Erhverv

Vender tilbage som direktør: Werner Valeur vil gøre nyt selskab klar til millionexit

Serieiværksætter Werner Valeur har allerede solgt seks selskaber. Bilagsfirmaet Wolfpack bliver hans næste projekt. Målet er at sælge det for millioner indenfor fem år.

Artiklens øverste billede
Werner Valeur har bl.a. stiftet bilagsfirmaet Paperflow, regnskabsvirksomheden Billy og fintech-selskabet Salary. PR-foto: Frank Lohmann

Iværksætter Werner Valeur er ikke afhængig af en fast indkomst. 

Han behøver ikke arbejde for at sikre penge til familiens renoveringsprojekt eller for at hverdagen løber rundt. Alligevel kan han ikke slippe drømmen om at stifte nye selskaber og bringe endnu flere forretninger fra idé til millionhandel. Det kribler i fingrene, og ambitionen om at sælge endnu en overskudsgivende forretning har længe rumsteret i baghovedet. 

Men siden Werner Valeur solgte regnskabsvirksomheden Billy og fintech-selskabet Salary for millioner har han været bundet af en konkurrenceklausul, der har gjort det umuligt for ham at stifte lignende selskaber i 36 måneder.

»Det har været ganske forfærdeligt. Men sådan er det, når man indgår en salgsaftale. Heldigvis har vi haft et renoveringsprojekt i vores hus, så der har jeg kunnet bruge min kreativitet og skabertrang,« siger Werner Valeur, der tidligere var kendt som Toke Kruse.

Werner Valeur blev mangemillionær på salget af regnskabsprogrammet Billy. Siden har han solgt yderligere fem selskaber. PR-foto: Frank Lohmann

Han har stiftet selskabet Wolfpack for 1 mio. kr. 

Ambitionen er at gøre det nemmere for både virksomheder og medarbejdere at håndtere udlæg. Det sker via en app, som optimerer godkendelsesprocessen og gør det mere enkelt at godkende bilag fra medarbejdere, der eksempelvis lægger ud for flybilletter, frokost eller lignende.

»For os er det underordnet, om medarbejderen betaler med deres eget betalingskort, firmakort eller kryptovaluta. Vi fokuserer på, at behandlingsprocessen skal være effektiv og hurtig. Samtidig bliver bilagene digitaliseret, hvilket er lovkrav med den nye bogføringslov, der træder i kraft næste år,« siger Werner Valeur.

Tidligere har virksomhedsejeren bl.a. arbejdet sammen med Lars Seier, der var medejer af bilagsfirmaet Paperflow, som blev solgt i august. Salget var Werner Valeurs sjette exit.

»Jeg har en forhåbning om, at Wolfpack kommer til udlandet de kommende år. Ligesom de tidligere selskaber er ambitionen, at Wolfpack skal sælges i et exit. Derfor vender jeg også tilbage som direktør, så jeg kan sikre drift og få selskabet til at vokse de første år. Mine tidligere virksomheder er blevet solgt på baggrund af, at det er nemt. Det er Wolfpack også, og derfor er målet også at sælge selskabet i en millionhandel indenfor fem år,« siger stifteren.

I forbindelse med de tidligere exits er Werner Valeur ifølge ham selv gjort økonomisk uafhængig. Han har derfor besluttet sig for ikke at udbetale løn til sig selv genne Wolfpack. I stedet skal pengene geninvesteres i selskabet og bruges på løn til de tre fastansatte medarbejdere og syv freelancere.

Samtidig vil Werner Valeur ikke indføre faste mødetider eller kræve de ansatte møder op på bestemte placeringer. Ifølge stifteren er fleksibilitet afgørende for både ham og medarbejderne for at sikre et godt arbejdsmiljø, der kan få Wolfpack til at vokse som ønsket.

»For mig at se er det en gammeldags tankegang, at alle skal møde ind samme sted på bestemte tidspunkter. Jeg er overbevist om, at vi får det samme arbejdsinput ud af at arbejde mere fleksibelt. Det er ikke nødvendigvis den rette løsning for andre selskaber, men det vurderer jeg, at det er for os. Vi respekterer hinanden, og jeg har selvfølgelig ansat medarbejdere, som deler syn på arbejdslivet og godt kan håndtere større medbestemmelse og færre faste rammer,« siger han. 

Wolfpack går i luften den 31. januar i år.

Udover Werner Valeur ejer flere af medarbejderne hver mellem 2 til 10 pct. af Wolfpack.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.