Først kom stigende udgifter og faldende efterspørgsel - nu rammes virksomhederne også af rentehammeren

Dansk erhvervsliv står over for en markant ekstraregning i år. Den skyldes de markante rentestigninger, som kommer til at føje 10 mia. kr. til virksomhedernes renteudgifter.

Det viser nye beregninger fra landets største erhvervsorganisation, DI.

»Det er i den grad noget, der vil kunne mærkes. Virksomhederne har nu i en længere periode været ramt af prisstigninger på varer, og nu bliver de så også ramt af, at prisen på kapital stiger,« siger Morten Granzau Nielsen, vicedirektør og chef for DI’s politisk økonomiske afdeling.

Virksomhedernes renteudgifter stiger ifølge DI fra 23 til i alt 33 mia. kr. i år, hvilket er det højeste niveau siden 2015. Beregningerne er baseret på tal fra Nationalbanken og Danske Banks renteprognose.

De stigende renteudgifter rammer virksomhederne, samtidig med at de også må betale væsentligt mere for råvarer og servicer.

»Det er noget nær en perfekt storm, når omkostningerne stiger, og efterspørgslen viger på en og samme tid,« siger Morten Granzau Nielsen.

Brancheforeningen for de små og mellemstore virksomheder kalder også timingen for de stigende renter for uheldig.

»Mange virksomheder har været udsat for materialepriser, som er stukket af. Nogle har endda oplevet vanvittige prisstigninger. Det er ikke altid muligt at bære prisstigninger videre over i salgspriserne, og mange virksomheders dækningsbidrag er under pres i forvejen,« siger Martin Kyed, cheføkonom i SMV Danmark. 

Han vurderer, at virksomhedernes faste udgifter i forvejen er steget så meget, at det allerede gør ondt, før rentestigningerne rammer.

»For mange virksomheder er der ganske enkelt ikke mere at give af,« siger Martin Kyed.

SMV Danmark frygter derfor, at det kan komme til at ramme aktiviteten og investeringslysten hos mange små og mellemstore virksomheder, at de bliver ramt af en rentehammer.

Udover landbruget bliver især bygge- og anlægssektoren presset af de stigende renter. Boligmarkedet er nemlig ramt af faldende priser, ligesom nybyggeriet nærmest er stoppet helt op.

»Samtidig har kommuner og stat budgetteret med 4,1 pct. lavere anlægsudgifter i 2023 end sidste år, hvilket rammer de små og mellemstore virksomheder i bygge- og anlægssektoren hårdt, fordi der bliver mindre at lave over hele linjen,« siger Martin Kyed.

DI holder i øjeblikket øje med, om bankerne på sigt går skridtet videre end ”blot” at hæve renten.

»Det er blevet dyrere at låne, men samtidig er der også blevet strammet op på adgangen til at få lån. Vi er ikke bekymrede endnu, men vi holder øje med opbremsningen og om, hvorvidt der bliver foretaget en reel vurdering af hver enkelt virksomhed, så det ikke bare er en hel branche, man ikke vil låne ud til,« siger Morten Granzau Nielsen, der vurderer, at de stigende renteudgifter kan være med til at få antallet af konkurser til at stige.

»Det kan være dråben, der får bægeret til at flyde over,« siger han.

En bankekspert kalder det helt naturligt, at bankerne har hævet renten og øget rentemarginalen, i takt med at Nationalbanken siden juli 2022 har hævet den toneangivende rente fire gange.

»Ind- og udlån er bankernes kerneforretning, som de i flere år har tjent for lidt på. Nu vil de gerne tjene flere penge på deres kerneforretning, og det kommer til udtryk i stigende renter. Det er helt naturligt,« siger Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet. 

Han afviser, at bankerne tjener for mange penge, og at det står virksomhederne frit for at forsøge at forhandle renterne ned.

»Nu har bankerne sendt standardbreve ud om rentestigninger. Men næste gang en virksomhed skal til møde med banken, handler det om at forhandle sig frem til lavere renter bl.a. ved at spille flere banker ud mod hinanden,« siger Lars Krull.

Hvis bankerne nu tjener flere penge på deres kerneforretning, bør de så ikke sænke gebyrerne, som jo er steget markant under de negative renter? 

»Det må konkurrencen jo afgøre. Du kan jo ikke bede bankerne om frivilligt at vinke farvel til indtjening. Det skal kunderne jo sørge for at presse ned,« siger Lars Krull.

Hvis man dykker lidt længere ned i DI’s undersøgelse, ser man, at det især er renteudgifterne til virksomhedernes realkreditlån, som rammer hårdt. 

Hvor de i 2022, hvor der stadig var negative renter på de helt korte lån, beløb sig til 11,7 mia. kr., forventes de i 2023 at ramme 20 mia. kr. 

Renteudgifterne til banklån ventes at stige med 2,1 mia. kr. 

»Det er markant at se, hvor stor betydning de stigende renteudgifter på realkreditlån har for virksomhederne. Det er en overset pointe i diskussionerne om virksomhedernes situation, siger Morten Granzau Nielsen.

Bankernes brancheorganisation peger på, at det er Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken, som har sat deres renter kraftigt op for at dæmpe den høje inflation. Det rammer også de renter, som danskerne skal betale.

»Det er det, der er hele idéen med, at ECB og Nationalbanken sætter renterne op: At vi alle oplever højere renter, så vi holder igen med lån og investeringer, så der kommer mindre fart på både økonomien og prisudviklingen,« siger Niels Arne Dam, analysedirektør i Finans Danmark.

Han anerkender, at især realkreditlån er blevet dyrere som følge af de stigende renter, men det er forkert at skyde skylden på bankerne, lyder det.

»Realkreditlån har en rente, der bestemmes direkte på markedet – og altså ikke af bankerne. De giver også mulighed for at vælge fast rente, hvis man ikke vil risikere rentestigninger, som vi oplever nu. Mange virksomheder har imidlertid valgt variabel rente, som har givet helt ekstraordinært lave renteudgifter i de senere år. Nu stiger renten så, og det slår igennem på lån med variabel rente, i takt med at de skal refinansieres,« siger Niels Arne Dam.