Erhverv

Formand for Novo Nordisk Fonden Lars Rebien åbner op for satsning på atomkraft

Lars Rebien Sørensen ser opbrud i den dogmatiske tankegang om atomkraft. Især entreprenante danske selskaber har sat tankerne i gang hos den magtfulde formand for Novo Nordisk Fonden, der nu vil se på, hvordan man kan skubbe på udviklingen af fremtidens atomkraft.

Artiklens øverste billede
Lars Rebien Sørensen ved godt, at han går ind i en kontroversiel debat, når han taler for atomkraft. Foto: Stine Bidstrup

Drop tabuet, og gør i stedet Danmark til en verdensførende nation inden for udvikling af atomkraft som fremtidens grønne energikilde. 

Sådan lyder den opsigtsvækkende opfordring fra Lars Rebien Sørensen, der er formand for en af landets største pengetanke, Novo Nordisk Fonden.

Rebien åbner samtidig for, at Novo Nordisk Fonden kan bidrage til at sætte fart i udviklingen herhjemme, både forskningsmæssigt og via mulige kommercielle investeringer i teknologien. 

»Jeg ved godt, at jeg bliver stærkt upopulær nu,« siger Lars Rebien Sørensen om at gå ind i debatten.

Men han mener, at diskussionen om atomkraftens fremtidig rolle som energikilde er nødvendigt og helt afgørende, hvis vi skal løse udfordringen med at blive CO2-neutral og samtidig sikrer en stabil energiforsyning. 

»Jeg er gammel nok til at være vokset op i en tid, hvor det var fuldstændig umuligt at debattere, om der er nogen fremtid i atomkraft. Men nu ser jeg et opbrud i den dogmatiske tankegang, der har været på klima-området i Danmark. Der har vi talt lidt om, at der er områder, hvor vi kan gå ind og gøre en forskel på den lange bane,« siger Lars Rebien. 

I takt med at de tanker modnes, vurderer formanden, at det er naturligt, at man i Novo Nordisk Fondens bestyrelse undersøger, hvordan man kan understøtte atomkraftens udvikling.

»Jo mere jeg dykker ned i det, jo flere komponenter kan jeg se kunne være relevante for fonden og dermed på sigt også vores investeringsselskab,« siger han.

En række af Danmarks førende energiforskere præsenterede sidste efterår en opsamling af viden og fakta i en rapport om atomkraft. Her blev det konkluderet, at atomkraftværker som minimum tager dobbelt så lang tid at bygge som solcelle- eller vindmølleparker, ligesom prisen på strømmen fra atomkraft er dobbelt så høj. 

Det er nu heller ikke etablering af traditionelle atomkraftværker med store køletårne, som vi kender det fra Barsebäck i Sverige, Lars Rebien taler for. Han taler om at fremme de nye former for atomkraft, som allerede er under udvikling. Det er især de to danske atomkraft-startups Copenhagen Atomics og Seaborg, der har sat tankerne i gang hos Rebien. 

»I Danmark af alle steder, hvor der har været så indædt en modstand mod atomkraft, opstår der alligevel en videnskabelig, entreprenant interesse for at løse de problemer, der har været ved atomkraft, og som gør folk bekymrede,« siger Lars Rebien.

De to virksomheder arbejder på at udvikle modulerbare og skalerbare atomkraftværker med flydende saltreaktorer. Det er en type reaktor, som ikke kan nedsmelte på samme vis, som det skete på Fukushima-værket i Japan, og det flydende salt i reaktoren kan i tilfælde af uheld føres væk i et sikkerhedsbassin, hvorved processerne standses totalt. 

Man skal huske at have et globalt perspektiv og se ud over den danske andedam, før man begynder at afskrive energiteknologier

Bestyrelsesformand for Seaborg, Navid Samandari

Bestyrelsesformand for Seaborg Technologies Navid Samandari understreger, at Seaborg og fagfællerne i Copenhagen Atomics vil have enorm gavn af mere kapital.

»Der er næsten ikke sket nogen innovation inden for kerneteknologien af atomreaktorer siden 1950’erne. Kapital er en forudsætning for at innovere. Novo Nordisk Fonden har med risikovillig kapital gjort en enorm forskel inden for life science, og er i gang med at brede sig ud i andre områder med banebrydende teknologi som kvantetecomputere. Tilsvarende potentiale er der også mulighed for inden for vores felt,« siger Navid Samandari, som forventer at kommercialisere sin første reaktor i 2028.

I den danske rapport om atomkraft bliver det konkluderet, at de små modulære reaktorer er langt fra at komme på det kommercielle marked, samt at indledende studier peger på, at prisen på dem bliver lige så høj som for konventionel atomkraft.

Navid Samandari anfægter forskernes konklusioner.

»Den innovation, vi forsøger at bringe til markedet, adresserer netop de problemer, der har været ved konventionel atomkraft. En af årsagerne til konventionel atomkrafts mangler er, at der ikke er blevet forsket og innoveret mere i det,« siger han.

Når det er sagt, understreger han, at Seaborg ikke har nogen holdning til, hvorvidt der bør etableres atomkraft i Danmark. I hele verden ser Seaborg dog et stort potentiale for at udbrede den danske teknologi.

»Det er blot en ud af otte milliarder mennesker, som har adgang til tilstrækkelig energi. Du og jeg er nogle af de heldige, men man skal huske at have et globalt perspektiv og se ud over den danske andedam, før man begynder at afskrive energiteknologier.«

Den grønne erhvervsorganisation Green Power Denmark understreger, at man bestemt ikke er modstander af atomkraft, og at der, eftersom det danske elnet hænger sammen med eksempelvis det svenske og franske, allerede flyder CO2-neutral strøm fra atomkraft i de danske stikkontakter.

Der er områder, hvor vi kan gå ind og gøre en forskel

Bestyrelsesformand for Novo Nordisk Fonden, Lars Rebien Sørensen

»Men vi er verdensførende inden for vindenergi. Når vi allerede har begivet os ned ad den grønne sti, så giver det ingen mening at diskutere, hvorvidt vi skal have et atomkraftværk i Korsør eller andre steder i landet. Det er markant dyrere end vind- og solenergi og vil derfor være en absurd dyr teknologi at fokusere på,« siger afdelingschef Kristine van het Erve Grunnet.

»Men jeg er helt på linje med, at atomkraft kan give rigtig god mening andre steder med mindre gode vindressourcer. Historisk set har vi været meget dårlige til at forudsige, hvilken teknologi som er den bedste, så vi synes, at det giver rigtig god mening at forske i det.«

Lars Rebien mener, at Novo Nordisk Fonden bør tage del i udviklingen og forsøge at sørge for, at fremtidens atomkraftværker kommer til at spille en markant rolle i den grønne omstilling.

»Bør vi ikke begynde at interessere os for den underliggende teknologi? Forstået på den måde, at vi kan støtte de forskningsaktiviteter, som kan hjælpe selskaberne med at løse nogle af de underliggende udfordringer, de har,« spørger Lars Rebien retorisk.

Det vil også åbne for, at fondens investeringsselskab, Novo Holdings, kan komme på banen.

»Hvis vi kan det, så vil der følge en interesse i vores investeringsselskab for at investere i sådanne energivirksomheder.«

»Vi kunne i princippet godt gå ind og investere i Seaborg og Copenhagen Atomics i vores holdingselskab, da vi har risikovillig kapital til det i form af growth equity, altså hvor vi går ind i selskaber, som står foran en kommercialisering. Der er vi dog ikke helt endnu, da vi gerne vil sikre os, at hvis vi engagerer os kommercielt med en investering, så er holdningen i fonden, at vi også skal understøtte det rent videnskabeligt,« siger Lars Rebien.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.