Manglende havvind-indsprøjtning sender danske PtX-drømme til tælling

Mørke skyer samles over mange af de storstilede projekter, som skal producere fremtidens grønne brændstoffer i Danmark.

Sådan lyder meldingen for en lang række selskaber, som står klar til at investere store milliardbeløb i Danmark, men som tøver, efter at myndighederne har valgt at sætte store mængder støttefri havvind gennem den såkaldte åben dør-ordning på pause.

»Spørgsmålet om åben dør-ordningen er blot endnu et søm i ligkisten, som det danske udbygning af PtX [grønne brændstoffer produceret på el, red.] er endt i,« siger Joachim Sperling, adm. direktør i Tænketanken Axcelfuture.

PtX, Power-to-X, er betegnelsen for forædling af grøn strøm til flydende brændstoffer, der kan bruges til at dekarbonisere tung vejtransport, samt fly- og skibstrafik. Det er en hjørnesten i de danske klimamål, men også noget, som mange selskaber har hængt deres hat på i forventningen om, at store mængder billig grøn strøm vil udgøre fundamentet for et nyt erhvervseventyr.

Visionen om et Danmark som centrum for produktion af grønne brændstoffer er dog blevet sendt til tælling, efter at danske myndigheder for knap to uger siden valgte at sætte sagsbehandlingen af store mængder støttefri havvind i bero. Årsagen var, at Energistyrelsen var i tvivl om, hvorvidt ordningen var på linje med EU-lovgivning.

Konsekvensen er, at de store danske PtX-anlæg som minimum forsinkes, lyder det fra flere selskaber. Copenhagen Infrastructure Partners, CIP, havde planlagt at tage investeringsbeslutning på intet mindre end en gigawatt kapacitet i starten af 2023, men det kommer nu næppe til at ske, skriver partner Karsten Uhd Plauborg.

»Uroen omkring åben dør får potentielt store konsekvenser for vores danske PtX projekter, henholdsvis Høst i Esbjerg og Fjord i Aalborg. Begge hviler på et fundament af grøn strøm, og med usikkerhed om det fundament så kan det blive nødvendigt at udskyde en endelig investeringsbeslutning.« 

»Det her lægger et yderligere markant pres på de investeringer, som skulle udgøre et vigtigt bidrag til opbygningen af fremtidens brintindustri i Danmark.«

CIP er ikke alene. Tæt ved deres enorme Høst-projekt i Esbjerg på en gigawatt har schweiziske H2 Energy planer om at bygge et lige så stort anlæg. Mellem 90-100,000 ton brint vil man producere om året fra 2026, og man er klar til at investere 1-1.2 mia. euro for at få det til at ske.

»Hvis man skal gøre brint til drivkraft for den grønne omstilling i Danmark, skal man sikre sig, at der er nok billig grøn strøm. Det vil også tilskynde andre brintvirksomheder og investorer til at forpligte sig til Danmark,« siger bestyrelsesmedlem i H2 Energy Rasmus Bach Nielsen.

H2 Energy følger nøje den politiske udvikling inden for brintinfrastruktur samt udviklingen af mængden af grøn strøm til fremtiden. Begge er vigtige parametre for H2 Energys endelige investeringsbeslutning i Danmark, som forhåbentlig bliver truffet i fjerde kvartal 2023.

Man er skuffet over Danmarks ageren ovenpå det seneste statslige havvindudbud, som endte med, at vinderen, tyske RWE, endte med at betale den danske stat 2,8 mia. kroner.

»Markedet sendte et signal til Danmark om, at man var klar til at levere meget ny grøn strøm. Derfor var vores antagelse som aktør i markedet, at der ville komme meget ny grøn strøm. Om det er gennem åben dør-ordningen eller fremrykkede statslige udbud er for os ligegyldigt, men når man trækker åben dør uden at lave andre udbud, ser det svært ud,« siger Rasmus Bach Nielsen.

»Lige nu har vi stor usikkerhed hængende som en sky over os, der vil investere i den grønne omstilling. Danmark stiller spørgsmålstegn ved sig selv i forhold til, om det er et godt sted at være.«

Det er et kritisk tidspunkt for Danmark at sætte de store mængder grøn strøm på pause. Mange selskaber sidder nemlig i forvejen og skeler til den anden side af Atlanten, hvor USA gennem Inflation Reduction Act, IRA, har sendt knap 2.600 mia. kr. efter grønne industrier i form af skatterabatter. 

Det giver støtte og investeringssikkerhed, og hvis man vil producere grønne brændstoffer, kan man i dag gøre det til den halve pris i USA, lyder det fra de danske aktører.

I Fredericia står der et af de få danske brintanlæg, som allerede er blevet bygget. På trods af den beskedne størrelse på 20 megawatt, hvilket er to pct. af, hvad henholdsvis H2 Energy og CIP hver især planlægger at bygge i Esbjerg, vil det være på en delt førsteplads over de største europæiske anlæg, når den første brint produceres indenfor få måneder.

Brinten skal blandt andet bruges til at gøre det nærliggende Crossbridge Energy Fredericia, der producerer omkring en tredjedel af hele Danmarks forbrug af brændstoffer, grønnere, og planen er, at man i 2025 eller 2026 lægger sidste hånd på en opskalering af anlægget til 300 megawatt. Hvis den tidslinje skal holde, skal der mere grøn energi på bedding. 

»Det er meget problematisk at lave mere PtX uden åben dør projekterne eller fremskyndede udbud. Vi kan ende i en kamp om elektriciteten, hvilken kan få prisen til at stige for alle og dermed gøre PtX-projekter u-konkurrencedygtige,« siger teknologidirektør i Everfuel og formand for Brintbranchen Uffe Borup.

»Vi står foran en udbygning og har brug for forudsigelighed.«

Everfuel beskriver samtidig, hvordan leverandørkæderne til brintindustrien begynder at sive til USA. I Kombination med den massive usikkerhed om investeringsklimaet, stiller det selskaber i et dilemma. I øjeblikket påtænker Everfuel ikke at bygge amerikanske projekter, men man er særdeles opmærksom på IRA og de attraktive amerikanske vilkår.

Kunne I på baggrund af forskellen i rammevilkår finde på at flytte over på den anden side af Atlanten? 

»Det er en overvejelse, vi har, selvom vi naturligvis er et dansk funderet selskab og helst bliver her,« siger Uffe Borup.

Everfuel er ikke alene. Ifølge adm. direktør i Forsikring & Pension Kent Damsgaard fungerer beslutningen om at sætte åben dør-ordningen i bero som et foreløbigt punktum i en bekymrende udvikling, hvor grønne danske investeringer bliver mindre og mindre attraktive.

»Det er meget bekymrende, at man uden videre lukker en ordning, som har kørt i 24 år, ned uden at have et alternativ eller en plan for, hvad man så skal gøre, klar. Det giver en enorm politisk usikkerhed set fra vores perspektiv,« siger han.

Kent Damsgaard tror nok, at de store mængder havvind skal komme på et tidspunkt. Danmarks vindressourcer er for gode til, at man kan forestille sig andet. Hans bekymring er lige nu, at Danmark bliver sat til vægs i kapløbet om at blive centrum for produktion af grønne brændstoffer.

»Det er jo det, vi skal leve af. Grøn strøm er en råvare, men vi skal ikke bare være et rent råvareland. Vi skal forædle den vare til grønne brændstoffer. Det er der, værditilvæksten sker. Det er der, de gode arbejdspladser skabes,« siger han.

»Og vi vil gerne investere i det. Men vi skal også have det bedst mulige afkast til kunderne, og det er et globalt marked. Så vi kan også blive tvunget til at rykke vores investeringer til en mere sikker havn.«

Finans har forsøgt at få en kommentar fra Ørsted, der med enorme anlæg i både Avedøre og ved Holstebro har de største planer i Danmark. Det har Ørsted dog ikke været interesseret i, da man endnu ikke har overblik over konsekvenserne af, at åben dør-ordningen er sat i bero.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) forstår selskabernes frustration.

»Ambitionerne for PtX kræver rigtig nok meget VE (vindenergi, red.). Derfor er jeg meget bevidst om, at situationen kan skabe usikkerhed hos aktørerne. Det er derfor også en topprioritet for os at få en hurtig afklaring på de udfordringer, myndighederne vurderer, at åben dør-ordningen har i forhold til EU’s regler,« skriver han i en kommentar.

Ministeren slår dog fast, at Danmark nok skal nå målsætningen om at have mellem fire og seks gigawatt elektrolysekapacitet i 2030.

»Åben Dør-projekterne er potentielt værdifulde, men et stort antal af dem, har vi ikke kalkuleret med i vores fremskrivninger af elproduktion, da de fortsat befinder sig på et tidligt stadie i sagsbehandlingen,« skriver Lars Aagaard.

Til gengæld er der indgået aftaler med Folketingets partier, som kan levere grøn strøm til de mange planlagte PtX-anlæg, skriver ministeren.

»I år begynder vi udbuddet af 9 GW havvind, med den ambition, at de skal snurre senest i 2030, og vi undersøger mulighederne for at skrue endnu mere op for tempoet og friheden til markedet i udbygningen af havvind.«

Ifølge Axcelfuture må man efterhånden erkende, at det ikke bliver til det store PtX-eventyr i Danmark.

»Hvis vi ser på de penge, som er afsat i Danmark, så er det ikke engang nok til en tiendedel af den mængde, man vil have have. Samtidig ser vi træghed i forhold til etablering af mere grøn strøm. Hvor der er en vilje, er der en vej. Og det er der også i forhold til åben dør. Men vi ser bare ikke den store vilje,« siger Joachim Sperling.

Selv hvis der kommer mere havvind i Danmark, ser Joachim Sperling ikke forudsætningerne for det store hjemmemarked. Det er derfor nødvendigt med udlandsforbindelser, der kan transportere brinten væk fra Danmark, påpeger han.

»Vi har ikke sværindustri i Danmark, der har brug for det. Det befinder sig nede i Tyskland. Så der er ikke noget brintrør, der er ikke nogen grøn strøm, og der er ikke nogen aftager for brint i Danmark. Det er næppe et tilfælde, at der ikke er et eneste storskala anlæg, som har truffet en investeringsbeslutning endnu.«

Tilbage i Esbjerg, som i hvert fald på papiret med to enorme brintanlæg kunne blive fremtidens danske hovedstad for brintproduktion, er stemningen dyster.

»Danmark har fjernet det ben, som gjorde os så konkurrencedygtige på grøn brint,« siger Rasmus Bach Nielsen.

»Min mavefornemmelse siger mig, at Danmark skal og kan lykkes med PtX-eventyret, men at vi godt kan fejle. At Danmark godt kan ende med ikke at få den rolle i Europas grønne omstilling, som vi havde håbet. Det er min frygt. I sidste ende er det jo en politisk beslutning, men det ville gøre mig så ked af det, hvis vi ikke lykkes. Både som virksomhed og dansker.«