Danmark giver første tilladelser til at lagre CO2 ude i Nordsøen

Danmark tager nu et nyt, historisk skridt i bestræbelserne på at indfri de ambitiøse klimamål i 2030. Et skridt, der samtidig kan blive starten på et nyt dansk forretningseventyr.

Det fortæller klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i et interview med Finans, hvor han løfter sløret for, at man nu giver de første tilladelser til, hvad der bliver anset som nøglen til at sikre en succesfuld dansk klimaindsats: Nemlig lagring af CO₂ i undergrunden.

»På den lidt kortere bane er det midlet til at nå 2030-målet,« siger Lars Aagaard, der glæder sig over det nye skridt af flere grunde. 

»Med de klimamål, der er i EU, sidder vi potentielt med noget, som kan blive en hel industri i Danmark,« siger Lars Aagaard.

Teknologien bag kaldes CCS (carbon capture and storage), og har siden Folketingets vedtagelse af Klimaloven stået som et af de mest centrale værktøjer, hvis vi skal reducere den danske CO₂-udledning markant. I al sin enkelthed går det ud på at indfange udledt CO₂ og pumpe den ned i undergrunden. 

Fortalere for teknologien har beskrevet det som en smuk cyklisk tanke, hvor det olie og kul, som er blevet hevet op fra undergrunden, efter brug lægges tilbage. Kritikere har beskrevet det som en måde at feje sin CO₂-udledning ind under gulvtæppet uden at skabe reel grøn omstilling. 

I takt med at klimamålene, der skal sikre en CO₂-reduktion på 70 pct. i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990, nærmer sig, er kritikerne dog blevet færre, og Lars Aagaard betegner også de nye tilladelser som en nødvendighed for de industrier, hvor en reduktion i CO₂-udledning enten er særdeles bekostelig eller endda umulig.

»Jeg tror ikke, at der er nogen, som vågner op om morgenen med en satanisk glæde og tænker, at det bedste der kan ske i dag er, at jeg sender en masse CO₂ ud i luften. De gør det, fordi de ikke kan drive deres forretning uden, og som hovedregel går deres forretning ud på at lave noget, som mennesker har brug for,« siger ministeren.

Formand for Klimarådet Peter Møllgaard understreger, at det stort set vil være umuligt at opfylde det danske klimamål uden CCS-teknologien.

»CO₂-fangst og -lagring er en rigtig stor del af regeringens klimapolitik, og ifølge planerne skal den første CO₂ lagres allerede om to år. Så det er rigtig vigtigt, at vi kommer i gang, og der er tildelingen af tilladelser et stort skridt,« siger han.

Tilladelserne er givet til det franske olieselskab TotalEnergies, der forventer at kunne lagre minimum 5 mio. tons CO₂ om året fra 2030, og et konsortium bestående af det britiske olieselskab INEOS og tyske Wintershall DEA, der forventer at kunne lagre 1,5 mio. tons CO₂ om året inden udgangen af 2025. Begge CO₂-lagre bliver i undergrunden ude i Nordsøen.

Til lands er det også blevet godkendt, at det statslige selskab Energinets datterselskab Gas Storage Denmark kan lagre 10 mio. tons CO₂ over en tyveårig periode.

»Vi er selvfølgelig superglade, for tildelingen er det vigtigste skridt på vejen til, at vi kan komme videre,« siger Mads Gade, adm. direktør for INEOS i Danmark.

INEOS og Wintershall DEA er allerede i gang med et pilotprojekt, hvor man som de første i Europa allerede senere i år forventer at kunne lagre CO₂ til havs, mens TotalEnergies har fået tilladelse til at lagre CO₂ i og tæt på oliefeltet Harald.

»Globalt set er det utrolig vigtigt. CCS i storskala er en nødvendighed, hvis vi skal kunne opfylde Paris-aftalens mål. For os konkret betyder det, at vi kan gå i gang med seismiske undersøgelser og de nødvendige boringer,« siger Martin Rune Pedersen, landechef for TotalEnergies i Danmark.

Staten er medejer af samtlige projekter og ventes at investere knap 300 mio. kr. i de to lagre i Nordsøen.

CCS har i årtier været brugt i olieindustrien, om end det i sin tid ikke blev brugt til at spare klimaet for den skadelige drivhusgas, men derimod som en metode til at presse endnu mere olie ud af undergrunden. Ikke desto mindre giver det Lars Aagaard en tro på, at teknologien er på plads. 

Så sikker er Peter Møllgaard dog ikke. Selvom flere af elementerne i CCS er blevet afprøvet enkeltvis, er det endnu ikke sat sammen i storskala, sådan som vi har til hensigt at gøre det i Danmark.

»Vi har ad flere omgange i Klimarådet advaret om, at Danmark fæstner for stor lid til teknologien. Det er uprøvet i Danmark, og vi har endnu ikke set det virke i storskala herhjemme,« siger han.

»Det er netop derfor, det er så vigtigt, at vi kommer i gang med konkrete projekter og ser, om vi kan få det til at virke. Det er først for alvor historisk den dag, hvor vi får det til at virke.«

I industrien anerkender man Peter Møllgaards skepsis. 

»Det er præcis derfor, vi er på vej med pilotprojektet, hvor vi tester det med en hel værdikæde på plads. Teknologien i sine enkelte dele virker, men det, vi skal nu, er at skabe en industri, hvor vi kan drive omkostningerne ned og få skala på. Det har vi stor forventning til, at vi kommer til at kunne gøre,« siger Mads Gade. 

Både INEOS og TotalEnergies fastholder deres ambitiøse tidsplaner og slår fast, at vejen er banet for CO₂-lagring i storskala. 

»Nu er det utrolig vigtigt, at der bliver etableret et samarbejde og den nødvendige infrastruktur, således at vi ikke blot får en masse bilaterale aftaler, men et fleksibelt europæisk marked, som kan forløse det potentiale, vi ser i Danmark,« siger Martin Rune Pedersen.

Derudover skal der også fanges noget CO₂, som kan komme i de danske lagre. Der er i øjeblikket et dansk udbud i gang, hvor en lang række selskaber lige fra energikæmpen Ørsted til cementproducenten Aalborg Portland søger om tilskud. Udbuddet forventes afgjort primo 2023.

Det skal gå hurtigt, fastslår Lars Aagaard.

»Jeg er utålmodig af væsen, så jeg deler alles utålmodighed. Vi skal i gang nu,« siger ministeren.

»Hvis der er noget, som mit lange arbejdsliv har vist mig, så er det, at når store private virksomheder formår at få omkostningerne ned, og det bliver økonomisk attraktivt, så tager det hurtigt fart. Nu skal vi bare have det op i skala og ud over stepperne.«