Vesten får med russiske oliesanktioner både i pose og sæk
Kombinationen af G7-landene og EU's sanktioner målrettet russisk olie virker efter hensigten. Olieprisen holdes i ro, mens de russiske statsfinanser er under pres, lyder det fra analytikere.
Hvordan sikres det, at Ruslands krigsmaskine ikke boostes af høje oliepriser?
Det er spørgsmålet, som Vesten siden starten af invasionen af Ukraine for et år siden har forsøgt at finde svaret på. Og nu ser det endelig ud som om, at man via G7-landenes prisloft på russisk olie på 60 dollar og EU’s forbud mod import af størstedelen af russiske olieprodukter ser nu ud til i tandem at have sin virkning.
Det siger en række energianalytikere til The Wall Street Journal.
»Du kan nemt kritisere de vestlige sanktioner,« siger Henning Gloystein, chef for energi ved konsulenthuset Eurasia Group, til avisen.
»Men sanktionerne var rettet efter både at begrænse de russiske indtægter og samtidig undgå at skabe uro på markedet. Indtil videre ser det ud til at virke.«
Frygten har været, at et pludseligt stød til den russiske produktion ville mindske olieudbuddet for meget, hvilket dels ville øge Ruslands indtægter, dels ville skabe global uro. Indtil videre har Rusland dog formået at dirrigere store dele af eksporten til Tyrkiet, Nordafrika og Latinamerika, skriver amerikanske medier.
Derudover har Indien og Kina været hyppige kunder hos russerne og har udtalt, at de vil købe olien der, hvor den er billigst. Det har holdt priserne i ro.
Især forrige år, hvor der var uro på energimarkederne året igennem, polstrede det de russiske krigskasser. De seneste tal fra de russiske finansministerium viser dog, at det ikke længere er tilfældet, da energipriserne er faldet markant.
Indtægterne fra russisk olie og naturgas faldt i januar 2023 med 46 pct. i forhold til samme måned i 2022, mens udgifterne til militæret er steget med 59 procent. Vestens jerngreb om Ruslands primære indtægtskilde, knap en femtedel af landets indtægter kommer fra salg af olie- og gasprodukter, kan dog løsnes, hvis priserne begynder at stige.
Senest indførte EU i starten af februar et prisloft på raffinerede olieprodukter såsom diesel, mens forventningen om et økonomisk opsving i Europa og USA ligeledes har sendt olieprisen en kende op.
»Tiltagene har indtil videre ikke medført væsentlige forstyrelser til hverken forsyningerne af råolie eller produkter, hvilken kan medføre ekstreme prisstigninger eller endda regional brændstofmangel,« siger Henning Gloystein til The Wall Street Journal.
Det formodes, at sanktionerne mod russisk råolie påfører Rusland et tab på 1,2 mia. kr. i døgnet, og ifølge Reuters kom Rusland ud af 2022 med et underskud på statsfinanserne på 325 mia. kroner.
