Erhverv

Hyldet som verdens bedste: Friis-Holm Chokolade går konkurs

Syv år i træk er det danske selskab Friis-Holm Chokolade blevet kåret som verdensmester indenfor sit felt. Nu er det slut.

Artiklens øverste billede
Mikkel Friis-Holm står bag chokoladefabrikken Friis-Holm Chokolade. Arkivfoto: Gregers Tycho

Den danske verdensmester i chokolade, Mikkel Friis-Holm, er havnet i en blindgyde. 

Efter syv år på toppen hænger økonomien ikke længere sammen i hans chokoladeselskab Friis-Holm Chokolade. Selskabet har i årevis nydt godt af international hæder og er gentagende gange kåret som verdens bedste ved International Chocolate Awards, men nu må verdensmesteren kaste håndklædet i ringen. 

Selskabet bag Friis-Holm Chokolade er under konkurs. Det fremgår af Statstidende og bliver bekræftet af Anders Hauge Gløde, der er indsat som kurator i sagen.

»Min forståelse er, at selskabet er ramt af stigende råvarepriser og på salget. Brandet leverer kvalitetschokolade og er high end, som har det svært for tiden,« siger han. 

Det er endnu for tidligt at sige, hvor meget gæld der er i selskabet, men ifølge Anders Hauge Gløde er vurderingen, at der er gæld i selskabet for omkring 10 mio. kr. Han oplyser, at det er ledelsen selv, som har begæret Friis-Holm Chokolade konkurs.

Selskabet er ifølge cvr-registeret er aldrig lykkedes med at tjene penge. 

De seneste fem år har Friis-Holm Chokolade tabt over 5,5 mio. kr. efter skat. 

»Det koster tid og penge og kræver mandskab, når vi prioriterer håndværk frem for masseproduktion i bestræbelserne på at lave verdens bedste chokolade. Stadig er det afgørende, at virksomheden snart bliver profitabel. For underskud gør det svært at realisere idéerne, så hurtigt som vi ønsker,« har Mikkel Friis-Holm tidligere udtalt til Finans.

Den danske iværksætter har også tidligere fortalt, at han gerne betaler sine leverandører en højere pris, så de bliver respektfuldt behandlet af deres chefer, som ligeledes skal behandle miljøet ordentligt. Det gør prisen på Friis-Holm Chokolade væsentligt dyrere end konkurrenternes.

I 2019 søgte den danske verdensmester penge til en ny chokoladefabrik gennem crowdfunding. Pengene skulle ifølge stifteren bruges til at give kunderne en bedre forståelse af chokoladeproduktionen fra bønne til chokoladebar.

Friis-Holm Chokolade har omkring 40 chokoladebarer og sælges af en lang række danske forhandlere. 

Derudover har firmaet bl.a. leveret til kendte restauranter som Henne Kirkeby Kro, Relæ og Alchemist.

Ifølge Anders Hauge Gløde bliver der i øjeblikket arbejdet på at få brandet til at leve videre med nye ejere. Kuratoren vurderer, at det er realistisk, da der allerede er stor interesse fra flere sider for at finde en løsning. Han kan dog endnu ikke komme Friis-Holm Chokolades fremtid nærmere.

Chokoladeselskabet blev etableret i 2014 med hjælp fra mindre investorer og Vækstfonden.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Mikkel Friis-Holm. 

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.