Vejdirektorat dæmmer op for prishop: Men det må ikke ramme klimaindsats
Prisstigninger i 2022 har fået Vejdirektoratet til at justere på udbud, så anlægsopgaver fortsat kunne laves inden for budgettet. Klimaindsatsen er det sidste sted, man vil spare, siger anlægsdirektør, som dog ikke afviser grebet.
Prisstigninger på både materialer og energi har haft stor betydning for udbudssiden hos Vejdirektoratet i 2022, hvor tilbuddene fra entreprenørerne har været på et noget højere niveau, end hvad man var vant til.
Derfor har Vejdirektoratet også været nødt til at gøre det billigere ved at skrue på udbuddene, lyder det fra anlægsdirektør Erik Stoklund Larsen.


