Erhverv

Kommende afgift kan koste 36.000 danske arbejdspladser

En kommende afgift på landbrugets udledninger af drivhusgasser vil koste op mod 36.000 arbejdspladser i landbruget og fødevareindustrien, viser beregninger fra L&F. Især i en række jyske kommuner vil afgiften koste mange arbejdspladser.

Artiklens øverste billede
En CO2-afgift vil især ramme de danske mælkeproducenter hårdt og koste mange arbejdspladser i sektoren. Foto: Miriam Dalsgaard

Mens politikerne står i kø for at indføre afgift på landbrugets CO2-udledninger, vokser bekymringen i erhvervet. Her forudser man, at en afgift vil slå bunden ud af økonomien på gårdene og medføre, at titusinder af arbejdspladser udflages til lande, der ikke har indført afgift på udledningerne.

En ny analyse fra erhvervets brancheorganisation Landbrug & Fødevarer, L&F, konkluderer, at en afgift på udledningerne vil føre til tab af mellem 19.000 og 36.000 arbejdspladser i landbruget og fødevareindustrien. Beregningerne bygger på en afgift på 1.200 kr. pr. ton CO2.

Det forholdsvist brede spænd for tabet af arbejdspladser skyldes, at der er lagt forskellige antagelser om især intensiteten af konkurrencen ind i de økonomiske modeller.

Størstedelen af landbrugets produkter omsættes på verdensmarkedet i skarp konkurrence med lignende produkter fra andre lande. Ingen af disse lande har endnu indført en CO2-afgift, og jo mere intens og direkte konkurrencen med disse lande antages at være, desto større bliver tabet af arbejdspladser i Danmark.

På verdensmarkedet er det vanskeligt at opnå en merpris for et ton hvede eller en liter mælk, blot fordi den kommer fra Danmark og har været dyrere at producere på grund af en CO2-afgift. Derfor vil afgiften få en betydelig del af produktionen til at flytte ud af Danmark, så andre lande uden afgift overtager en del af Danmarks nuværende andel af verdensmarkedet, lyder konklusionen.

Formanden for L&F, Søren Søndergaard, afviser, at erhvervet forsøget at slippe for at bidrage til reduktion af CO2-udledningerne.

»Vi beder ikke om at blive friholdt på bekostning af alle andre. Vi har en landbrugsaftale, som sætter konkrete mål for CO2-reduktionen i landbruget. Den aftale er vi i fuld gang med at levere på. Vi kan dog ikke acceptere, at man kun lægger sig fast på et virkemiddel i form af en afgift. Sådan en afgift vil føre til et tab af 20.000 til 30.000 arbejdspladser i landbruget og fødevareindustrien,« mener Søren Søndergaard.

De økonomiske vismænd opererer også med en CO2-afgift på 1.200 kr. for landbruget og har konkluderet, at det vil koste omkring 19.000 arbejdspladser i landbruget og fødevareindustrien. L&F’s økonomer mener imidlertid, at vismændene undervurderer intensiteten af den konkurrence, erhvervet er udsat for på verdensmarkedet, og når i følsomhedsberegninger frem til at op mod 36.000 arbejdspladser kan gå tabt.

Det vil især gå hårdt ud over en række jyske kommuner. Således viser analysen fra L&F, at en høj CO2-afgift vil koste mellem 700 og 1.400 arbejdspladser i Ringkøbing-Skjern kommune og 600-1.200 i Herning samt næsten lige så mange i Horsens.

I vismændenes analyser påpeges det, at tabet af arbejdspladser i landbruget og fødevareindustrien i vidt omfang vil afbødes af stigende beskæftigelse i andre brancher.

»Jeg ved godt, at vismændene siger, der opstår nye jobs på sigt. Men det er godt nok en ringe trøst for de mennesker, som arbejder i landbruget og fødevareindustrien. Hvis deres incitament for at levere på klimadagsordenen er en afgift, der vil føre til konkurs, hvor er vi så henne,« vil Søren Søndergaard gerne vide.

En CO2-afgift vil blandt andet ramme mælkeproducenterne hårdt. Det kan være frygten for en kommende afgift, der er skyld i, at produktionen af mælk ikke stiger, selv om mælkepriserne aktuelt er rekordhøje.

Ifølge L&F’s beregninger vil en CO2-afgift på 1.200 kr. forvandle et overskud på 800.000 kr. til et underskud på 1,4 mio. kr. hos en gennemsnitlig dansk mælkeproducent. Konsekvensen vil blive, at produktionen af mælk falder i Danmark.

»Men den globale efterspørgsel efter mejeriprodukter og andre fødevarer bliver jo ikke mindre af, at produktionen falder i Danmark. Derfor vil produktionen bare stige i andre lande. Det gavner ikke verdens klima – især ikke set i lyset af, at de danske landmænd er blandt de mest klimaeffektive,« påpeger Søren Søndergaard.

En ekspertgruppe har i nogen tid arbejdet med modeller for, hvordan Danmark – og herunder landbruget – mest rationelt sine klimamål. De seneste uger er udvalget imidlertid blevet overhalet indenom af politikernes krav om CO2-afgifter på erhvervet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.