Erhverv

Nu kommer topchefernes bonusprogrammer til eksamen

Landets topchefer har over en bred kam oplevet store lønstigninger i takt med, at investorerne har haft en fest på aktiemarkedet. Nu er tiden en helt anden, og det bør komme til udtryk i direktørlønningerne, lyder det.

Artiklens øverste billede
Alexander Lacik (tv.), adm. direktør i Pandora, Gitte Aabo (i midten), adm. direktør i GN Hearing, og Cees 't Hart (th.), adm. direktør i Carlsberg, er nogle af de topchefer i den danske børselite, hvis bonusprogrammer nu forventes at komme under ekstra lup. Collage: AT, Finans

De massive kursfald og tabte milliarder hos investorerne vil komme tydeligt til udtryk i lønnen til topcheferne i landets børselite, når boet for 2022 skal gøres op. I hvert fald hvis de mange bonusprogrammer er skruet fornuftigt sammen.

Det er meldingen på et tidspunkt, hvor stribevis af store virksomheder kæmper med kraftigt faldende aktiekurser som følge af en global energikrise, skyhøj inflation og frygten for en verden på vej direkte ind i en recession.

»Programmerne skal stå deres prøve, når det enten går rigtig godt eller rigtig dårligt. Derfor er det også nu, man virkelig får testet, om programmerne er de rigtige,« siger Niels Bang, partner og bestyrelsesformand i Gorrissen Federspiel, hvor han bl.a. rådgiver om incitamentsprogrammer og virksomhedshandler.

De seneste år har lønningerne i toppen af dansk erhvervsliv bredt set været kraftigt stigende i en tid, hvor selskabernes aktiekurser stort set kun har bevæget sig op. Det gælder, uanset om man taler Carlsberg, DSV, Ørsted eller Pandora.

Men nu er tiden en helt anden.

Kriseramte GN Store Nord har eksempelvis alene i 2022 tabt omkring 70 pct. af markedsværdien. Og Mærsk-aktierne er efter en stor kursmæssig optur nede med mere end 40 pct. for 2022 isoleret set. Coloplast og FLSmidth har tabt små 35 pct., mens Lundbeck-aktionærerne efter flere forfærdelige år har kunnet se værdien af deres investering falde med yderligere 30 pct.

»Nogle gange går det op, og så skal aktionærerne være indstillet på ikke at sidde og fedte rundt i, hvor meget de nu tjener. Når det så går ned, må ledelsen også sige, at det er sådan, det er og ikke sidde og pibe over det,« siger Lars Marcher, professionelt bestyrelsesmedlem, investor og tidligere mangeårig topchef i medicoselskabet Ambu.

Hans eget bonusprogram i Ambu skabte stor debat, da han var der, fordi kritikerne mente, det var alt for værdifuldt. Siden er bunden gået fuldstændig ud af selskabet, hans afløser er væk, og en stor hovedrengøring er i gang.

Når debatten er særligt relevant nu, skyldes det, at langt de fleste af de største børsnoterede virksomheder i Danmark opererer med forskellige former for aktiebaserede bonusprogrammer, herunder warrants. Det er et finansielt instrument, der helt konkret er en tegningsret til køb af aktier.

Dermed kan personen eller personerne, der er omfattet af optionsprogrammet, tjene store beløb på at købe aktier til den på forhånd aftalte kurs, hvis kursen, altså værdien af selskabet, siden stiger.

Hvis kursen derimod falder, bliver den slags programmer i princippet værdiløse, fordi de i daglig tale er ”under vand”.

I disse uger og måneder er det alt fra krigen i Ukraine, de stigende energipriser og inflationen, som påvirker virksomhederne negativt.

»Vi har nogle gange set, at der bliver justeret på parametrene i bonusprogrammerne, fordi der er tale om ekstraordinære omstændigheder. Det holder ikke, uanset om markedsforudsætningerne så har ændret sig undervejs,« siger Claus Wiinblad, der er vicedirektør og aktiechef i pensionskassen ATP, som er storaktionær i en lang række danske virksomheder.

Det synspunkt er Lars Marcher helt enig i.

»Lige nu falder aktierne måske med 30 pct., men om to år kan de lige så godt være oppe med 60 pct. Man kan ikke skifte strategi i forhold til disse optionsprogrammer, for så får man en hulens ballade i forhold til det håndtryk, man har med aktionærerne, nemlig at man deles om det sure og det søde,« siger han.

Claus Wiinblad understreger, at ATP på et generelt plan bedst kan lide, at virksomhederne har rullende programmer. Det betyder, at der f.eks. tildeles optioner én gang om året i en årrække. I praksis typisk i en periode på tre år.

»Hvis en del af et aktieprogram pludselig ikke er noget værd, fordi selskabets aktiekurs er faldet, er det så at sige bare ærgerligt. Så må ledelsen levere, så det næste program kommer dem til gode. Vi bryder os ikke om, hvis man går ind og kompenserer, fordi et program ikke udløser en belønning,« siger Claus Wiinblad.

Hvis en del af et aktieprogram pludselig ikke er noget værd, fordi selskabets aktiekurs er faldet, er det så at sige bare ærgerligt.

Claus Wiinblad, vicedirektør og aktiechef i ATP

ATP selv stemte på generalforsamlingerne i foråret nej til f.eks. aflønningen i Carlsberg, A.P. Møller-Mærsk, Genmab og Pandora.

I det sidste tilfælde kom det efter et 2021, hvor Pandora henover coronakrisen i en periode havde suspenderet sine forventninger.

De forventninger blev genindført, da hele verden åbnede igen, og ledelsens bonusmål blev således kun knyttet op på omsætningen i andet halvår og ikke i hele 2021. Selskabet leverede et stærkt andet halvår, og ledelsen fik 100 pct. bonus for året. Dermed endte topchef Alexander Lacik med en lønstigning i sidste år på næsten 50 pct. til 38,5 mio. kr.

Generelt er holdningen i ATP, at det aftalte er det gældende.

»Hvis du ved årets indledning har nogle KPI’er i dit bonusprogram, så er det helt centralt, at det er det, som bliver ved med at gælde,« siger Claus Wiinblad.

I Lundbeckfonden, der bl.a. er hovedaktionær i Lundbeck og ALK, mener adm. direktør Lene Skole, at man altid har et ansvar for, hvilke signaler man sender.

»Det er en god idé med den yderligere transparens, der er kommet. Jeg tror, det er vigtigt, at ethvert bestyrelsesmedlem og enhver formand tænker over, at man skal kunne forklare den løn, man giver,« siger hun.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.