Selskab bag Facebook og Instagram afprøver brugerbetaling med ny ordning

Moderselskabet bag Facebook tester nu brugernes interesse for at tilkøbe sig fordele gennem en månedlig brugerbetaling på Facebook og Instagram.

I Australien og snart New Zealand kan man for mellem 11,99 og 14,99 dollars om måneden prøve Meta Verified.

For de op mod 105 kr. får man et emblem på sin konto, som bekræfter, at man er den, man udgiver sig for at være. Ordningen giver også mere beskyttelse mod efterlignere i form af såkaldt proaktiv overvågning af falske profiler. Og så får man adgang til hjælp fra et rigtigt menneske, hvis man har problemer med sin konto, skriver Meta om den nye ordning på Facebooks hjemmeside.

Flere af de inkluderede services er dog ting, som man indtil nu har kunnet forvente at få gratis, påpeger Astrid Haug, selvstændig rådgiver og ekspert i sociale medier og digitalisering.

»Så jeg er relativt skeptisk. Omvendt skal man jo være åben for, at de finder nogle nye måder at tjene penge på end i dag. Fordi der er de udfordret.«

Meta, der foruden Facebook og Instagram ejer Whatsapp, annoncerede i november en stor fyringsrunde, hvor 11 pct. - svarende til 11.000 ansatte - skulle afskediges.

Astrid Haug ser ikke nødvendigvis ordningen som det første skridt mod, at vi alle på et tidspunkt skal betale for at være til stede på sociale medier. Det er snarere en test af, hvor stor en brugerandel, der er villig til at poste penge i at nå bredere ud.

Meta lover nemlig også øget synlighed og rækkevidde for brugere af ordningen, som bl.a. er målrettet såkaldte »creators«. Det er en relativt lille del af den samlede brugerskare, der rent faktisk skaber indhold, mens flertallet nøjes med at lure og placere en opadvendt tommelfinger her og der, pointerer Astrid Haug.

»Jeg tror ikke, at de gør sig forestillinger om, at det i første omgang er den helt almindelige bruger, der vil gøre det her. Det er folk, der på én eller anden måde lever af at få synlighed på sociale medier. For nogle er det her jo faktisk bare en anden form for annoncering,« siger hun.

Derfor bliver det interessant at se, hvor meget synlighed man får for ca. 15 dollars i månedlig brugerbetaling, sammenlignet med hvis man bruger 15 dollars på annoncering, siger hun. Hvis det er rentabelt, kan det godt blive interessant for professionelle brugere og virksomheder. Indtil videre kan virksomheder dog ikke gøre brug af ordningen.

Astrid Haug tager forbehold for, at ordningen er geografisk afgrænset og ikke nødvendigvis bliver bredt ud til resten af verden.

»Det er stadig langt fra sikkert, at det kommer til Danmark. Det er tit, at vi hører om de nye ting, de vil teste, og så hører vi ikke rigtig om dem igen.«

Ifølge Meta medfører ordningen ingen ændringer for profiler, der allerede er verificeret efter de hidtil gældende krav. På lang sigt ønsker man at opbygge et abonnementstilbud, der er værdifuldt for alle »inklusive creators, virksomheder og vores samfund som helhed,« skriver selskabet. Som led i dette, vil man derfor også udvide adgangen til verificering, så flere kan stole på, at de interagerer med autentiske konti, lyder det.

Twitter har været igennem en lignende øvelse. Her kan man for 8 dollars om måneden bl.a. få et blåt flueben ved sin konto. Det skal vise, at profilen er verificeret. Twitters ejer, multimilliardæren Elon Musk, har ikke lagt skjul på, at det skal være en ny indtægtskilde for Twitter.

Men det har været en noget kaotisk start, påpeger Astrid Haug. Eksempelvis opnåede en falsk profil, der udgav sig for at være medicinalselskabet Eli Lilly, validering. Og da profilen i et tweet annoncerede, at insulin nu var gratis, fik det aktierne til at dykke.

»Men det peger jo på, at brugerbetaling er noget af den fremtid, som de sociale medier ser for sig for simpelthen at tjene nogle flere penge,« siger hun.