Den kommende uge: Her er dine fikspunkter i nyhedsstrømmen
Uge 45
En ny uge banker på døren, og den kommer med masser af regnskaber fra alle brancher.
De strækker sig fra Bavarian Nordic, H. Lundbeck og Zealand Pharma til Pandora, Boozt og Adidas for blot at nævne nogle få.
På Finans glæder vi os til at forsyne dig med nyheder, perspektiv og analyse fra den kommende uge i dansk erhvervsliv.
Mandag d. 7. november
- Erhverv: Københavns Lufthavne, NTG Nordic Transport Group, Parken Sport & Entertainment og Lyft kommer med regnskab for tredje kvartal, mens Ryanair kommer med halvårsregnskab, og Coloplast kommer med årsregnskab.
- Erhverv: PwC, Nykredit, ErhvervsBank, Dansk Erhverv og Finans har arrangeret Årets Ejerleder på Sjælland, hvor de vil hylde de ejerledere, som har skabt en ekstraordinær succeshistorie.
- Statistik: Danmarks Statistik udgiver industriens produktion og omsætning for september og konkurser for oktober.
- Statistik fra udland: Kina kommer med eksport for oktober, import for oktober og handelsbalance for oktober, og Tyskland kommer med industriproduktion for september og S&P Global Germany Construction PMI for oktober.


