Erhverv

Circle K hæver prisen for opladning af elbiler med 1,5 kr.

Også flere andre aktører har skruet på prisen for at få strøm på bilen.

Artiklens øverste billede
I løbet af det næste års tid vil Circle K næsten tredoble antallet af stationer med lynladestandere, og antallet af ladepladser vil blive firedoblet, så der i maj 2023 vil være over 300 ladepladser fordelt på 80 Circle K-stationer. Arkivfoto: AP Photo/Martin Meissner

Hvor får jeg billigst strøm?

Det spørgsmål fylder hos mange danskere, efter prisen på el er skudt i vejret, og i august nåede usete højder.

Nu får elbilejere, der bryder hjernen med, hvor strømmen til køreturen er billigst, endnu et aspekt at tage hensyn til.

Lørdag hæver den landsdækkende kæde Circle K prisen på samtlige ladestandere. Det sker som reaktion på de stigende elpriser og resulterer i, at elbilejerne fremover skal betale 1,5 kr. mere for hver kWh, der ender i bilen.

Hidtil har prisen pr. kWh været på 4,95 kr.

»Krigen i Ukraine har fået prisen for el til at stige. Jeg tror efterhånden, at alle danskere har hørt, hvad der ligger bag, og vi mener, at der er behov for en sikker havn, hvor kunderne ved, hvilken pris de lader til uanset tidspunkt. Siden juni er elprisen fordoblet, og derfor er vi nødt til at reagere,« siger Jesper Dan Holst Rasmussen, seniormanager for prisfastsættelse hos Circle K.

Også den landsdækkende kæde OK har hævet prisen for opladning. Det skete den 29. august. Her steg prisen for lynladning fra 5 kr. pr. kWh til 6 kr. pr. kWh som følge af de »kraftigt« stigende elpriser.

»Vi holder løbende øje med strømprisen og markedsprisen og vurderer, om der er behov for at justere prisen enten op eller ned, så vi kan sikre en sund e-mobilitets forretning i fremtiden,« skriver kommunikationschef Rasmus Boserup i et skriftligt svar.

»Det er naturligvis klart, at indkøbsprisen på el har en væsentlig betydning for, hvilken pris vi kan sælge el til på vores lynladere.Vi følger løbende markedet, men af konkurrencemæssige hensyn kan vi desværre ikke udtale os om evt. fremtidige prisændringer.Når vi ændrer priser, gør vi det let og overskueligt for kunderne, ved at man kan se prisen for el på vores prisskilte ved vejen præcis som på benzin og diesel,« lyder det fra Søren Møller Maretti, Direktør for Mobilitet i DCC Energi, der driver Shell-stationerne i Danmark.

Hverken Circle K eller OK har ambitioner om, at kædernes ladepris skal skifte pr. time, som elprisen gør for de danskere med en variabel el-aftale.

Ingen af dem afviser dog, at det kan ændre sig på sigt, hvis priserne fortsætter i vejret.

»Ladestanderne er en investering for os. Vi behøver ikke at have det hele ind med det samme, og derfor presser vi heller ikke hele prisstigningen ud i markedet. Vi accepterer, at der er et tab for os, men vi vil selvfølgelig løbende justere prisen, hvis den stiger eller falder,« siger Jesper Dan Holst Rasmussen.

Siden 2020 har Circle K sat lynladestandere op på mere end 23 tankstationer med i alt over 62 ladepladser. Dermed er Circle K det brændstofselskab med flest lynladestandere i Danmark.

Landets største udbyder af ladeløsninger til elbiler og plug-in-hybrider er selskabet Clever.

Selskabet oplyste for nylig, at det såkaldte energitillæg forlænges frem resten af året. For langt de fleste vil det betyde, at prisen for el hos selskabet er fordoblet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.