Erhverv

Prischok kaster Danish Crown ud i historisk stormvejr: »Jeg har aldrig oplevet noget lignende«

Danish Crown har hævet salgspriserne 5 mia. kr., men det er ikke nok. Selskabets ejere taber stadig penge. Priserne skal endnu højere op, selv om det vil kvæle en del af forbruget, fastslår slagterikoncernens topchef. Danish Crown er langtfra den eneste fødevarevirksomhed, der er fanget i et tungt økonomisk dilemma.

Forbruget af svinekød styrtdykker nu på tværs af Europa og efterlader slagterikoncernen Danish Crown i et vanskeligt dilemma.

Branchens sværvægter er presset til at hæve priserne yderligere, hvilket ventes at trykke forbruget endnu længere ned.

»Forbruget falder som en sten i Europa. Det varierer afhængig af marked og udskæring, men generelt ser vi fald i niveauet 5-15 pct. på salget af grisekød i detailhandlen. Det er udtryk for, at forbrugerne skærer helt vildt ned for øjeblikket,« fortæller Jais Valeur, adm. direktør for Danish Crown.

Han har været i fødevarebranchen i 36 år.

»Men jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det aktuelle fald i forbruget er fuldstændig uhørt stort for en kategori, som normalt er relativt stabil i økonomiske krisetider.«

Også salget af oksekød, mejeriprodukter og andre fødevarer er de seneste måneder faldet markant i det meste af Europa. Det er nyt, at det samlede salg målt i mængder falder så voldsomt. Tidligere har man primært set forbrugerne spare ved at vælge billigere varianter af produkterne.

Derfor er Danish Crown langtfra den eneste fødevarevirksomhed, der er fastlåst i et svært økonomisk dilemma, vurderer Niels Jensen, adm. direktør for brancheorganisationen Mærkevareleverandørerne.

»Forbrugerne er bekymrende og sparsommelige, og producenterne har ikke lyst til at sætte priserne op, fordi det indebærer risiko for endnu lavere salg. Der er bare ikke noget alternativ, fordi omkostningerne stiger så voldsomt. Det gælder i særlig grad for fødevareindustrien, som påvirkes meget af stigende priser på energi og landbrugsråvarer,« siger Niels Jensen.

Jais Valeur oplyser, at Danish Crown i dette regnskabsår foreløbig har hævet salgspriserne med 5 mia. kr. Det er imidlertid langtfra nok.

Danish Crown er ejet af de danske svineproducenter og langt størstedelen af indtjeningen sendes løbende videre til ejerne i form af betaling for deres leverancer af grise.

Finans’ beregninger viser, at landmændene i år i gennemsnit har tabt 2,5 kr. pr. produceret kilo svinekød. Men andre ord: Stigende omkostninger hos landmænd og slagterier har medført, at produktionen samlet set stadig kører med tab trods forhøjelsen af salgspriserne.

»Vi er maksimalt nået halvvejs i processen med at hæve priserne. Vi må og skal hæve salgspriserne yderligere, men dilemmaet er, at vi dermed kvæler endnu mere forbrug. Det prøver mine sælgere også at forklare mig, men jeg kan kun svare: Jeg hører jer, I har fuldstændig ret, men der er intet alternativ, de priser skal op! Og ja, det vil få forbruget til at falde, og så skal produktionen af grise i Europa falde yderligere. Det er den tilpasning, der er nødvendig på tværs af hele kontinentet lige nu,« vurderer Jais Valeur.

Produktionen af grise er allerede faldet markant i mange EU-lande, herunder Danmark.

»Den samlede produktion af grise i Europa falder 4-5 pct. i år. Det er et meget stort fald – formentlig det største nogensinde – og det burde udløse dramatiske prisstigninger. Udfordringen er imidlertid, at eksporten af svinekød ud af EU i første halvår 2022 er faldet 25 pct., og samtidig har den høje inflation fået forbruget internt i EU til at styrtdykke,« påpeger Jais Valeur.

Faldet i eksporten og forbruget udligner i vidt omfang faldet i produktionen. Derfor er svinekød endnu ikke steget så meget i pris som mange andre kategorier af fødevarer. Resultatet er milliardtab hos svineproducenterne og et akut behov for at hæve salgspriserne yderligere – vel vidende, at det vil reducere forbruget.

»I en situation, hvor prisen på alt stiger, er det min vurdering, at danskerne nok vil prioritere det højt at komme på sommerferie og skiferie. I stedet vil de spare på madbudgettet. Og det dyreste på madbudgettet er kødet,« påpeger Jais Valeur.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.