Erhverv

Rederiernes kunder skruer bissen på: Bruger alle midler for at presse prisen

Flere virksomheder udnytter faldene i fragtraterne til at presse prisen og genforhandle gamle aftaler, lyder det fra flere sider. Mærsk genkender ikke tendensen.

Rederierne har spundet guld på pandemiens logistiske kaos, men nu er magtbalancen langsomt ved at tippe til kundernes fordel.

Det har flere virksomheder tænkt sig at udnytte efter to år med skyhøje fragtpriser, store forsinkelser og tvivlsom kundeservice.

»Jeg kan love dig for, at vi vil bruge alle midler for at få prisen ned,« siger Casper L. Købke, adm. direktør og medejer af virksomheden Curas, som sælger medicinske engangsartikler til distributører over hele verden.

Han vurderer, at virksomhedens udgifter til transport steg med op til 400 pct., efter at rederierne skruede priserne i vejret. Det har efterladt et stort hul i selskabets finanser, og derfor den laveste pris det eneste, der tæller.

Casper L. Købke, adm. direktør og medejer af Curas. Foto: Privatfoto

»De omkostninger hænger stadig som et anker om halsen på os, og der er en recession på vej. Jeg er godt klar over, at flere rederier gerne vil sælge ekstra logistikydelser, men det eneste, der betyder noget, er pris. Hvis jeg har fem tilbud foran mig, så vælger jeg det billigste,« siger direktøren og fortæller, at hans egne kunder selv er blevet langt mere prisfokuserede.

Da flaskehalsene var værst, var der nærmest ingen øvre grænse for, hvad rederierne kunne opkræve fra virksomheder, som desperat forsøgte at få varer ud på hylderne til de restriktionsramte forbrugere.

I det sidste halvandet år har danske A.P. Møller - Mærsk samlet tjent omkring 350 mia. kr. efter skat, mens hele industrien har haft et samlet overskud på over 2.000 mia. kr.

Prisstigningerne gik især ud over de små og mellemstore virksomheder, som kom bagest i køen, mens de større spillere fik rabat og pladsgarantier mod at binde sig i længere tid. Den rabat er imidlertid blevet spist op af de seneste måneders prisfald.

Jeg er godt klar over, at flere rederier gerne vil sælge ekstra logistikydelser, men det eneste, der betyder noget, er pris

Casper L. Købke, adm. direktør, Curas

Derfor forsøger flere storkunder nu også at komme ud af de dyre aftaler, der blev indgået på toppen af markedet, lyder det fra konsulenthuset Sea-Intelligence, der hjælper flere store virksomheder i Europa og USA med at købe fragt.

»Der er genforhandlinger i gang over en bred kam, og indtil nu har alle de rederier, jeg har talt med på vegne af vores klienter, været lydhøre,« siger Bjørn Vang Jensen, rådgiver hos Sea-Intelligence.

»Alle vores kunder, der har sat gang i forhandlinger, har fået markante ratenedsættelser i resten af kontraktens løbetid. Det gælder også, selv om der var lang tid tilbage af aftalerne,« siger han.

Mærsk kan ikke genkende beskrivelsen af, at kunderne går benhårdt efter få den laveste pris på bagkant af coronakrisen.

»Vi har selvfølgelig en løbende dialog med vores kunder om, hvordan vi bedst hjælper dem i forhold til deres logistikbehov, men vi genforhandler ikke kontrakter og oplever heller ikke, at kunderne beder om det,« lyder det i et skriftligt svar til Finans.

Mens Mærsk melder hus forbi, bekræfter en anden af Danmarks store transportvirksomheder, DSV, at erhvervslivet er meget optaget af at få prisen så langt ned som muligt.

»Mange virksomheder har i de sidste par år betalt rekordhøje fragtrater, og de har naturligvis stor fokus på at få reduceret den udgift så hurtigt som muligt. Vi har både kunder med lange og en hel del med korte aftaler, og hvis den nuværende markedsudvikling fortsætter, vil de gradvis opleve, at det bliver billigere at købe fragt,« siger executive vice president Flemming Ole Nielsen.

A.P. Møller - Mærsk og flere andre rederier har gentagne gange sagt, at pandemiens kaos har rykket transport ind på direktionsgangen og gjort fragt til et spørgsmål om forsyningssikkerhed.

Ifølge Mærsk betyder det, at virksomhederne er klar til at forpligtet sig i lange og eksklusive kontrakter, som ofte også dækker vejtransport, toldbehandling og lageropbevaring, fremfor for at spille rederierne ud mod hinanden i jagten på den bedste pris.

Det har holdt stik under coronakrisen. Mærsk får nu 71 pct. af sin volumen fra lange aftaler mod ca. 45 pct. før pandemien. Spørgsmålet er dog, om selskaberne har bundet sig mere af nød end af lyst.

I hvert fald bliver tesen om mere loyale kunder nu udfordret af de næsten lodrette prisfald i det dagsaktuelle marked.

»Du kan simpelthen ikke som virksomhed sidde og sende varer i en container til 9.000 dollars på en lang kontrakt, hvis du ved, at der er en risiko for, at din konkurrent gør det til 3.500 dollars. Så langt rækker hensynet til forsyningssikkerhed altså ikke i den virkelige verden, og i øvrigt kommer de nedsatte rater med de samme pladsgarantier som før,« siger Bjørn Vang Jensen fra Sea-Intelligence.

Han er enig med rederierne i, at transport er rykket op på virksomhedernes dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis en fordel.

»De seneste to år har topcheferne lært at læse shipping-nyheder, og de kan jo godt se, hvilken vej det går i øjeblikket. Så hvis du sidder som logistikchef i en større virksomhed og ikke genforhandler dine aftaler, så kommer du helt sikkert til samtale hos direktionen og får besked på at komme i gang,« siger rådgiveren, der tidligere selv var ansat som logistikchef hos detailkæmpen Electrolux.

Det kræver dog en vis velvilje fra rederiets side, hvis de faste aftaler skal genåbnes før tid. En erfaren shippingadvokat påpeger, at rederiet typisk vil trække det længste strå, hvis det ender i en retssag.

»Så spørgsmålet er simpelthen lige nu, hvor stærke rederierne føler sig. Er de bange for at miste kunden, vil de nok ikke håndhæve deres kontrakter, men de har ret til det, og flere vil sikkert også gøre det,« siger Johannes Grove Nielsen fra det store advokatfirma Bech-Bruun.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.