Aquagain-ejer om energikrisen: »Vi skal jo producere de varer, vi nu engang skal producere for at overleve«

Varmeregningen er mere end fordoblet, elregningen stiger 700.000 kr. næste år, og brændstofudgifterne er eksploderet. Nu efterlyser Aquagain-ejer politisk handling.

Foto: Casper Dalhoff

Energikrisen raser, og der er sendt penge til varmekunder og pensionister, mens pendlerne har fået forhøjet kørselsfradraget. Men hvad med rygraden i produktionsdanmark – de små og mellemstore virksomheder, spørger Aslak Skjøth.

Han er anden generation i spidsen for smede- og maskinforretningen Aquagain, der ligger i Brørup midt mellem Esbjerg og Kolding.

»Jeg har lige bestilt træpiller til fyret til den kommende fyringssæson, og det var dobbelt op på prisen,« siger Aslak Skjøth, mens han byder på kaffe i mødelokalet på 1. sal.

På bordet står et udvalg af forskellige kopper, der fremstår moderigtige. Den slidte termokande er dog med til at understrege, at det varierende udvalg af kaffekopper alene er udtryk for, at i Jylland bruges tingene, til de ikke kan mere. Ekstraudgifter er noget, man for alt i verden forsøger at undgå. Det gælder også på energiområdet.

»Vi er ikke nogen stor virksomhed med et kæmpe energiforbrug. Alligevel er vores forbrug stort nok til, at vi helt sikkert kommer til at løfte øjenbrynene, når vi ser næste års el- og varmeregninger,« siger den 60-årige virksomhedsejer, mens han sender venlige tanker til økonomichefen.

En hurtig indskydelse for tre år siden gør nemlig, at smedeværkstedet i dag nyder godt af en fastlåst elpris, der fremstår som en ren gavebod i dagens elmarked, hvor engrospriser på 3-4 kr. pr. kilowatt-time (kWh) ikke længere er et særsyn.

Men fastpriskontrakten stopper med udgangen af 2022, og så banker energikrisen for alvor på, lyder forventningen.

»Så får vi nok en kæberasler. Det er i hvert fald, hvad vi forventer,« siger Aslak Skjøth.

Aslak Skjøth har stået i spidsen for smede- og maskinforretningen Aquagain med 63 ansatte siden 1993.

I kroner og øre dækker kæberasleren over forventningen om, at elregningen ender på op mod en lille million kroner. I år ligger udgiften på ca. 225.000 kr.

»Og det er jo penge, der ryger direkte fra bundlinjen,« konstaterer den mangeårige smededirektør ærgerligt.

Efter en halv times kaffeslabberas kommer Aslak Skjøth frem til det budskab, som hele tiden har siddet med ved det bordet i det lille mødelokale, hvor lugten af olie og metal for længst har blandet sig med duften fra kaffen:

»Jeg synes i den grad, at der brug for energipolitiske tiltag målrettet smv-erhvervet. Energikrisen og erhvervslivet er jo et tema, der slet ikke er fokus på på Christiansborg,« lyder det.

Aslak Skjøth piller lidt ved mobiltelefonen på bordet og kigger op.

»Jeg mangler gevaldigt meldinger om, hvad man vil gøre for at komme sådan nogle som os til hjælp. For det her er alvorligt. Energikrisen giver mange smv-virksomheder et blåt øje. Det er der ingen tvivl om,« siger han.

Smededirektøren har ikke umiddelbart noget bud på, hvad der præcis skal være i en hjælpepakke for at gøre smv-erhvervet gavn. Det må politikerne finde ud af. De skal jo også lave noget, siger han og smiler.

Energikrisen giver os omkostninger, som vi ikke kan sende videre til kunderne. Det betyder, at vores dækningsbidrag bliver mindre. Vi mister simpelthen indtjening.

Aslak Skjøth, direktør og eneejer i Aquagain Folding Smed

Men der er brug for hjælp til at holde hånden under produktionsdanmark, fastslår Aslak Skjøth, der frygter, at udsigten til et snarligt valg gør, at smv-erhvervet taler for døve ører.

»Vi har f.eks. 10-12 varebiler, der hver kører omkring 40.000 kilometer om året. Derfor rammer de stigende brændstofpriser os vildt. Men vi er også ramt af stigende varmeudgifter, der ser ud til at blive mindst dobbelt op næste år. Oveni i det hele kommer så elregningen. Samlet er det jo helt vildt for en virksomhed som vores,« siger Aslak Skjøth.

Har I været for dårlige til at råbe politikerne op om energikrisens betydning for sådan nogle som jer?

»Det kan godt være. Omvendt kan alle jo se, hvad der foregår på energimarkederne.«

Regeringen anbefaler bl.a., at virksomheder og private sparer på energien. Er det vejen frem?

»Vi gik over til et pillefyr for 6-7 år siden. Det skal jo være klimavenligt. For øjeblikket kigger vi på at få installeret et nyt varmestyringsanlæg, så vi bruger varmen bedre og mere økonomisk. Vi vil også gerne se på elbiler. Men alt sammen koster det jo penge, og med udsigt til stigende omkostninger fra snart alle kanter er der ikke meget plads i budgettet til nye investeringer,« siger Aslak Skjøth med en solid jysk accent.

Ud over de stigende energiomkostninger er smede- og maskinforretningens indtjening også mærket af, at råvarer er blevet dyrere, ligesom leverandører i flæng indfører energitillæg.

Det vil Aquagain, der især gør sig i levering af udstyr til spildevands- og rensningsanlæg, også gerne, men op mod 98 pct. af omsætningen hentes fra salg til offentlige institutioner og forsyningsselskaber.

Modsat kontrakter indgået med private virksomheder, hvor der typisk gøres plads til prisjusteringer, er de offentlige kontrakter gerne mejslet i sten, konstaterer Aslak Skjøth og forklarer:

»Når du har afleveret en pris, så forventer de, at den også gælder om et år – energikrise eller ej. De er simpelthen hverken til at hugge eller stikke i,« lyder kritikken af de offentlige kontrakter.

For Aquagain betyder situationen helt lavpraktisk, at firmaet risikerer at komme i klemme i det nuværende marked. Det oplevede man senest, da en ordre på 120.000 kr. ud af det blå blev ramt af energitillæg og uventede prisstigninger fra en leverandør.

»Så var der pludselig ikke meget tilbage til os. Det gør jo, at situationen er ekstremt udfordrende for os,« siger en ærgerlig Aslak Skjøth.

»Vi regner løbende på, om vi skal indkalkulere en vis procentsats til at dække vores merudgifter på grund af energikrisen og stigende råvarepriser. Men det er svært. Følger vores konkurrenter ikke trop, får vi jo ingen ordrer.«

Aquagain leverer især skræddersyede løsninger til spildevandsselskaber. Virksomheden opererer i hele Danmark og i Norge, hvor der blev åbnet salgskontor i 2015.

Det er tydeligt, at Aslak Skjøth ikke er vant til at sidde stille længe ad gangen. Efter en god times snak begynder han at røre på sig. Det er blevet tid til at se nærmere på smede- og maskinværkstedet, hvor en del af de 63 ansatte – heraf seks lærlinge – er beskæftiget. Resten kører rundt Danmark og Norge og installerer de løsninger, som sælgerne, der sidder i stueetagen, langer over disken.

Og de gør det godt. Rent salgsmæssigt klager smededirektøren ikke. Under coronakrisen gjorde virksomheden da heller ikke brug af politikernes vifte af støtte- og hjælpepakker.

Denne gang er situationen imidlertid en helt anden, lyder det.

»Energikrisen giver os omkostninger, som vi ikke kan sende videre til kunderne. Det betyder, at vores dækningsbidrag bliver mindre. Vi mister simpelthen indtjening, og jeg tror ikke, at politikerne har forstået, hvor store omkostninger virksomheder som vores reelt kigger ind i,« siger Aslak Skjøth.

Han kaster sig ud i lidt hurtig hovedregning for at anskueliggøre udfordringen.

»I dag ligger omsætningen på 80-90 mio. kr. Skal vi bevare ro om virksomheden, skal vi omsætte for 100-110 mio. kr. næste år bare for at sikre et uændret dækningsbidrag. Det er jo helt tosset,« siger direktøren, mens han rejser sig.

»Det gør jo, at alt det med investeringer i nye tiltag og udvikling af virksomheden er op ad bakke.«

På vej over mod værkstedshallerne, hvor kundernes ønsker bliver svejset og banket til virkelighed, gør den 60-årige direktør status.

»Jeg ved godt, at politikerne vil sige, at al hjælp til os skal finansieres. Men jeg tror på, at en øget hjælp til sådan nogle som os vil tjene sig ind igen, fordi det åbner for investeringer og nye tiltag. Det vil jo betyde, at der kommer penge ud at arbejde i samfundet,« siger Aslak Skjøth.

Og idéen med at spare på energien?

»Vi kan godt skrue ned for varmen. Men vi kan ikke ændre vores elforbrug. Vi skal jo producere de varer, vi nu engang skal producere for at overleve,« lyder det.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.