Fald på 2,5 mia. liter: Derfor er mælk så dyrt

Den globale produktion af mælk falder, hvilket er med til at presse mælkepriserne i danske supermarkeder op i det højeste niveau nogensinde.

Nye opgørelser fra Landbrug & Fødevarer, L&F, viser, at den samlede globale mælkeproduktion siden september 2021 har været konstant vigende måned for måned.

Samlet set er den globale produktion i de 10 måneder frem til og med juni i år faldet med 2,5 mia. liter. EU fører an med et fald på 913 mio. liter, mens New Zealand, der er storeksportør til verdensmarkedet, har reduceret produktionen 873 mio. liter. Også USA, Storbritannien og Australien har reduceret produktionen målt mod den tilsvarende periode året forinden.

Samlet set er den globale produktion faldet omkring 1 pct., hvilket måske ikke lyder af meget, men i virkelighedens verden har afgørende betydning for prisdannelsen.

Under normale omstændigheder vokser forbruget af mælk på verdensplan med 1,5-2,0 pct. om året som følge af økonomisk vækst og voksende befolkninger.

Eksempelvis skal produktionen af mælk i Europa helst stige omkring 1,5 mia. liter om året for at holde trit med efterspørgslen. Realiteten er imidlertid, at produktionen aktuelt falder med mere end 1 mia. liter på årsbasis. Arlas andelshavere har i årets første syv måneder reduceret leverancerne af mælk omkring 1,4 pct.

Resultatet af den faldende produktion er en voksende ubalance mellem udbud og efterspørgsel, som har fået priserne til at hamre i vejret til historiske højder.

Det kan virke paradoksalt, at produktionen af mælk falder i en tid, hvor priserne på mejerivarer er rekordhøje.

»Forklaringen er dels, at stigende omkostningerne på gårdene (til energi, foder, kunstgødning mm.) har udhulet gevinsten fra de stigende mælkepriser og dels, at det i denne tid er meget dyrt at bygge og finansiere udvidelser. Samtidig spiller det utvivlsomt ind, at der er stor usikkerhed om den fremtidige regulering af erhvervet på områder som klima og miljø,« vurderer Martin Kristian Brauer, cheføkonom i L&F.

Selv om landmændenes omkostninger har været stærkt stigende, er mælkeprisen efterhånden nået op i så høje niveauer, at det for en del landmænd ville give mening at udvide produktionen – i hvert fald på kort sigt.

Udfordringen er den store usikkerhed om de langsigtede rammevilkår samt bekymringen for, om sektoren lige nu måske sidder på en prisboble, som kan være bristet, inden den nye stald er bygget færdig.

Derfor er prisen på frisk mælk i danske supermarkeder steget 27 pct. det seneste år, mens smør er steget 48 pct. og ost 26 pct. i pris.

De høje priser har den seneste tid sendt efterspørgslen ud i et usædvanligt brat fald i Danmark og mange andre europæiske lande. Det vil på lidt længere sigt medvirke til at tvinge priserne ned.