW solenergi i Danmark, hvilket primært er et resultat af en kraftig stigning de seneste år. I år forventes der at blive opsat rekordstore 0,5 GW, men det tal skal firedobles hvert år, hvis målsætningen i 2030 skal opfyldes.

European Energy alene har en pipeline på 10 GW svarende til en fuldt udbygget energiø klar til Danmark. Den er der nu tvivl om.

»Vi har i 2023 et investeringsbudget på ca. 8 mia. kr. og forsøger med den ramme at fortrænge så meget CO2 så hurtigt som muligt. I den sammenhæng er omkostningerne for at installere ny vedvarende energi i Danmark og udlandet selvfølgelig et parameter, når vi vælger nye byggeprojekter,« siger Knud Erik Andersen.

»Vi oplever politikere, som siger, at de vil den grønne omstilling. Man har også gjort det nemmere at etablere vedvarende energi ift. klagemuligheder og lignende, men når det gælder den fundamentale og styrende mekanisme i økonomien, har man gjort det markant værre.«

SERIE: Solenergi er den vedvarende energiform, der skal vokse mest frem mod 2030 og bringe billigere og grønnere strøm til danskerne. Men efter et par år, hvor teknologien har gået sit sejrsridt i Danmark, står udviklerne nu overfor en række udfordringer, der kan bremse udviklingen. Det undersøger Finans nærmere i en artikelserie.

Beregninger fra European Energy, som tager udgangspunkt i, at selskabets solcelleparker er repræsentative for hele branchen, viser, at bare producentbetalingen i sig selv vil medføre øgede omkostninger for 8 mia. kr. for udviklerne frem mod 2030.

Det gør det til en dyr fornøjelse at bygge solcelleparker i Danmark.

Så nu sidder Knud Erik Andersen i disse dage på sit kontor i toppen af den tidligere TV-Byen i Søborg og bladrer sine danske projekter igennem. Økonomien i dem ser ikke lige så attraktiv ud som i andre europæiske lande, lyder dommen.

Det er den kælderkolde analyse, at flere solprojekter vil blive bygget i eksempelvis Polen eller Italien i stedet for Danmark som følge af de nye regler, siger han.

»Det er som i et mindre godt ægteskab, hvor man tager sin modpart for givet. Christiansborg tror, at vi bare bliver ved og ved. De tror ikke, at vi vil lette foden fra speederen, for det har vi aldrig gjort før. De tror ikke, at vi kan skifte fra det danske marked til det udenlandske.«

Det er blevet markant dyrere at opsætte vedvarende energi i Danmark.

Jacob Klivager Vestergaard, afdelingschef, Green Power Denmark

Billedet bekræftes af en anden af Danmarks store udviklere, Eurowind Energy.

»Vi vil altid meget nødigt slå projekter ihjel. Vi kan sætte dem i bero, men slå dem helt ihjel, gør vi næsten aldrig. Men her har vi aflivet 300 MW solcelleprojekter,« siger public affairs-chef Joachim Steenstrup.

Eurowind Energy sidder i en privilegeret position, da man med en ejer som energikoncernen Norlys har en stærk forankring i Danmark og god adgang til kapital.

»Men det er da klart, at man sidder og måler op. Danmark konkurrerer med andre lande i forhold til, hvor der skal opsættes vedvarende energi, og nu hvor Danmark nok er blevet det dyreste land i EU at gøre det i, er det klart, at der er andre selskaber, som vil tage flugten væk fra Danmark,« siger Joachim Steenstrup.

Også i Better Energy, der udelukkende udvikler solcelleparker, vurderer man, at de kommende afgifter vil sænke tempoet i den grønne omstilling.

»Når man gør noget dyrere, så får man jo i udgangspunktet også mindre af det. De nye tariffer hiver tæppet væk under en lang række mindre VE-projekter, hvilket er virkelig synd for dem, der har arbejdet på disse projekter igennem en længere årrække,« siger markedsreguleringschef Peter Bjerregaard.

»Det gør det selvsagt også sværere at nå målet om at gøre Danmark til et lavprisområde for strøm.«

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, vurderer det som sandsynligt, at producentbetalingen vil fjerne visse solcelleprojekter fra danmarkskortet.

»Hvis projektet er mere rentabelt i udlandet, så gør man selvfølgelig det,« siger han.

Når det er sagt, så er det nødvendigt, at udviklerne skal betale for at blive tilsluttet nettet, siger Brian Vad Mathiesen. Hidtil har udviklerne nemlig blot kunne bygge projekter uden at skele til, hvor det var smartest i forhold til elnettet. Dermed blev solcelleparker ikke bygget der, hvor det gav bedst samfundsøkonomisk mening.

»Overordnet set er det helt nødvendigt med producentbetalingen, for hvis man ikke gør det, bliver den grønne omstilling helt ekstremt dyr,« siger Brian Vad Mathiesen.

»Og hvis der så er projekter, som falder eller flyttes til udlandet. So be it. Der vil forhåbentlig dukke andre projekter op, hvor det giver bedre mening. Det er selve meningen med mekanismen.«

Det er som i et mindre godt ægteskab, hvor man tager sin modpart for givet

Adm. direktør i European Energy, Knud Erik Andersen

Det har ikke været muligt at få et interview med klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen. I en skriftlig kommentar oplyser ministeriet dog, at producentbetaling forventes at have en midlertidig negativ effekt på udbygningen af vedvarende energi i 2022 og 2023, men at udbygningen frem mod 2030 overordnet set vil forblive uændret.

Derudover kan der blive behov for statsstøtte til vedvarende energi i områder, hvor der er særligt store udgifter forbundet med nettilslutning, meddeler ministeriet. Det er dog nødvendigt med betalingen, da det sikrer, at elnettet udnyttes bedst muligt, skriver Dan Jørgensen i en kommentar.

»Med producenttarifferne sikrer vi incitament til, at opstillerne vælger de bedst rustede steder i elnettet – og på den måde sikrer vi en hurtigere udbygning på sigt,« skriver han.

»Det er vigtigt for regeringen, at vi hurtigt får sat mere sol- og vindenergi op. Krigen i Ukraine har kun sat to streger under, at den grønne omstilling er det bedste værn mod den russiske trussel om stop for gas.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.