Erhverv

Finn Poulsen fra Bestseller med i ny energisatsning - vil presse elpriserne ned

Finn Poulsen er blevet mangemillionær på Bestseller-koncernen. Nu er han med i en ny satsning på energihandel.

Artiklens øverste billede
Prisen på el er eksploderet den seneste tid. Foto: PR/Statkraft

Få emner har haft større opmærksomhed i Danmark end energi og elpriser den seneste tid.

Det er heller ikke gået Bestseller-direktøren Finn Poulsens næse forbi. I løbet af sommeren har han derfor været med til at stifte selskabet Aros Commodities A/S, der vil handle med energi. I forvejen er Finn Poulsen involveret i energiselskabet Strømlinet, der prøver at gøre det billigt at være elkunde i Danmark.

Finn Poulsen er sammen med sin familie hovedaktionær i nystiftede Aros Commodities, ligesom Poulsen har sat sig for bordenden som bestyrelsesformand.

Ifølge Magnus Thomsen, der er direktør i både Strømlinet og Aros Commodities, skal det nye selskab bruges til selv at handle strøm på elbørsen Nord Pool. Hidtil har Strømlinet måtte bruge en tredje part til at handle strøm.

»Vi ser det derfor som et helt naturligt skridt i den videre udvikling af vores koncernen at arbejde hen imod selv at kunne handle vores el og gas på energibørsen,« skriver Magnus Thomsen i en mail.

Finn Poulsen er blevet mangemillionær på sin tid i Bestseller-koncernen.

Visionen er altså, at Aros Commodities skal godkendes til selv at handle strøm på elbørsen og levere strømmen videre til Strømlinet, som har et mål om at gøre det enklere, billigere og mere klimavenligt at være el- og gaskunde i Danmark.

»Der er behov for, at vi først får opbygget et større handelssetup, der kan optimere de nuværende ekstreme priser. Desuden tror vi på, at flere aktører på markedet vil bidrage til et mere efficient marked gennem en øget konkurrence, som dermed kan være med til at optimere markedet og presse elprisen i nedadgående retning,« skriver Magnus Thomsen.

Strømlinet beskæftigede i seneste regnskabsår 10 personer og havde et overskud på knap 1 mio. kr.

Finn Poulsen har i knap 40 år været direktør og haft topposter i modekoncernen Bestseller. Han er blandt andet en del af koncernledelsen og samtidig chef for samt partner i detailselskabet Bestseller Retail Europe/Only Stores med 700 tøjbutikker i 13 lande.

Egenkapitalen er på over 500 mio. kr. i Finn Poulsens selskab Poulsen Retail Holding, der ejer aktier Bestseller Retail Europe.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.