Erhverv

Milliardær Torben Østergaard Nielsen og hans døtre smider 15 mio. kr. i kendt smykkebrand

Det danske smykkebrand By Biehl har fået familieselskabet Selfinvest som medejere.

Artiklens øverste billede
Torben Østergaard-Nielsen og hans to døtre, der for nylig har fået mere fremtrædende roller i familiens livsværk. PR-foto.

Den danske smykkedesigner Charlotte Biehl har sikret sig en investering af de helt tunge.

I 13 år har den tidligere strategiske rådgiver solgt smykker gennem sit smykkefirma, By Biehl. Firmaet er på få år vokset fra tre medarbejdere i en garage til over 20 ansatte og har salg i mere end 300 europæiske butikker.

Nu har den mangeårige iværksætter hentet 15 mio. kr. fra den fynske milliardær Torben Østergaard Nielsen og hans døtre. Det fremgår af cvr-registeret. 

Torben Østergaard Nielsen står bag selskabet United Shipping & Trading Company (USTC), der har eksisteret siden 1985 og er blandt Danmarks største virksomheder. Investeringen er foretaget gennem familiens fælles selskab Selfinvest, og ifølge Simon Seir Bjerrisgaard, direktør for Selfinvests investeringer, er det en del af familiens strategi at investere i fremadstormende vækstvirksomheder.

»Selskabet har været på en løbende vækstrejse, og vi ser et stort langsigtet potentiale, især internationalt, og By Biehls grønne profil appellerer til Selfinvest. Bl.a. bruger selskabet genanvendt guld og sølv til at fremstille sine smykker. Selskabet har således i vores øjne både tårnhøje ambitioner og et tilsvarende stort potentiale, og den kombination kan vi godt lide,« oplyser han i et skriftligt svar.

Smykkebrandet By Biehl slår sig op på »sofistikerede smykker i god kvalitet, der er til at betale« og sælger udelukkende til kvinder. 

De seneste år har selskabet haft beskedne overskud, men i 2020 landede det danske smykkeselskab et resultat på 2,1 mio. kr. efter skat. Charlotte Biehl har tidligere fortalt, at selskabet årligt omsætter for mere end 20 mio. kr.

Charlotte Biehl fra ByBiehl. Foto: PR.

Ifølge cvr-registeret overtager Torben Østergaard og døtrene, Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard Rechnitzer, 25-33 pct. af By Biehl.

Selfinvest investerer som tidligere nævnt løbende i vækstvirksomheder, men direktør Simon Seir Bjerrisgaard vil ikke kommentere igangværende projekter, og derfor er det også uvist, hvad milliardær-familien fremover investerer sine penge i. 

Er det ambitionen, at I skal købes ud af ByBeihl eller er i langsigtede ejere?

»I første omgang fokuserer vi på at bidrage til selskabets fortsatte stærke vækst. Så længe virksomheden performer, og vi fortsat kan bidrage positivt til selskabets løbende udvikling, så har vi ikke en konkret plan om et exit indenfor en bestemt periode,« skriver Simon Seir Bjerrisgaard.

Udover Selfinvest er By Biehl ejet af Charlotte Biehl selv og Carsten Ullits Olesen, der er direktør for smykkebrandet. De ejer hver min. 33 pct. af smykkevirksomheden.

Finans har forsøgt at få en kommentar fra Charlotte Biehl. Det har ikke været muligt.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.