European Energy dødsdømmer testprojekt efter den åbne dør blev lukket

Blot et enkelt døgn skulle der gå, før det første havvindprojekt faldt til jorden.

Mandag meddelte klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, at man er nødt til at sætte sagsbehandlingen af samtlige havvindprojekter udenfor de statslige udbud, også kaldet åben dør-projekter, i bero. Nu meddeler energiudvikleren European Energy, at en planlagt havvindpark nær Frederikshavn ikke kan realiseres som planlagt.

»Vi havde forhandlet med en vindmølleproducent, som ville teste sin seneste generation af havvindmøller. Der har været udfordringer både af hensyn til tidslinje og økonomi, og vi endte med en meget ambitiøs tidslinje. Der kan vi sige, at med udmeldingen i går er testprojektet fuldstændig dødt,« siger topchef Knud Erik Andersen.

Havvindparken i Frederikshavn er en ud af 33 havvindprojekter, som blev sat i bero på ubestemt tid i går, da de danske myndigheder var blevet bekendt med en potentiel uoverensstemmelse mellem EU’s statsstøtteregler og den 24 år gamle åben dør-ordning. 

Størstedelen af de mange projekter blev foreslået i 2022, hvor myndighederne i alt modtog 46 ansøgninger til ny støttefri havvind på blot otte måneder. Her adskiller European Energys projekt i Frederikshavn sig, da det har været længe undervejs. 11 år for at være helt præcis. Siden projektet første gang blev foreslået, har det undergået to ejerskifter og flere ændringer.

Til sidst blev det besluttet, at projektet skulle blive et internationalt testcenter for de nyeste havvindmøller, og parken derfor blot skulle bestå af fem vindmøller, som til gengæld kunne ende med at være helt op til 256 meter høje.

European Energy har tidligere meldt ud, at man havde en ambition om, at blandt andet den danske vindmølleproducent Vestas’ seneste flagskib indenfor havvindmøller, V236-15.0 MW havvindmøllen, skulle testes på lokationen.

Forrige år fik parken endda etableringstilladelse og var dermed snublende tæt på at blive bygget. Men det kommer ikke til at ske i den planlagte udformning, siger Knud Erik Andersen. Men de fem enorme havvindmøller er i virkeligheden det mindste problem, påpeger topchefen.

I takt med at havvindprojekter begynder at falde, kommer de enorme brintprojekter, der er afhængige af strømmen, nemlig ligeledes til at falde som dominobrikker. 

»PTX-projekterne, som både vi, men også andre planlægger, har brug for meget store mængder strøm. Og det er svært at se det komme fra andre kilder end disse havvindprojekter. Det er et hårdt slag for os og kommunerne, som har arbejdet så hårdt,« siger Knud Erik Andersen.

European Energy er den udvikler, som har flest projekter under åben dør-ordningen.

»Det er projekter, som kan give hastighed og volumen på den grønne omstilling, hvilket Danmark skriger på. Med dette indgreb forsinker man processen yderligere og med et ukendt tidsperspektiv,« siger topchefen.

»Vi har arbejdet på disse projekter i et årti, vi har brugt millioner af kroner. Jeg bliver kimet ned af vores udenlandske samarbejdspartnere, som er rystede, så jeg frygter for investortilliden.«

I erhvervsorganisationen Dansk Erhverv er man overbevist om, at Danmarks ry som en sikker havn at parkere investeringer i har lidt skade.

»Vi er ikke en bananrepublik, men det er en voldsom trafikulykke, som grønne investeringer i Danmark bliver udsat for. Det er frygteligt. Det er Energistyrelsen og Klimaministeriet, som river tæppet væk under grønne investeringer,« siger Ulrich Bang, markedschef for klima, energi og miljø.

Så sent som forrige sommer blev åben dør-ordningen justeret, og i den forbindelse blev det undersøgt, hvorvidt der var EU-retlige problematikker. Det var der ikke, lød konklusionen.

»Det skaber en kæmpe usikkerhed, for det er jo lovgivning, som har været behandlet ad flere omgange. Og kan man så stadig stole på det? Investortilliden for grønne investeringer har virkelig lidt et skibbrud,« siger Ulrich Bang.

Det seneste statslige udbud på havvindparken Thor på 1 gigawatt åbenbarede, at udviklerne af vedvarende energi ikke længere har brug for statsstøtte, men derimod er villige til at betale for at opføre havvind. I alt 2,8 mia. kr. kommer tyske RWE givetvis til at spytte i statskassen for at få lov til at opføre, hvad der vil blive Danmarks største havvindpark.

Det har fået det til at gå op for staten, at der er i penge i havvind, og det er de penge, som skaber udfordringen, da man mistænker det for at kunne være ulovlig statsstøtte at give havbunden væk gratis. 

»Arealet på havbunden er noget værd, og eftersom areal er en begrænset ressource, åbner det spørgsmålet om statsstøtte,« sagde klimaminister Lars Aagaard (M) mandag til Finans.

Men i den proces gambler man med hele den grønne omstilling, vurderer Knud Erik Andersen.

»Man ville have private aktører, som tog risici. Det var grunden til, at vi i 2013 fik tilladelse til at lave en forundersøgelse, og vi skulle selv lave havbundsundersøgelser, fugleundersøgelser og så videre. Det ville staten ikke. Den opgave har industrien taget på sig med tilhørende omkostninger, og nu finder staten ud af, at det måske alligevel ikke er i orden.«