Inflationsangst: Finansmarkedet frygter centralbankens piskesmæld

»Inflation er ikke ugens tema – det er årtiets tema!«

Sådan ligger landet i den finansielle sektor, der torsdag får en af de vigtigste indikatorer i den forbindelse - nemlig prisudviklingen i USA i september.

Inflation kan smadre velstand. Og en forfejlet bekæmpelse af inflation kan gøre ondt værre.

Nogle af verdens allertungeste økonomiske vismænd har gjort, hvad de kunne for at sætte en maksimalt dramatisk scene. Det er økonomerne i den økonomiske valutafond, IMF, der udgiver prognoser for verdensøkonomien, og deres nye rapport, som blev sendt på gaden tirsdag, var nærmest nervepirrende.

»Risikoen for pengepolitisk, finansiel og finanspolitisk fejlkalibrering er steget skarpt på et tidspunkt, hvor verdensøkonomien forbliver historisk skrøbelig, og finansielle markeder viser tegn på stress,« lød det bl.a. i IMF’s opsummering af rigernes tilstand.

Inflation er et af de gennemgående temaer, fordi det er den, beslutningstagerne styrer efter, når de skal foretage den fine kalibrering, der lige nu er historisk risikabel.

IMF er helt enig i, at inflation skal bekæmpes.

»Voksende prispres forbliver den mest umiddelbare trussel mod nuværende og fremtidig velstand ved at klemme realindkomster og underminere makroøkonomisk stabilitet,« skriver IMF-økonomerne.

Men lige nu er de finansielle markeder sitrende nervøse for, at især den amerikanske centralbank er gået for vidt.

Siden marts har USA’s Federal Reserve hævet renten fem gange med samlet 3 procentpoint. Den er den største stigning på så kort tid i årtier.

Nu skal de stoppe, mener et voksende antal af investorer og analytikere. Banken risikerer at trække så hårdt i håndbremsen, at det finansielle marked og dermed både virksomheder og forbrugere ender med en myriade af piskesmæld fra den hårde opbremsning.

»Markedet forventer, at Fed begynder at sænke renten igen i 2023, og det er nok meget realistisk. De begynder først at vende, når de er sikre på, at inflationen er vendt, og derfor forventer jeg faktisk, at de kommer for sent i gang, og så når de at kvæle en del af økonomien inden,« siger Kristian Brinch Hansen, obligationschef i formueforvaltningsselskabet Investering & Tryghed.

Det er en delikat øvelse, peger Harvard University-økonomen Greg Mankiw på. Han har tidligere rådgivet præsident George W. Bush.

»At styre en økonomi er som at styre et stort skib. Det bevæger sig meget langsomt, og når du først retter roret tilbage til normal, fortsætter det,« siger Greg Mankiw til Washington Post. Han er en af de økonomer, der mener, at Fed går for hårdt til makronerne med sine renteforhøjelser.

Det har også skabt stærk uro på det amerikanske aktiemarked, hvor aktierne i forvejen er faldet med 20 pct. Her sidder man og afventer regnskaberne for tredje kvartal, hvor virksomhederne kommer med deres første bud på en prognose for indtjeningen i 2023.

I forvejen har aktiemarkedet regnet ind, at der kommer en recession. Men hvis Fed er ved at bære ved til denne recession, skal de regne forfra og file en del af deres forventninger til selskabernes fremtidige indtjening.

Topchefen i en af verdens største finanshuse, Jamie Dimon fra JPMorgan Chase, luftede mandag sine bekymringer i et interview med CNBC. Han sigtede til stigende renter og Ruslands invasion af Ukraine.

»Disse er meget meget alvorlige ting, som jeg tror sandsynligvis vil skubbe USA og verden - Europa er allerede i recession - og de vil sandsynligvis lægge USA i en eller anden form for recession seks-ni måneder fra nu af,« sagde Jamie Dimon.

Fed har selv forklaret, at den er ”laser-fokuseret” på inflation, og det er derfor markedet også.

Men det er bare svært at vide, præcist hvor den lander, når den er ”normaliseret.”

»Markedet forventer, at inflationen kommer ned på 2 pct. inden for et par år, og så kører den bare derudad. Men det kommer ikke til at ske. Man kan ikke sænke inflation fra 9-10 pct. ned til 2 pct. og så forvente, at det med det samme stabiliserer sig,« siger Kristian Brinch Hansen.

Han tror, den måske drøner ned på minus 2, måske plus 4 pct. Der kommer med andre ord nogle heftige udsving, fordi hele verdensøkonomien er under forandring.

»Hvor inflationen lander på lidt længere sigt, har mere med den underliggende økonomi at gøre. Virksomheder er ved at hive produktionen hjem fra Kina. Der er store investeringer i den grønne omstilling, Kapitalismen er under pres fra f.eks. bevægelser som Occupy Wall Street Det skal alt sammen ind i en ligning, og den er svær,« siger Kristian Brinch Hansen.

Den opfattelse deler han med investeringsdirektør Henrik Franck fra Formuepleje.

I første omgang kigger han mod Kina, der som den nye stormagt i verden vil kræve at få den indflydelse, der følger med at være verdens største økonomi inden for en overskuelig årrække. Det vil USA ikke uden videre acceptere. så der bliver handelskonflikter.

Derfor vil virksomheder trække produktionen tættere på hjemlandet, men det tager tid at gennemføre den manøvre, og det tager tid at gøre produktionen teknologisk så avanceret, at den kan kompensere for de højere lønninger i f.eks. Europa.

»I første omgang betyder den nye verdensorden, at vi alle kommer til at betale mere for varerne, fordi virksomhederne ikke teknologisk er helt klar til omstillingen, så det fordyrer processen. Samtidig vil det være nødvendigt at investere enorme beløb i ny og højteknologisk produktion og bæredygtig energi, og det betyder, at vi i de kommende år vil have en øget inflation og højere renter,« siger Henrik Franck.

Men i første omgang handler det om, hvad de aktuelle inflationstal indikerer.

Markedet forventer en stigning i forbrugerpriserne på 0,2 pct. fra august til september og en stigning på 8,1 pct. fra september 2021 og til nu.

Kerneinflationen, dvs. fraregnet energi og fødevarer, venter markedet vil falde fra 0,6 pct. i august til 0,4 i september. Årsstigningen sætter markedet til 6,5 pct. mod 6,3 pct. i august.