Erhverv

Medvind for sjællandske elkunder: Elprisen opfører sig fuldstændig atypisk

Historisk har elprisen øst for Storebælt altid været højere end elprisen i Vestdanmark. Men det historiske prisregime er udfordret, viser nye tal fra elbørsen Nord Pool.

Artiklens øverste billede
Havmølleparken Kriegers Flak i Østersøen stod færdig i 2021. Siden har parkens i alt 72 kæmpevindmøller været med til at indvarsle nye tider for elkunder øst for Storebælt. Foto: Valdemar Jørgensen

Midt i energikrisen får elkunder øst for Storebælt uventet hjælp fra et 27 år gammelt elkabel.

Historisk har elkunder i Vestdanmark nydt godt af lavere markedspriser på el sammenlignet med elkunder øst for Storebælt, fordi store mængder vindmøllestrøm sammen med bl.a. let adgang til billig el fra norske vandkraftværker har lagt et pres på elprisen.

Men den senere tid har sjællandske elkunder taget revanche med gennemsnitlige dagspriser, der har ligget op til 75 pct. under markedsprisen i Vestdanmark.

Et kig på Nord Pools gennemsnitlige ugepriser i 2023 på el solgt til virksomheder og elkunder i Østdanmark – kaldet DK2, viser markedspriser 3-20 pct. lavere end for elkunder i Vestdanmark - kaldet DK1.

»Når vi oplever flaskehalse i udlandsforbindelserne – når kablerne ikke kan overføre nok strøm, så får vi forskellige prisniveauer i DK1 og DK2,« siger Kristian Rune Poulsen, chefkonsulent og energiekspert i Green Power Denmark (GPD).

Han peger på, at opgøret med den historiske prisforskel mellem Vest- og Østdanmark har været undervejs et stykke tid hjulpet på vej af mere svensk vindkraft og Danmarks største havmøllepark, Kriegers Flak på 605 megawatt (MW), der ligger i Østersøen og blev taget i brug i september 2021.

Den senere tid har udviklingen fået yderligere fart af et vedligeholdelsesarbejde på den såkaldte Kontek-forbindelse, som er et elkabel, der forbinder Sverige og det østlige Danmark med Tyskland.

»På den tyske side er man ved at udskifte dele af kablet. Det er noget, vi har set on and off hele året, og det vil vare ved nogle måneder endnu,« siger Kristian Rune Poulsen.

Helt lavpraktisk betyder vedligeholdelsesarbejdet, at når forbindelsen mellem Danmark og Tyskland via Falster til den nordtyske by Warnemünde sander til, vil der i perioder med f.eks. stor elproduktion fra danske og svenske vindmøller kombineret med elproduktion fra svensk atomkraft blive et overskud af el i DK2-området, som sætter sig i markedsprisen.

Det var f.eks. tilfældet den 17. januar, hvor den daglige gennemsnitspris på el i Østdanmark lå 51 pct. under prisen i Vestdanmark.

Situationen var den samme den 29. og 30. januar, hvor prisforskellen begge dage rundede 68 pct. i sjællandske elkunders favør for at kulminere den 9. februar, hvor markedsprisen i Vestdanmark lå på 0,65 kr. pr. kilowatt-time (kWh). I Østdanmark var prisen 0,16 kr. – en forskel på 75 pct.

I kroner og ører har kWh-markedsprisen i Østdanmark i gennemsnit ligget 0,10 kr. lavere i uge 1-6 sammenlignet med Vestdanmark. For en almindelig husstand med et typisk årsforbrug på 4.500 kWh, betyder det på en årlig gevinst på 550-600 kr. 

Kristian Rune Poulsen understreger, at der altid vil være forskelle på elpriserne i Danmark, fordi Vest- og Østdanmark er forbundet meget forskelligt med udlandet.

»Populært sagt kan man sige, at mens Østdanmarks elpriser er synkroniseret med Skandinavien, er Vestdanmark synkroniseret med resten af kontinentet,« siger Kristian Rune Poulsen.

Til gengæld er Øst- og Vestdanmark kun forbundet direkte af et enkelt kabel under Storebælt. Kablet på 600 MW blev taget i brug i 2010. Men 600 MW er langt fra nok til at ensrette priserne i Øst- og Vestdanmark, som i stedet retter ind efter de udenlandske priser.

»Og det giver de her prisforskelle,« siger GPD’s erfarne energiekspert.

Herhjemme har statslige Energinet det overordnede ansvar for, at der altid er strøm i stikkontakterne. 

Energinet bekræfter overfor Finans vedligeholdelsesarbejdet på Kontek-forbindelsen, men her og nu har man ikke noget bud på, hvornår arbejdet er færdigt. I stedet lyder det, at alle indskrænkninger i forbindelsens kapacitet meddeles inden for en time, efter at de er kendt, så aktører på elmarkedet kan indrette sig efter de fysiske begrænsninger på elmarkedet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.