• Artiklen opdateres
Erhverv

Rekord på rekord: Arla sender mælkeprisen endnu højere op

Arla fortsætter med at hæve salgspriserne, og fra næste uge når mælkeafregningen til landmændene op på det højeste niveau nogensinde. Alligevel fortsætter produktionen af mælk med at falde.

Mejerikoncernen Arla hæver nu mælkepriserne yderligere. I næste uge stiger selskabets betaling for landmændenes leverancer af mælk til det i særklasse højeste niveau nogensinde.

Afregningen stiger med 11,2 øre pr. liter til 4,26 kr. Dermed er mælkeafregningen steget med 79 pct. siden begyndelsen af 2021.

Andelsselskabet Arla er ejet af mælkeproducenterne og sender løbende næsten hele sin indtjening videre til ejerne i form af betaling for deres leverancer af mælk. Udviklingen i mælkeafregningen afspejler derfor meget præcist udviklingen i Arlas indtjening.

»Forhøjelsen af mælkeafregningen er drevet af stigende salgspriser på mærkevarer og private label-produkter til både detailhandlen og foodservice (hoteller, restauranter etc., red.). Samtidig har den høje dollarkurs øget værdien af de varer, vi eksporterer ud af EU,« fortæller Thomas Carstensen, direktør for råvarehandel hos Arla Foods.

Under normale omstændigheder ville de ekstremt høje mælkepriser for længst have fået landmændene i Danmark og resten af Europa til at skrue op for produktionen, hvorefter det stigende udbud ville få priserne til at falde.

Det er imidlertid ikke sket denne gang. Produktionen i både Danmark og resten af Europa faldt i 2021. Faldet forsætter i år, og nye prognoser indikerer, at produktionen også næste år vil være vigende.

Den usædvanlige udvikling skyldes, at de stigende mælkepriser langt hen ad vejen er blevet udhulet af stigende omkostninger til især energi og foder ude på gårdene. Tilmed mangler landmændene mange steder i Europa foder på grund af sommerens tørke, og udsigten til skrappere miljøregler og CO2-afgifter får mange til at opgive tanken om udvidelser.

»Vi venter, at leverancerne af mælk fra vores andelshavere falder 0,9 pct. i år og yderligere 0,5 pct. næste år. Landmændene i Danmark og resten af Europa er meget usikre på fremtiden, fordi politikerne er på vej med nye klima- og miljøregler, som vil øge erhvervets omkostninger. Derfor tøver landmændene med at lave langsigtede investeringer og udvide produktionen, selv om mælkepriserne lige nu er meget høje,« siger Thomas Carstensen.

Han påpeger, at der løbende er mælkeproducenter, som stopper på grund af alder. Hvis de fortsættende landmænd ikke tør investere i udvidelser, vil den samlede produktion falde.

Den vigende produktion af mælk i Europa har i år sendt priserne op i så høje luftlag, at efterspørgslen i nogle EU-lande er begyndt at falde markant.

»Intet tyder dog på, at der er tale om en prisboble. Generelt hviler priserne på et solidt fundament, fordi produktionen af mælk i Europa og globalt har været vigende gennem halvandet år. I New Zealand, som er storleverandør til verdensmarkedet, viger produktionen også,« påpeger Thomas Carstensen.

Han tilføjer, at den globale efterspørgsel løbende stiger.

»Og halvdelen af den vækst er drevet af, at klodens befolkning vokser med 1,5 mio. mennesker om ugen. Væksten i Asiens middelklasse og dermed forbruget af mejerivarer i disse lande vil også fortsætte,« vurderer Thomas Carstensen.

Han tilføjer, at der formentlig vil komme en korrektion i nogle af industrimarkederne, hvor priserne for hele læs uforarbejdet mælk, fløde og mælkepulver har været meget højt oppe.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.