Erhverv

Inflationsbølgen i supermarkederne har toppet

Der er nu tegn på, at inflationsbølgen i de danske supermarkeder har toppet og begynder at tabe højde. Selv om toppen er taget af priserne, er de stadig langt højere end for et år siden.

De voldsomme prisstigninger på fødevarer ser nu ud til at have toppet.

Nye forbrugerpristal fra Danmarks Statistik viser, at fødevarepriserne i danske supermarkeder i december var 15,6 pct. højere end i december 2021. Det er voldsomt, men den såkaldte årsstigningstakt var endnu højere i november (16,0 pct.) og højere endnu i oktober (16,5).

Med andre ord ser det ud til at inflationsbølgen har toppet og nu begynder at tabe højde.

Det skyldes blandt andet, at der fra november til december har været deciderede prisfald på smør (21,7 pct.), æg (8,7 pct.), kaffe (8,4 pct.), mælk (7,7 pct.) og svinekød (4,5 pct.). En del af disse prisfald skyldes detailkædernes kampagnetilbud i tiden op mod jul.

Det skal også understreges, at priserne for stort set alle typer af fødevarer fortsat er langt højere, end da inflationsbølgen begyndte at rulle for et år siden. Eksempelvis var smørprisen i december fortsat 44 pct. højere end i december 2021, mens mælk var 24 pct. dyrere end et år forinden.

Den aftagende inflation er dog også drevet af mere strukturelle kræfter, som rækker ud over detailkædernes tilbudskampagner. Således har prisen på energi den seneste tid været faldende, og netop perioden med stigende energipriser har været med til at drive fødevareinflationen i vejret. Det skyldes, at energi tegner sig for en meget stor del af omkostningerne i både landbruget og fødevareindustrien samt til dels i detailhandlen.

Samtidig har der på de globale råvarebørser været faldende priser på landbrugsvarer gennem det meste af andet halvår 2022. I gennemsnit er fødevarepriserne faldet 17 pct. på råvarebørserne siden pristoppen i foråret 2022.

Kød er blevet 10 pct. billigere, mejerivarer 7 pct., korn 15 pct., sukker 4 pct., mens vegetabilsk olie er faldet 43 pct. i pris på råvarebørserne. Det viser opgørelser fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO. Trods disse prisfald er landbrugsråvarer stadig relativt dyre.

Prisfald på råvarebørserne slår først igennem på forbrugerpriserne med en vis forsinkelse og ikke i forholdet 1:1, men med tiden vil der være en afsmittende virkning.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.