Elkunder kræver svar: Hvorfor stopper I vindmøllerne, når vi mangler strøm?

»Kan du ikke godt selv høre, at det lyder mærkeligt, at man stopper vindmøllerne, når vi lige nu mangler strøm?«

Spørgsmålet bliver stillet direkte til indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen, der har taget plads ved et cafébord under et vælgermøde hos energiselskabet EWII i Kolding onsdag aften.

Christian Rabjerg Madsen er ligesom syv andre politikere troppet op til det alternative vælgermøde, hvor over 300 elkunder konfronterer politikerne med frustrationer over stigende energipriser, der er blevet et af valgkampens allervarmeste temaer.

Og interessen er stor. EWII måtte allerede søndag lukke for tilmeldingerne, da man ville komme i konflikt med brandmyndighederne, hvis man skulle give plads til alle interesserede.

»Det er et kæmpe problem,« indrømmer Christian Rabjerg Madsen med det samme på spørgsmålet om de stillestående vindmøller, som frustrerer mange af de fremmødte.

Ministeren begiver sig ud i en teknisk forklaring om kapacitetsudfordringerne i det nordtyske elnet. Det er det, der gør, at tyskerne betaler danske vindmølleejere for at sætte deres vindmøller på pause i en situation, hvor de danske elpriser ligger langt over normalen.

»Den gode nyhed er, at der allerede fra næste år vil der være meget betydelig udbygning så det her problem i løbet af relativt kort tid vil blive mindre og mindre,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Spørgsmålet kommer fra John Schneider, og efter 10 minutter ansigt til ansigt med ministeren trækker han sig tilbage uden at have fået et svar, han for alvor kan bruge til noget.

»Det er jo en frustration over, at vi ikke udnytter den kapacitet, vi allerede har. Hvorfor er det, vi har så travlt med at snakke om nye tiltag, når vi ikke engang udnytter de vindmøller, vi allerede har? Det er som om, at der ikke er nogen, der har interesse i at snakke om her-og-nu-løsningerne,« siger John Schneider.

Ved siden af står Venstre energiordfører Carsten Kissmeyer, der må svare på, hvordan i alverden, Venstre kan finde på at foreslå at sælge ud af statens aktier i energiselskabet Ørsted og give slip på kritisk infrastruktur midt i en energikrise, hvor den russiske præsident Putin bruger energiforsyning som våben mod Europa.

»Skal vi så ikke lige blive enige om, hvad det er, vi har forslået,« svarer Venstrepolitikeren prompte.

»Vi har sagt, at vi vil sælge Ørsteds vindmølleforretning, og det er ikke kritisk infrastruktur. En meget stor del af Ørsteds vindmølleforretning er i England og mange andre lande uden for Danmark,« siger Carsten Kissmeyer og forklarer, hvordan pengene bl.a. skal bruges til mere grøn forskning og hjælp til energirenoveringer i boliger.

»Jeg er slet ikke nervøs ved at sælge Ørsteds vindmølleproduktion. Rigtig meget af den elproduktion, vi har i dag, er ejet af private aktører,« siger Carsten Kissmeyer.

Et andet sted i lokalet bliver Enhedslistens energiordfører Søren Egge Rasmussen udfordret på, hvorfor politikerne ikke har skabt nogle meget bedre muligheder for at opføre solceller på tagene rundt omkring i landet.

Når nu viljen er der fra f.eks. kommuner og boligforeninger, er det svært for elkunderne at forstå, at stive regler spænder ben. Og Søren Egge Rasmussen er enig.

»Hvis ikke vi havde stået her og ført valgkamp, havde der faktisk været et lovforslag, som var blevet fremsat i Folketinget, og som vil give bedre muligheder for at f.eks., boligforeninger kan investere i solcelleanlæg på deres egne tage,« siger Søren Egge Rasmussen til en mærkesag efter valget.

Den høje inflation, herunder energiprisstigningerne, er det emne, der bekymrer vælgerne allermest.

En måling, som analyseinstituttet Voxmeter foretog for Finans, dagen før valget blev udskrevet viser, at inflationen på rekordtid har overhalet andre temaer som international politik, klima og hospitalsventelister, der ellers også ligger historisk højt på bekymringsbarometeret.

For at afhjælpe problemerne har et bredt flertal i Folketinget disket op med en såkaldt vinterhjælpepakke, der bl.a. giver borgerne mulighed for at afdrage de ekstraordinært høje energiregninger over de kommende år. Men det får politikerne ikke meget kredit for i Kolding.

»Det er sgu ikke nogen hjælp. Det er det, vi forsøger at råde vores børn fra, når vi siger, at de ikke skal låne til forbrug,« siger Gregers Søndberg til indenrigs- og boligministeren.

Christian Rabjerg Madsen forklarer, at han selv bor i et kvarter med 100 år gamle boliger, der er opvarmet med gas, så han ved godt, hvor meget elregningerne er steget. Men han insisterer på, at det er for risikabelt at udskrive checks, der puster til inflationen.

»Vi er meget opmærksomme på, at vi ikke skal gøre noget i dansk økonomi, som på den korte bane føles godt, men som på den lange bane gøre, at inflationsproblemet bliver større,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Det er den slags udmeldinger, der beroliger den delvist pensionerede energikonsulent Jan Vestergaard.

Han er først og fremmest troppet op hos EWII for at advarer politikerne mod at sætte ind mod de tårnhøje elpriser.

Det er ikke fordi, han ikke tror på historierne om, at mange danskere er ved at gå fra hus og hjem. Men så må man hjælpe på en anden måde, som f.eks. via boligsikringen eller børnetilskud, mener han.

»Man skal ikke dele penge ud, der hvor problemet er, altså ved at hjælpe med elregningen. Hvis el gøres billigere, bliver der brugt mere el. Det er ikke den vej, man skal gå,« siger« siger Jan Vestergaard.