Energiselskaber forgylder medarbejdere efter jackpot på Ukraine-krig

Mens danskerne har våndet sig under tårnhøje energiudgifter i 2022 bl.a. som følge af krigen i Ukraine, har krisen været en sand fest for nogle af de mennesker, der lever af at handle på de internationale energimarkeder. 

Finans erfarer, at indtjeningen hos de såkaldte mellemhandlere har været så voldsom, at det har udløst bonusser på tocifrede millionbeløb - og ifølge en kilde er der i de mest ekstreme tilfælde sågar tale bonusser på op til trecifrede millionbeløb. 

Oplysningerne kommer frem, efter at Folketinget sidste år spændte et sikkerhedsnet ud under energibranchen - herunder elhandelsselskaberne - i form af en garantiordning på 125 mia. kr. på grund af likviditetspresset mod selskaberne. 

Tradingselskaberne blev også tilgodeset, da skatteminister Jeppe Bruus (S) tidligere i år foreløbigt opgav at beskatte netop disse for overnormale profitter, sådan som det er besluttet over for andre dele af energibranchen. 

Professor Ken L. Bechmann har i mange år forsket i incitamentsprogrammer, og hvordan de fungerer, og han advarer om, at meget høje bonusser kan være problematiske.

»Det generelle problem med bonusprogrammer er, at hvis de er så ufornuftigt sammensat, at de kommer helt ud af proportioner, kan de medføre en uheldig risikotagning for virksomheden.« 

Lønfesten kan være særligt penibel i andelsejede selskaber. Her er ejerne de samme som kunderne, og de så i 2022 el- og gasregningerne accelerere til så høje niveauer, at Folketinget måtte ile til med hjælpepakker. 

Meget få af de selskaber, som Finans har været i kontakt med, vil udtale sig offentligt om bonusserne. 

En kilde fra et af de andelsejede selskaber fortæller, at bonusserne er kommet ud af kontrol, fordi ingen havde drømt om, at markedet ville udvikle sig, som det gjorde i 2022, og at bonusaftalerne derfor har været uden loft. 

»Fremadrettet vil vi finde nogle andre modeller i al mindelighed med medarbejderne. De vil formentlig også kunne se, at det er meget ekstremt og en hundredårsbegivenhed, som man må forholde sig til,« siger kilden. 

Tradingselskaberne lever af at handle på de internationale energimarkeder bl.a. gennem online-børser. 

De køber og sælger for milliarder af kroner for at kanalisere strøm og gas fra producenter til distributører på tværs af landegrænser og lever af de små forskelle mellem købs- og salgspriser. 

Priserne afhænger af bl.a. vejr og forbrug på det enkelte marked, og når markedet bliver uroligt, fordi der f.eks. opstår tvivl om gasforsyningerne fra Rusland, så kan prisforskellene mellem markederne blive markant større. 

Samtidig er der skrappe krav til sikkerhedsstillelse, som vokser i takt med prisstigningerne, hvilket kan skubbe aktører ud af markedet. Det var netop for at hjælpe selskaberne igennem dette likviditetspres, at et flertal i Folketinget i 2022 vedtog en garantiordning på 125 mia. kr., der skulle skaffe selskaberne adgang til ekstra likviditet.

Umiddelbart efter faldt priserne igen, og ordningen er stadig ubenyttet. 

Tilbage står dog, at 2022 var et særdeles turbulent år, hvor der kunne laves hurtige og meget store gevinster i en branche, hvor det særligt i Danmark er myldret frem med nye aktører. 

Den største er Danske Commodities, der har eksisteret i 20 år og gjorde stifter Henrik Lind til milliardær, men også flere andelsejede energikoncerner ejer tradingselskaber. 

Finans har forelagt oplysningerne om millionbonusser for Andel, der er medejer af Energi Danmark, og Norlys, der er medejer af Norlys Energy Trading. 

Ingen af de to virksomheders topchefer vil stille op til interview. Andel vil slet ikke svare på spørgsmål om bonusser, mens Norlys har sendt en række skriftlige kommentarer på e-mail. 

Heri bekræfter virksomheden, at Norlys Energy Trading har haft »et ekstraordinært godt år« i 2022.

»De ekstraordinært gode resultater giver sig selvfølgelig også udslag i større bonusudbetalinger,« hedder det. Virksomheden afviser at oplyse konkrete tal om overskud eller bonusser. 

I 2021 havde Norlys Energy Trading et overskud på 24 mio. kr. før skat, hvilket udløste en gennemsnitsløn på 1 mio. kr. til 64 medarbejdere på tværs af alle medarbejdergrupper. 

Men allerede efter 1. halvår af 2022 oplyste Norlys, at koncernen havde tjent 650 mio. kr. mere end samme periode året før, og at langt hovedparten af resultatfremgangen skyldtes trading-selskabet. 

Det skal ses i lyset af, at det først var i 2. halvår af 2022, at energipriserne for alvor accelererede. 

Norlys er ejet af 800.000 danske energikunder i Jylland, mens Andel har 400.000 kunder på Sjælland som ejere.

I energikoncernen Ewii, der også har en trading-afdeling, vil direktør Lars Bonderup Bjørn gerne fortælle, at der er loft over bonusserne, og at det ligger på under en halv mio. kr. 

»Det har vi, fordi det skal kunne styres, og vi vil ikke tilskynde en adfærd, hvor man sidder og spekulerer virksomhedens penge væk,« siger han. 

Også Danske Commodities oplyser, at virksomheden har loft over bonusserne, om end kommunikationschef Mads Schmidt Christensen ikke vil løfte sløret for, hvor højt det er.

»Hos Danske Commodities har vi i mange år haft et bonusloft, og der er ingen ansatte, der er undtaget fra loftet. Det, mener vi, er god governance,« siger han. 

Det er ikke problemløst at ændre bonusaftalerne for de selskaber, der f.eks. ikke opererer med et bonusloft. 

Jakob S. Johnsen, partner og ekspert i ansættelsesret i advokatfirmaet HjulmandKaptain, er ikke involveret i nogen konkrete sager om ansættelsesforhold i energihandelsselskaberne og kender ikke detaljerne i deres kontrakter.

»Men generelt gælder, at hvis man har indgået en ansættelsesaftale, hvor der står, at den ansatte har krav på bonus, er man bundet af den. Hvis arbejdsgiveren ønsker at forringe bonus- eller provisionsordningen fremover, vil det ofte være en væsentlig ændring af ansættelsesforholdet, som skal varsles med medarbejderens individuelle opsigelsesvarsel. Det svarer juridisk set til en opsigelse med den opsigelsesperiode, man nu har aftalt i kontrakten, og så et tilbud om ansættelse på nye vilkår. De kan ikke gøre det fra den ene dag til den anden,« siger han.

Ingen har endnu aflagt regnskab for hele 2022, men nogle af trading-selskaberne har skæve regnskabsår og har derfor offentliggjort regnskaber for perioden 1. juli 2021 til 30. juni 2022. 

Selv om regnskaberne dermed ikke omfatter 2. halvår 2022 med de største prisudsving, har eksempelvis Powermart i Aarhus bogført et overskud før skat på 580 mio. kr. svarende til en tidobling af resultatet fra året forinden. 

Lønningerne til de 21 medarbejdere løb op i gennemsnitligt 5,2 mio. kr. per medarbejder på tværs af alle funktioner. 

I det ligeledes aarhusianske Nova Energy Trading lykkedes det ifølge regnskabet virksomhedens to ejere og eneste ansatte at lave et overskud på 29 mio. kr. før skat. 

Begge er mindre aktører på elhandelsmarkedet. 

Senere følger 2022-regnskaberne fra markant større virksomheder som Danske Commodities, Centrica Energy Trading, In Commodities og Energi Danmark. 

Energihandlernes brancheorganisation, Green Power Denmark, oplyser, at den ikke har kendskab til konkrete bonusser, men organisationen afviser, at forbrugerne har finansieret branchens bonusfest.

»Energihandlernes handel med energi har til formål at flytte energien derhen, hvor den har størst værdi. Energihandlerne er altså ikke årsag til de høje energipriser, tværtimod bidrager de til et mere effektivt marked, hvor omkostningerne til at forsyne forbrugerne bliver lavere. Langt hovedparten af danske energihandelsvirksomheders omsætning finder sted i udlandet, og branchen er en dansk succesfuld erhvervshistorie, som skaber vækst, arbejdspladser og skatteindtægter i Danmark,« hedder det i et skriftligt svar fra afdelingschef Jacob Klivager Vestergaard. 

Ved du noget? Kontakt journalisterne bag historien på lone.andersen@finans.dk eller krypteret via Signal på 20194235