Lokal købmand om inflationspakke: "Godt og vel en halv måneds elregning"
Begejstringen for regeringens nye inflationspakke blandt de store detailkoncerner, Dagrofa og Coop, deles ikke helt af en af de små købmænd.
Anne og Kent Gregersen, som ejer Min Købmand i Haastrup på Fyn, så i sommer deres elregning stige fra 30.000 kr. til 75.000 kr. på en måned.
Dermed har de været nogle af de hårdt ramte, mindre forretningsdrivende, som regeringen i dag rækker en hjælpende hånd i forbindelse med lanceringen af inflationshjælpepakken, som blev præsenteret her til formiddag.


