Erhverv

Prisloft kan ikke forhindre voksende elregninger

Politikernes nye energipakke, der skal lægge låg på danskernes elregning, bliver ramt af markante prisstigninger på elnetselskabernes transportudgifter, som ikke er omfattet af det lovede prisloft.

Artiklens øverste billede
Mange danskere holder et godt øje med elmåleren for tiden. Foto: Brian Karmark

Et prisloft, der skulle skabe tryghed og forudsigelighed om danskernes energiudgifter, kan ikke forhindre, at regningerne den kommende tid bliver større.

I sidste uge besluttede et politisk flertal en frivillig indefrysningsordning, som gør det muligt for danskerne at låne af energiselskaberne til at betale den del af el- eller gasregningen, som overstiger regningerne fra 4. kvartal 2021.

Da statsminister Mette Frederiksen præsenterede indefrysningsordningen på et pressemøde fredag, kaldte hun ordningen et »loft over danskernes energiregninger her til vinter«.

Hun sagde også, at danskerne med ordningen »kan få et overblik over, hvordan priserne kommer til at udvikle sig, så man kan føle sig økonomisk tryg ind i vinteren og få lagt et budget, som man kan regne med.«

Men låneordningen omfatter kun prisen på den rå energi. Elkunder skal stadig betale moms og afgifter af det fulde beløb, ligesom de såkaldte nettariffer på elregningen heller ikke indefryses. Det viser det lovforslag, som regeringen har sendt i hastehøring i slipstrømmen på den politiske aftale.

Selve strømmen udgør sædvanligvis omkring halvdelen af private kunders elregning.

Energiafgiften sættes fra årsskiftet ned fra 69,7 øre til 0,8 øre per kWh, men netop nu er elnetselskaberne i færd med at implementere markante prisstigninger på nettariffen, som kunderne betaler for at få transporteret strømmen ud i stikkontakterne.

Et eksempel er landets største elnetselskab, Radius, som forsyner en million hjem og virksomheder med strøm bl.a. i hovedstadsområdet.

Radius har for nylig varslet nye priser og ny prisstruktur fra 1. januar 2023, der betyder, at kunderne (husholdninger og mindre erhvervskunder, red.) alene i nettarif skal betale 191,35 øre per kilowatt-time (kWh) mellem kl. 17 og 21, hvor der er allermest pres på elnettet.

I dag betaler de samme kunder 95,64 øre i spidsbelastningsperioder. Det svarer til et prishop på 100 pct.

Anders Houmøller, energiekspert og tidligere chef for den danske afdeling af elbørsen Nord Pool, kalder stigningen i elnetselskabernes nettariffer for voldsom og direkte ødelæggende for det nye prisloft.

»Naturligvis ophæver stigningerne i nettarifferne i større eller mindre grad regeringens prisloft. Kun de fremtidige markedspriser på el vil afgøre, hvor stor en procentdel af regeringens prisloft, der ophæves af stigningen i nettarifferne,« siger Anders Houmøller.

Ifølge elpris.dk bruger en familie på fire personer i et parcelhus typisk mellem 4.900 og 5.800 kWh om året, men Radius påpeger, at prisen falder i andre perioder. Derfor skønner selskabet, at prisstigningerne vil medføre en ekstraregning for en gennemsnitlig husstand på cirka 1.200 kroner om året.

Tilsvarende prisstigninger er varslet i Andels andet elnetselskab, Cerius, der har 400.000 kunder primært på Sjælland.

Og det stopper ikke dér.

Både Cerius og Radius vil allerede i denne uge varsle flere prisstigninger fra 1. februar, fortæller funktionschef i begge selskaber Cäthe Bay-Smidt:

»Jeg er ret ked af, at prisstigningerne kommer på så dårligt et tidspunkt, og jeg ville ønske, at vi kunne afbøde dem, men det er vi desværre forhindret i, og derfor har vi været nødt til hæve priserne ganske markant,« siger hun.

Prisstigningerne forklares med, at en mindre mængde strøm altid går tabt under transporten, og den skal elnetselskaberne selv dække ved at købe op i markedet.

Så når prisen på strøm går op, så stiger elnetselskabernes omkostninger til transport af strømmen også.

Ifølge Cäthe Bay-Smidt er de årlige omkostninger til nettab i Cerius og Radius på få år steget fra 170 mio. kr. i 2020 til i dag 1,7 mia. kr., og de omkostninger skal selskaberne have dækket af kunderne, siger hun.

Som nævnt er de stigende nettariffer ikke omfattet af indefrysningsordningen, men Cäthe Bay-Smidt ser gerne en løsning, så de ekstraordinært store udgifter til nettab kan smøres ud over kunderne i en længere årrække, hvilket ifølge branchen ikke er en mulighed i dag.

Samme ønske kommer fra Vores Elnet, der er en del af Energi Fyn. Også her er der udsigt til prisstigninger, som selskabet dog endnu ikke er klar til at løfte sløret for.

»Vi har kunder, som er virkelig pressede, så jeg synes, der er et behov,« siger økonomidirektør i Energi Fyn Dorthe Kaysen.

Brancheorganisationen Green Power Denmark oplyser, at den er i dialog med Energistyrelsen om at få ændret reglerne.

I brancheforeningen for hoteller og restauranter, Horesta, siger politisk direktør Kristian Nørgaard, at branchen står i en meget vanskelig situation.

»Vi gør meget for at rådgive i at mindske energiforbrug, men vi kan jo ikke slukke for energien og sige, at nu serverer vi kun lunken mad, for det er nu engang sjovest at få varm mad, når man er på restaurant,« siger han.

Selv om indefrysningsordningen ikke omfatter moms og afgifter og nettarif, mener Vagn Jelsøe, chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk, at det stadig er en god ordning.

»Det er fortsat sådan, at man får en mulighed for at få den største del af stigningen løftet af, men man skal selvfølgelig være opmærksom på, at det ikke er det hele,« siger han.

Klima-, energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen udtaler i en skriftlig kommentar:

»Det er en hård tid for mange, og derfor har regeringen og et bredt flertal i Folketinget også i sidste uge indgået en aftale der banker elafgifterne i bund, giver mulighed for at indefryse en del af elregningen og sikrer, at forbrugernes udgifter til nettab reduceres. Men jeg vil også opfordre til at man sparer på strømmen og ikke mindst flytter strømforbruget til der hvor strømmen er billigst – og ofte grønnest.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.