Erhverv

Se kortet: Sådan varmer danskerne deres hjem op

Der er stor forskel på, hvordan energikrisen slår igennem rundt om i Danmarks 2,8 mio. boliger.

Artiklens øverste billede
Der er stor forskel på, hvordan landets varmekunder er ramt af energikrisen. Illustration: Anders Thykier

Energikrisen har ramt danskerne hårdt. Mens elprisernes himmelflugt som udgangspunkt rammer danskerne ens, er der stor forskel på, hvordan de stigende varmeudgifter fordeler sig afhængig af, hvordan landets knap 2,8 mio. husstande er opvarmet.

Størstelen af husstandene - 66 pct. - er opvarmet med fjernvarme fra landets knap 400 lokale fjernvarmeværker.

Mens nogle værker formår at holde priserne i ro, har enkelte værker ligefrem haft held til at sænke varmeprisen takket være opsparede overskud fra tidligere år eller gode indkøbskontrakter. Størstedelen af fjernvarmeværkerne er dog ramt af energikrisen, hvilket kunderne også mærker i form af stigende priser.

Årsagen er bl.a. højere priser på alt fra træflis og træpiller til el og naturgas. Mens dyrere træpiller rammer fjernvarmeværker, der fyrer med biobrændsler, er værker med kæmpe varmepumper ramt af de høje elpriser. Værst står det dog til for de mange fjernvarmeværker, der anvender gasmotorer til produktion af varme.

Præcist hvor mange fjernvarmeværker, der er ramt af de stigende gaspriser, er uvist. Da der i august blev udbetalt 2,4 mia. kr. som varmecheck til 411.000 danskere, var 79 fjernvarmeværker omfattet af ordningen, fordi mere end 65 pct. af varmen sidste år kom fra brug af naturgas.

Hårdest ramt netop nu er dog de anslået 380.000 husstande, der har eget gasfyr.

I januar 2021 lå gasprisen omkring 15-20 euro pr. megawatt-time (MWh). I dag handles gas til omkring 200 euro pr. MWh. Det betyder, at mens private gaskunder sidste forår betalte omkring 7 kr. for en kubikmeter gas, skilter OK netop nu med en pris på 27,15 kr.

Situationen betyder, at mange gaskunder har modtaget aconto-opkrævninger på 20-50.000 kr. for den kommende vinter, hvilket sætter regeringens varmecheck på 6.000 kr. pr. husstand til vægs.

Mange tror måske, at brugen af gasfyr er et jysk fænomen. Det er dog ikke tilfældet.

I stedet rammer de skyhøje gasregninger især sjællandske husstande med Allerød som den kommune i landet, der har den suverænt største udbredelse. 61 pct. af alle boliger i kommunen har således et gasfyr stående i bryggerset.

Gaskunderne har dog fået en økonomisk håndsrækning. Det har de knap 100.000 husstande med et træpillefyr til gengæld ikke.

Selv om træpiller er tredoblet i pris svarende til en årlig ekstraudgift for en typisk husstand på 10.000-15.000 kr., var husstande med træpillefyr eller anden brug af fast brændsel ikke omfattet regeringens varmecheck-ordning.

Brug af træ til opvarmning er især udbredt i kommuner syd for Limfjorden, hvor Rebild, Vesthimmerlands og Læsø huser den største andel af fastbrændselsbrugere.

I samme boldgade finder man landets 88.000 husstande, som fortsat bruger oliefyr. Selv om olieprisen er steget markant, er eneste hjælp til disse husejere, at de kan få hjælp til at skifte oliefyret ud med f.eks. en varmepumpe.

På Samsø er det kun 6 pct. af varmekunderne, som bruger brændeovn eller træpillefyr. Til gengæld har 29 pct. af husstandene en varmepumpe stående.

Det sikrer Samsø en førsteplads som den kommune, der har den suverænt største udbredelse af varmepumper. Det er godt i en klimamæssig kontekst. Til gengæld er det en dyr løsning i en tid, hvor elpriser på mere end 5 kr. pr. kilowatt-timer (kWh) mere er reglen end undtagelsen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.