Angste forbrugere kan presse økonomien endnu længere ned i dyndet

Den kollektive angst for fremtiden, som danskerne befinder sig i lige nu, kan gøre økonomisk ondt værre.

Det siger flere eksperter om den situation, hvor udgangspunktet er rigeligt tungt i forvejen:

Der er tårnhøj inflation, energiregningerne er blevet flerdoblet, aktiekurserne vælter ned, og der er krig i Ukraine.

»Det er ikke noget, der kun sker inde i hovedet på hver enkelt af os. Det er en kollektiv fortælling og en kollektiv bevægelse, som både medier og økonomer og politikere er med til at kolportere. Det kan være en forstærkende effekt,« siger Søren Askegaard, der er professor og ekspert i forbrugeradfærd ved SDU.

»Man kan sagtens tale en krise værre, end den er. Det er bestemt muligt,« konstaterer han.

Det er endnu svært at sige, i hvor stor udstrækning forbrugerne faktisk er begyndt at reagere på inflationen.

Detailsalget er faldet siden foråret 2021. Det skyldes bl.a. et skift til discountvarer i supermarkederne, og at vi bruger færre penge på tøj.

Detailsalget er dog endnu ikke tilbage på det lave niveau fra før pandemien, og det afspejler ikke mindst, at vi under corona købte usædvanligt mange ting til hjemmet og til os selv, fordi vi ikke brugte penge på at gå ud eller på rejser.

Men forbrugertilliden er faldet som en stor sten.

»Det skaber altid usikkerhed og angstfornemmelser, når man skal igennem noget, man ikke har prøvet før. Og Der er ingen voksne mennesker under 40-50 år, der kan huske en periode med høj inflation,« siger Søren Askegaard.

Indtil videre går det generelt virksomhederne godt. De seneste regnskaber fra amerikanske virksomheder viser fremgang i indtjeningen over en bred kam. Også meldinger fra de danske virksomheder er positive, hvis det alene er indtjeningen og deres økonomiske polstring, man måler.

Derfor skal man passe på med at skrue skrækscenarierne ud af proportioner. Det mener Helene Bløcher, direktør i Nordea med ansvar for bankens danske erhvervskunder.

»Der er mange ting i spil, der får os alle sammen til at tænke, hvad det hele skal ende med. Den usikkerhed bekymrer mig,« siger hun med henvisning til den usikkerhed, som krigen i Ukraine og Kinas relation til Taiwan har medført.

»Der sker meget ude i verden lige nu, som er meget svært at tyde. Det er ikke noget, man kan slå op i en tekstbog,« siger Helene Bløcher.

Forbrugernes usikkerhed er regnet ind i investorernes prognoser: Der kommer en recession, som formentlig allerede er i gang. De officielle nøgletal har bare ikke fanget den endnu.

»På et eller andet tidspunkt begynder forbrugernes opførsel at slå igennem i virksomhedernes indtjening, og så kan vi læse det i aktierne. Det er en væsentlig grund til, at vi tror, at aktierne stadig skal falde 10-20 pct.« siger Henrik Franck, investeringsdirektør i landets største bankuafhængige formueforvalter, Formuepleje.

»Forbrugerne skruer ikke ned for forbruget, fordi de er negative. De skruer ned, fordi de har 10 pct. færre penge at bruge. Men når de bliver bekymrede, er der en tendens til, at de sparer flere penge op, så det forstærker det faldende forbrug,« siger han.

En ny undersøgelse fra erhvervsorganisationen DI viser, at halvdelen af de danske virksomheder allerede oplever et forværret forretningsklima. Og af dem, der er ramt af krisen, forventer knap halvdelen at komme svækket ud af 2022.

»Virksomhederne er pressede lige nu. Pressede af enormt høje omkostninger og historisk høj usikkerhed om, hvad for et billede de kigger ind i. Det betyder, at de gang på gang justerer på deres vækstudsigter,« sagde Morten Granzau Nielsen, underdirektør i DI, for nylig til Finans.

Også de instanser, der følger med i helikopterhøjde, smider små godbidder ned til mismodet. Det gjorde f.eks. en af de tungeste prognosemagere, Den Internationale Valutafond, IMF, som i en ny prognose for et par uger siden lavede følgende opsummering:

»Risikoen for pengepolitisk, finansiel og finanspolitisk fejlkalibrering er steget skarpt, på et tidspunkt hvor verdensøkonomien forbliver historisk skrøbelig, og finansielle markeder viser tegn på stress,« skrev IMF’s økonomer.

Søren Askegaard forklarer udviklingen med en spiral, der går begge veje. Når det går godt, lever markederne af optimisme og en tro på, at det kan betale sig at investere og låne penge ud til andre, for de skal nok komme igen. Det sætter gang i hjulene, som man siger.

»Man kan ikke adskille realøkonomien og den forestillingsverden, der knytter sig til den. De fodrer hinanden, og det gør de også, når det som nu går mindre godt,« siger Søren Askegaard.

Der er absolut også opmuntrende ord. De kommer ikke mindst fra dem, der løbende og tæt følger med i virksomhedernes ve og vel, fordi de har lånt dem penge. Bankerne fortæller om finansielt stærke virksomheder, der kan tåle en del modstand - også en recession.

»Jeg er lidt bekymret for, at pressen er ved at tale det ned i et dybt sort hul, hvad der ikke er nogen grund til. Og så er det klart, at vi skal have respekt for, at verdenssituationen gør, at vi ser ind i nogle mere vanskelige tider. Men vi er sådan set i bedre form til at håndtere det end længe set,« siger Bjarne Larsen, bankdirektør i Sydbank.