Klimaafgift vil koste landbruget op mod 160 mia. kr.

Den kommende klimaafgift kan lægge dansk landbrug i ruiner.

En afgift på 750 kr. pr. ton CO2 vil isoleret set reducere værdien af erhvervets aktiver med 100-160 mia. kr. og reducere landmændenes årlige indkomst med omkring 7 mia. kr.

Samtidig vil afgiften medføre, at andelen af danske landmænd, som er ”stærkt konkurstruede”, stiger fra 6 pct. til op mod 45 pct.

Det viser en analyse udarbejdet af rådgivningsselskabet Seges Innovation. Analysen er den hidtil mest omfattende og tilbundsgående gennemgang af de konsekvenser, en kommende klimaafgift kan få for landbruget.

Analysen belyser, hvilke konsekvenser det får, hvis afgiften indføres uden, at politikerne samtidig indfører kompenserende foranstaltninger, som afbøder effekterne. Der er altså regnet på et – set med landbrugets øjne – worst case scenarie.

»Hvis man indfører en afgift på 750 kr. uden kompenserende foranstaltninger, vil det være ødelæggende for erhvervets økonomi. Det kan godt være, at erhvervet på langt sigt kan genrejses, men det vil tage mange, mange år,« vurderer erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Seges Innovation.

Han tilføjer, at en CO2-afgift uden afbødende tiltag vil dræne erhvervet for likviditet og investeringskapacitet.

»Det vil medføre, at store dele af dansk landbrug vil blive udkonkurreret,« siger Klaus Kaiser.

Seges Innovation har regnet på flere afgiftsniveauer, men de 750 kr. er hovedscenariet, fordi det svarer til det afgiftsniveau, andre brancher er pålagt. Landbrugets CO2-afgift fastlægges først senere på året, når en ekspertgruppe har afgivet sine anbefalinger.

Beregningerne fra Seges viser, at klimaafgiften vil gå hårdest ud over mælkeproducenterne. Deres årlige driftsresultat reduceres med i gennemsnit 1,3 mio. kr. pr. bedrift. Det skal ses i lyset af, at mælkeproducenterne i perioden 2017-21 i gennemsnit har haft årlige driftsresultater på 1,1 mio. kr.

På tværs af sektorer bliver heltidsbedrifternes gennemsnitlige årlige driftsresultat på 1,15 mio. kr. reduceret med 628.000 kr. som følge af afgiften.

Når landbrugets indtjening reduceres, falder værdien af landbrugsbedrifterne, og i dette tilfælde bliver der tale om en chokeffekt, som overgår alt, hvad erhvervet tidligere har været udsat for.

Landbrugets samlede aktiver var i 2020 bogført til 344 mia. kr., men klimaafgiften ventes at få værdien af aktiverne til at falde med 100-159 mia. kr. Størstedelen af værdifaldet skyldes, at landbrugsjorden bliver mindre værd. Det brede spænd skyldes, at der både er regnet på et scenarie, hvor klimaafgiften delvist er indregnet i de nuværende jordpriser og et, hvor afgiften ikke er indregnet.

Kombinationen af et stort fald i de løbende driftsindtægter og dramatiske fald i ejendomsværdierne vil skubbe mange landmænd i retning af konkurs.

Hvis det antages, at den forventede afgift slet ikke er indregnet i de nuværende jordpriser, vil afgiften medføre, at andelen af landmænd, som er ”stærkt konkurstruede”, stiger fra 6,5 til 45,3 pct., mens yderligere 16,8 pct. klassificeres som ”konkurstruede”.

I dette scenarie vil andelen af de danske landmænd, som ikke er konkurstruede falde fra 68,8 pct. i dag til blot 2,6 pct. efter, at afgiften er indført.

Med andre ord er det åbenbart, at en klimaafgift uden kompensation, vil udløse en konkursbølge.

De bedrifter, som ifølge Seges vil blive ”økonomisk uholdbare” (”dvs” de stærkt konkurstruede”), har en gæld på 79 mia. kr.

Udfordringen vil være, at de landbrug, der overlever, også svækkes økonomisk af klimaafgiften og dermed har færre ressourcer til at overtage de bedrifter, der går fallit.

»Det er korrekt, at sådan et indgreb uden kompensation, vil udløse nogle dynamikker, som er uden fortilfælde. De effekter har vi ikke regnet på,« oplyser Klaus Kaiser.

Ifølge miljøøkonomisk vismand, professor Lars Gårn Hansen er det reelt nødvendigt med en klimaafgift på 1.100 kr. pr. ton CO2 for at nå målene for, hvor meget Danmarks udledninger af drivhusgasser skal reduceres.

»En klimaafgift vil straks få landmændene til at ændre en række forhold i produktionen så udledningerne – og dermed afgiftsbetalingen – reduceres. Nogle af disse tiltag er relativt billige og vil først blive bragt i anvendelse. Andre koster mere, og landmændene vil være parate til at bruge tiltag op til en pris, der matcher afgiften,« siger Lars Gårn Hansen.

Han påpeger, at en klimaafgift vil flytte produktionsressourcer fra landbruget til andre erhverv, der har lavere udledninger af drivhusgasser.

»Det er set mange gange før, at der på den måde skubbes rundt med ressourcerne. Det er tidligere gået ud over eksempelvis skibsværfterne og tekstilindustrien. Det er en naturlig del af den økonomiske dynamik, som på langt sigt sikrer, at vi bliver ved med at være et velhavende samfund. På kort sigt kan det dog være fornuftigt med kompenserende foranstaltninger, som sikrer, at stødet til landbruget og den finansielle sektor ikke bliver for hårdt. Det skal bare gøres uden at udvande landmændens motivation til at reducere udledningerne,« understreger Lars Gårn Hansen.

I en skriftlig kommentar betegner fødevareminister Jacob Jensen (V) det som afgørende, at den kommende afgift »udformes på en måde, så erhvervet understøttes, og vi fastholder de mange vigtige jobs på danske hænder. Dansk landbrug skal udvikles – og ikke afvikles. Jeg ser frem til at læse ekspertgruppens rapport, så vi kan finde frem til en bæredygtig løsning for både klimaet og det danske landbrug.«