Erhverv

Sceneskift i klimakampen: Virksomheder rykker i rekordfart

Rekordmange danske virksomheder deltager i de kommende dage i klimatopmødet i Egypten for at vise politikerne, at løsningerne er klar.

Artiklens øverste billede
Den egyptiske præsident, Abdel Fattah al-Sisi, har som vært for klimatopmødet gjort det til en vision at få fokus på at implementere konkrete løsninger i stedet for kun at forhandle om langsigtede målsætninger. Det kan bane vej for, at virksomheder kan få fart på deres klimaplaner. Foto: Joseph Eid/AFP

EGYPTEN - I den eldrevne bus fra hotelområdet Naama Bay til det enorme konferencecenter, der danner ramme om klimatopmødet i Egypten, er der ikke meget optimisme at spore.

En somalisk kvindelig aktivist, nu bosiddende i Irland, har mistet troen på, at politikere på tværs af kontinenter vil udvise den nødvendige handlekraft til at bremse klimakrisen. Den opfattelse deler en repræsentant fra millionbyen Sao Paulo, der dog finder noget klimaoptimisme i, at den nyvalgte brasilianske præsident, Lula da Silva, har lovet at stoppe den massive rydning af Amazonas’ regnskov.

Men i virkeligheden skal de kigge i en helt anden retning for at genfinde troen på, at det kan lade sig gøre at begrænse skaderne.

Sådan lyder det fra Bo Øksnebjerg, generalsekretær i Verdensnaturfonden WWF i Danmark. Han beskriver et sceneskift i klimakampen, hvor store danske og internationale virksomheder udviser langt mere grøn handlekraft end politikerne.

»Lige nu er det de store virksomheder, der tager de væsentligste og vigtigste tiltag til at få løst klimaproblemerne. De virksomheder, der virkelig omlægger deres produktion og investerer i kæmpestore naturbevarende projekter, bidrager med langt hovedparten af økonomien i den grønne omstilling,« siger Bo Øksnebjerg.

I konferencecentret i Sharm el-Sheikh vil topchefer og klimaspecialister fra mere end 30 danske virksomheder og organisationer tjekke ind over de kommende uger. Det er den hidtil største danske erhvervsdelegation til et klimatopmøde, og Bo Øksnebjerg mener, at mange danske virksomheder spiller en nøglerolle.

»Vi (WWF, red.) bruger meget tid på at sætte de internationale virksomheder i kontakt med Mærsk, Ørsted, Velux og alle mulige andre, der har vist vejen. Det er politikernes ambitioner, der har startet det, men i øjeblikket er det virksomhederne, der driver det fremad,« siger den danske NGO-leder.

Vi kan kun bekræfte, at vi ser utrolig stor vilje fra virksomheder, som vil gøre deres produktion grønnere. Problemet er, at møllerne skal stå et sted, og det kan tage 7-10 år, fra man har en projektidé, til møllerne er i jorden. Det går bare ikke.

Morten Dyrholm, group senior vice president i Vestas

Adskillige internationale rapporter viser ellers, at erhvervslivets samlede klimaindsats langtfra er, hvor den skal være for at begrænse klimaskaderne, men Bo Øksnebjerg baserer sin optimisme på en stadig mere udbredt mekanisme, der kan få klimaomstillingen til at accelerere inden for de kommende år.

På få år har man set en mangedobling af virksomheder, som forpligter sig til at reducere deres CO2-udledning i en grad, der flugter med Paris-aftalens ambition om at begrænse temperaturstigningerne til 1,5 grader. Det sker via det internationale klimainitiativ Science Based Targets (SBTi), som WWF understøtter.

Det indebærer, at virksomhederne skruer ned for klimabelastningen fra hele værdikæden, og derfor skal stribevis af underleverandører nu gennemføre lignende ambitiøse klimatiltag, hvis ikke de vil sorteres fra.

På den måde vil virksomheders klimatiltag sprede sig som ringe i vandet.

»Jeg er optimistisk i den forstand, at jeg tror på, at vi har fundet nogle mekanismer, der virker. Jeg kan godt være bekymret for, om det går hurtigt nok. Altså, hvor stor når skaden at blive, før kurven vender,« siger Bo Øksnebjerg.

Den afdæmpede optimisme finder man også hos den adm. direktør for SBTi, Luiz Fernando do Amaral.

»Tiden er ved at løbe ud. Men vi har stadig et vindue til at forhindre de værste klimasammenbrud, og der er et vist tegn på optimisme. Virksomheder, der repræsenterer mere end 38.000 mia. dollars af den globale økonomi, har allerede validerede videnskabeligt baserede mål eller forpligtet sig til at sætte et. Endnu vigtigere er det i vores øjne, at vi har nået vendepunktet for virksomheder med stor indflydelse verden over,« siger han.

Virksomheder, der sætter klimamål efter SBTi’s spilleregler, skærer i gennemsnit 8,8 pct. af deres årlige udledninger. Det er et stykke over det, der skal til for at nå 1,5 graders-målet.

Så er problemet bare, at der stadig er rigtig mange selskaber, der mangler at følge trop.

Derfor har en gruppe af 318 internationale investorer og multinationale selskaber kontaktet store selskaber som BASF, Caterpillar FedEx, General Electric og Nintendo for at få dem til at vise handling.

Hos den danske vindmøllegigant Vestas oplever man tydeligt, at private virksomheder er gået i gang med at opfylde deres klimamål.

Ifølge vicedirektør Morten Dyrholm, der mandag ankom til COP27, er der en enorm stor efterspørgsel fra virksomheder, der skal bruge grøn strøm til at omstille deres produktion. Men Vestas-direktøren understreger samtidig, at virksomhederne ikke kommer langt med deres gode intentioner, hvis ikke politikerne spiller med.

»Vi kan kun bekræfte, at vi ser utrolig stor vilje fra virksomheder, som vil gøre deres produktion grønnere. Problemet er, at møllerne skal stå et sted, og det kan tage 7-10 år, fra man har en projektidé, til møllerne er i jorden. Det går bare ikke, og det kommer vi til at fortælle alle, vi møder her under COP’en,« siger Morten Dyrholm.

Han er formand for den internationale interesseorganisation for vindenergi, GWEC, og fra den position vil han under topmødet i Egypten holde møder med ministre og embedsmænd fra hele verden i et forsøg på at adressere problemet med langsomme godkendelser.

Morten Dyrholm,vicedirektør i Vestas vil under COP27 forsøge at overbevise politikere om, at de er nødt til at sætte speed på godkendelserne af nye vindmølleparker. Foto: Jakob Martini

Vestas står også selv i en situation, hvor selskabet over de kommende år skal have reduceret dets egne udledninger for at leve op til SBTi. Her er den helt store udfordring at få fat i bæredygtigt stål til de flere hundrede meter høje vindmøller.

»Vi er dialog med vores leverandører om grøn stål, og de vil gerne gå i den retning. Men det kræver grøn hydrogen, som skal produceres af vind- og solenergi. Og så ender vi tilbage i den samme problemstilling om, at der skal mange flere projekter til,« siger han.

Også hos milliardkoncernen Topsoe (tidligere Haldor Topsøe) slår erhvervslivets klimatiltag igennem.

Således har kunderne købt klimateknologier hos Topsoe, der alene i år har reducerer deres CO2-udledning med 15 mio. ton. Det er ca. en tredjedel af Danmarks samlede årlige udledning.

»Mange private virksomheder rykker langt hurtigere end den offentlige system, men på nogle områder sker tingene ikke uden politisk handling,« siger Roeland Baan, der gæster COP27 i næste uge.

Han nævner ligesom Vestas-direktøren, at manglende sol- og vindenergi står i vejen for produktionen af grøn brint og klimavenlige brændsler (Power-to-X), som Topsoe satser stort på.

»Jeg kom hjem fra COP26 i Glasgow sidste år og var meget begejstret, fordi man for første gang havde en totalt afstemt plan mellem den offentlige og private sektor, men siden er der ikke sket ret meget rundt omkring i verden,« siger han.

Muligvis er der hjælp på vej.

I hvert fald har de egyptiske værter gjort det til en selvstændig vision, at klimatopmødet skal få landene til at fokusere på implementering af løsninger i stedet for kun at diskutere de langsigtede mål for reduceringen af drivhusgasser.

Og da FN’s generalsekretær, António Guterres, mandag middag indtog talerstolen under topmødet, gjorde han det klart for enhver, at det er ved at være alvor.

»Vi er på vejen mod klimahelvede, og foden er stadig på speederen,« lød det fra António Guterres.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.