Kendt TV-vært har bygget et banebrydende sommerhus

Et stenkast fra havet og i et område der måske bedst er kendt for sine utrolige surf-spots, tårner et usædvanligt betonbyggeri op. Det første af sin slags og ifølge forskere en »revolution for byggebranchen«.

Huset er placeret i vesterhavsbyen Klitmøller, og døren står allerede åben, da den skiglade journalist Thomas Uhrskov byder velkommen.

»Det roder lidt lige nu« siger han og sætter sig bag et hjemmelavet plankebord i det, der en dag skal blive hans nye spisestue.

Efter planen skulle huset faktisk have stået færdigt i dag, men i stedet er slutdatoen rykket til august. Ifølge Thomas Uhrskov er det et realistisk mål, og indtil videre er han med egne ord »ret tilfreds med resultatet«.

Ret tilfreds - er det jysk ydmyghed? Du virker til at være lidt mere end tilfreds?

»Nu har jeg brugt så meget tid her, at det jyske har smittet af. Jeg prøver også at smitte af på dem - lære dem at rose og give kram,« lyder det med et grin fra tv-værten.

Sammen med sin kone har han selv tegnet og bygget det originale hus, som står på et fundament af 71 galvaniserede stålskruer.

Men sommerhusprojektet er ikke bare en realisering af en drøm. Det er tilmed det første af sin art.

Tidligere har man bygget lette huse, træhuse og sågar murstenshuse på skruefundamenter, men Thomas Uhrskovs hus er det første hus, der bliver rejst på skruer, hvis bæreevne kan dokumenteres af nye modeller udviklet af forskere.

»Vi har nu bevist, at man kan bygge et tungt betonhus på de her skruepæle, og det var formålet med det hele,« fortæller Lars Bo Ibsen, professor på institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet.

Det var Thomas Uhrskov, som tilbage i 2020 tog initiativ til byggeprojektet og samarbejdet med Aalborg Universitet.

Det viste sig nemlig, at hvis han skulle bygge sit sommerhus på traditionel vis, så ville et tørvelag i undergrunden enten bekoste ham en større udgravning eller sætningsskader og revner i betonvæggene.

Det var han ikke interesseret i. Så da han hørte om forskningsprojektet i Aalborg, tog han kontakt hertil, og siden startede hans drømmeprojekt.

Men hvorfra stammer kærligheden til beton?

»Min kone og jeg har altid ment, at beton var et fantastisk materiale. Det minder lidt om ler - man kan forme det præcis, som man vil have det,« lyder det begejstret fra Thomas Uhrskov.

Kort efter springer han op efter den bog om beton, som hans kone har forfattet.

Han finder den ikke og sætter sig i stedet tilbage bag plankebordet. Derfra fortsætter samtalen, som havde han aldrig forladt sin plads.

Nogle vil sige, at betonbyggeri måske ikke er det mest klimavenlige?

»Beton er jo i virkeligheden et udskældt materiale. Folk fra min generation bliver mindet om en masse dårligt byggeri fra 60’erne og 70’erne - og den yngre generation kæder det måske sammen med Aalborg Portland og udledning af CO_2.«

Netop den bæredygtige del af byggeriet er faktisk noget, som tv-værten har tænkt meget over.

For selvom han er klar over, at cement- og betonproduktion udleder mere CO₂ end almindeligt træbyggeri, så har han på sinde at understrege, at det måske ikke er »så sort og hvidt«.

»Man skal også tænke på holdbarhed. Efter min mening er det væsentligt smartere at lave noget, der holder længe, og som er arkitektonisk interessant - end noget der skal males og renoveres indenfor de første år. Det går også ud over klimaet,« siger Thomas Uhrskov.

Samtidig fortæller Lars Bo Ibsen, at man ved at bygge med skruefundamenter har påvist en enorm besparelse i CO₂-regnskabet.

»Hvis man udskifter betonfundamentet med de her skruepæle, så er det en besparelse på næsten 85 pct.,« lyder det fra professoren.

Mens vi går en runde om det 150 kvadratmeter store betonbyggeri, fortæller Thomas Uhrskov, at hans sommerhus uden tvivl har grebet om sig rent økonomisk. For »det gør det jo altid, når man sætter barren højt«.

»Vi skal være her så meget, som vi har råd til, og ellers skal det lejes ud,« fortæller han.

Hertil lægger tv-værten dog ikke skjul på, at havde det ikke været for forskningsprojektet og løsningen med skruefundamentet, så havde det kostet »fire gange så meget at realisere drømmen«.

Under hele processen har Thomas Uhrskov desuden hjulpet til med at udbrede kendskabet til forskningen.

Via små film har han således dokumenteret sit byggeprojekt på Instagram og YouTube. Med egne ord har han nemlig villet »dele sin glæde over projektet«.

Ifølge Lars Bo Ibsen har har videoerne på de sociale medier været afgørende.

»Det er på grund af ham, at vi er nået ud til så stort et publikum, og interessen er vakt - det er egentligt der, at jeg ser den største gevinst i det her projekt,« siger Lars Bo Ibsen.

Dog er der også en anden og mere ”selvisk” bagtanke forbundet til Thomas Uhrskovs videoer. Selv kalder han det »kynisk«.

»Når jeg laver de her film, så er det let at få rådgivning efterfølgende - det giver jo også noget reklame til de medvirkende,« siger han og peger på en udhuling i terrassen på størrelse med et brætspil.

»Det er et backgammon-spil. Så kan man sidde der, med fødderne ud over, mens man spiller.»

Endnu en finurlig detalje, som blot er en af mange gemt i og bag betonmurene.

I videoerne er det ikke kun Thomas Uhrskov som deltager, men også virksomheder, tømrere og andre fagfolk. Mod lidt reklame giver de således tv-værten nogle gode råd med på vejen.

Entusiasmen er til at tage og føle på. Det er tydeligt, at Thomas Uhrskov glæder sig til snart at blive en mere integreret del af Klitmøller.

»Det ville være en fornærmelse at kalde mig for ”en af de lokale” - det bliver jeg desværre aldrig. Dog har jeg mødt, snakket og fået hjælp af en masse beboere her i Klitmøller, og det har været helt utroligt,« siger Thomas Uhrskov.

Igennem de sidste 30 år har han og familien holdt ferie i byen. Nu ser han frem til, at det snart bliver muligt at holde fri i Klitmøller igen.

»Sidste år var jeg kun ude at surfe fem gange, og det plejer jeg jo at gøre på en uge. Det skal være anderledes i år,« siger han og kigger mod vandet.

Selvom tidsplanen efterhånden er blevet rykket et par gange, står tv-værten fast ved, at han til august kan begynde at leje huset ud. Derefter kan han som den første i verden kalde sig for ejer af et tungt hus sat på skruefundamenter.

»Det skal være klar til august og derefter skal vi holde to kæmpe fester for at fejre og hylde alle dem, som har en aktie i det her hus. Som har rådgivet, vejledet eller hjulpet,« fortæller Thomas Uhrskov, mens et stort smil breder sig på hans læber.