Erhverv

Webshoppen Stori kendt fra "Løvens Hule" er blevet opkøbt

Stifter Lucas Rantzau havde en ambition om at sælge boliginteriør for 40 mio. kr. Sådan gik det ikke.

Artiklens øverste billede
Lucas Rantzau stiftede virksomheden Stori i 2017. Fem år efter fik selskabet Jacob Risgaard og Christian Arnstedt som medejere. Arkivfoto: PR

På få år bankede Lucas Rantzau en millionforretning sammen.

Da han var 20 år stiftede han virksomheden Stori, der sælger boliginteriør online. Selskabet voksede vildt og fik i 2022 en investering på 2,5 mio. kr. i DR-programmet ”Løvens Hule”. Pengene kom fra Jacob Risgaard og Christian Arnstedt, der med handlen overtog 30 pct. af Stori. 

Nu er både iværksætter og investorer fortid. 

Udviklingen i den danske webshop er vendt, og efterspørgslen på populære vaser, dyre lamper og moderigtigt køkkengrej er faldet markant. Det skræmmer dog ikke selskabet Andlight, der er ejet af Story House Egmont. 

Selskabet har opkøbt aktiviteterne i Stori og samtidig sagt farvel til Lucas Rantzau, Jacob Risgaard og Christian Arnstedt.

»Hos Andlight er vi hele tiden på udkig efter nye, potentielle opkøb. De visuelle udtryk hos Stori er interessant, og brandet er stærkt efter have deltaget i ”Løvens Hule” og fået stærke, kendte investorer med om bord. Vi ser fordele i at fortsætte den rækkevide, som selskabet har fået,« siger Mads Saabye Jørgensen.

Han er adm. direktør i Andlight, som han stiftede sammen med Chris Høiriis-Andersen og Gustav Lauritzen.

Andlight har købt aktiviteterne i Stori og rettighederne til selve brandet. Handlen er ifølge Mads Saabye Jørgensen landet på den måde, fordi Lucas Rantzau har ønsket at beholde cvr-nummeret bag det nu tidligere Stori-selskab.

»I den forbindelse glider Jacob Risgaard og Christian Arnstedt ud af Stori,« siger Mads Saabye Jørgensen.

Stori-stifteren vil ikke afsløre, hvad han skal bruge cvr-nummeret til, men han fortæller, at han overvejer et nyt start-up. 

»Der er flere faktorer, som har spillet ind i forbindelse med salget. Det har mest været drevet af mig, og investorerne har været rigtigt forstående for, at jeg gerne vil sælge Stori. Timingen var den rette. Jeg har været i gang i fem år, og nu trænger jeg til at prøve noget nyt,« siger Lucas Rantzau.

Prisen for handlen er ukendt. Hverken Lucas Rantzau eller Mads Saabye Jørgensen ønsker at sætte tal på opkøbet, men ifølge parterne er alle tilfredse med handlen.

»Branchen for high end-design er presset i øjeblikket, og selvom jeg ikke kan blive konkret på prisen, har vi gjort et fornuftigt køb i Andlight. Vi ser et positivt af afkast på investeringen. Stori bliver koblet sammen med de øvrige brands i Andlight, og vi skal nu i gang med at udvikle strategien for Stori,« siger Mads Saabye Jørgensen.

Jacob Risgaard erkender ligeledes, at markedet for designprodukter har været udfordret. 

Han har ikke regnet på, om investeringen samlet har givet afkast eller ej. Ifølge tv-investoren er han dog ikke blevet »fattigere« ved at have kastet penge efter Stori.

»Det er en del af at investere gennem ”Løvens Hule”. Nogle selskaber bliver kæmpestore forretninger, men for en stor del går det ikke sådan. Der skal vi som investorer sikre os, at vi ikke drukner i cvr-numre, og derfor er det en beslutning, vi har truffet i fællesskab,« siger Jacob Risgaard.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Christian Arnstedt. 

Tidligere har Lucas Rantzau fortalt, at omsætningen i Stori steg fra omkring 1 mio. kr. i 2019 til mere end 10 gange så meget i 2021. I år var ambitionen ifølge iværksætteren at sælge møbler og boligtilbehør for 40 mio. kr. Det mål, har de nye ejere allerede nu skudt en hvid pil efter.

»Det er ikke realistisk. Det er svære tider, og vi er konservative i vores forventninger. På nuværende tidspunkt kan jeg ikke sige noget konkret. I første omgang skal vi have dannet os et overblik over brandet,« siger Mads Saabye Jørgensen.

Ifølge Lucas Rantzau er det dog lykkedes Stori at få omsætningen til at vokse hvert år siden etableringen. Han vil ikke fortælle, hvad brandet omsatte for i 2022.

For nylig har Mads Saabye Jørgensen sammen med Chris Høiriis-Andersen og Gustav Lauritzen købt sig ind i danske børnebrand Copenhagen Colors. Det skete gennem Andlight-stifternes fælles investeringsselskab, Seize Capital. 

Udover Stori har Lucas Rantzau i slutningen af folkeskolen også stiftet sit eget tøjmærke. Han har også haft en mobil kaffebar, drevet et webbureau og importeret elektronik. Ingen af selskaberne er dog for alvor slået igennem.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.