Mælkeprisen rasler ned: Arlas indtjening styrtdykker
Salget af mejervarer styrtdykker og lægger pres på Arlas indtjening i Europa. Mejerigiganten sænker mælkeafregningen til landmændene i morgen.
Arlas indtjening styrtdykker, og mejerigiganten varsler nu den største reduktion af mælkeafregningen til landmændene siden januar 2009.
I morgen sænkes betalingen for Arla-andelshavernes leverancer af mælk med knap 30 øre pr. liter. Det er tredje måned i træk, at Arla sænker mælkeafregningen, og det samlede fald på 60 øre pr. liter er det største nogensinde på så kort tid.
Andelsselskabet Arla er ejet af mælkeproducenterne og sender løbende næsten hele sin indtjening ud til ejerne i form af betaling for deres leverancer af mælk. Udviklingen i mælkeafregningen afspejler derfor meget præcist udviklingen i Arlas indtjening.
Den steg gennem hele 2022 lodret og nående op i det i særklasse højeste niveau nogensinde. Det har sikret mælkeproducenterne rekordstore overskud i 2022, men også lagt grunden til den aktuelle nedtur.
De seneste måneder har de høje priser fået forbrugerne i det meste af Europa til at træde hårdt på bremsen og skære ned på indkøbet af mejerivarer.
Samtidig er landmændene begyndt at producere lidt mere mælk efter en lang periode præget af stagnerende produktion.
Det er kombinationen af en stærkt faldende efterspørgsel og en svagt stigende produktion, som lige nu har slået bunden ud af Arlas indtjening.
»Den høje inflation får mange forbrugere til at spænde livremmen ind. Detailsalget af mejerivarer i Europa er reduceret med 4-8 pct. afhængig af marked,« fortæller Thomas Carstensen, direktør for råvarehandel hos Arla Foods.
Thomas Carstensen oplyser, at det samlede detailsalg af mejerivarer på eksempelvis det store tyske marked er faldet 7 pct.
»Det er et marked, som er baseret på 17 mia. kilo tysk mælk og 12 mia. kilo importeret, europæisk mælk. Det giver en voldsom effekt, når forbruget på så stort et marked pludselig falder 7 pct. Vi ser en lignende udvikling i lande som Frankrig, Holland, Danmark og Storbritannien,« siger Thomas Carstensen.
Presset på priserne forstærkes af, at der nu er tendens til en svagt stigende mælkeproduktion i Europa.
»Vi venter, at produktionen fra vores andelshavere og i EU generelt vil stige omkring 1 pct. i år. Det er lave vækstrater, men det er dog vækst, og den kommer efter en periode, hvor produktionen har været vigende,« påpeger Thomas Carstensen.
Der kommer altså lidt mere mælk ud i markedet på et tidspunkt, hvor detailsalget falder voldsomt.
»Det betyder, at mejerierne må omdirigere større mængder af mælk mod industrimarkederne og verdensmarkedet, hvor priserne fortsat er noget lavere end i Europa. Det får vores indtjening til at falde,« forklarer Thomas Carstensen.
Priserne på mejerivarer i Europa bevæger sig nu hastigt nedad mod niveauet på verdensmarkedet, hvor de store prisfald slog igennem allerede i foråret og sommeren 2022. I de europæiske industrimarkeder har prisen på ost nu været uafbrudt faldende i tre måneder, oplyser Arla.
Den udvikling har forbrugerne endnu ikke mærket meget til i de danske supermarkeder. Her er prisen på ost højere end nogensinde før. Det skyldes blandt andet, at priserne i detailhandlen er bundet op på kontrakter med en vis løbetid, som medfører, at prisfald på råvarebørserne først slår igennem med måneders forsinkelse. Samtidig er råvareprisen ikke den eneste komponent i forbrugerprisen, som også indeholder udgifter til fragt, energi, lønninger mm. i alle led af værdikæden.
Det spiller også ind på prissætningen i detailhandlen, at mejerier som Arla gennem det meste af 2022 har haft rekordhøj indtjening på salget af lavt forædlede råvarer til industrimarkederne. Arlas forretningsenhed Global Industry Sales har det seneste år øget omsætningen 50 pct. til 19 mia. kr., og der har været tale om en guldrandet forretning.
Langt ind i 2022 kunne mejerierne opnå højere indtjeningsmarginer på salget til industrimarkeder end på salget til detailhandlen.
Den seneste tids stigende priser i detailhandlen og faldende priser i industrimarkederne har genskabt en mere normal balance. Mejerierne i Europa har ikke længere adgang til alternative markeder, som er langt mere attraktive end den lokale detailhandel. Dermed er forudsætningerne for faldende forbrugerpriser på plads.