Start allerede ved 3-års alderen: Sådan lærer du dit barn om penge

Begynd tidligt

Allerede når barnet er 3-4 år, anbefaler Anne Juel Jørgensen, at man begynder at træne de gode pengevaner.

Her vil barnet observere og efterligne sine forældre for at lære.

»Børn gør, som vi gør, og ikke som vi siger. Det gælder også for penge. Vær opmærksom på, hvordan du selv bruger dine penge som forælder. Tænk over, om der er sammenhæng mellem det, du siger, og det du gør,« siger hun.

Meget af læringen går gennem leg. Du gør det måske allerede i forvejen. Men at involvere sig i butikslege og købmandslege i sandkassen, hvor man bytter sandkager for blade eller småsten, er en god øvelse i at forstå processen i en byttehandel fra de små år og op til skolealderen, siger Anne Juel Jørgensen.

Tal om penge i hverdagen

»Få genopdaget alle de steder, hvor der er penge i vores hverdag. Det er f.eks. i forhold til indkøb. Mange af os tager ikke børnene med ud og handle. Vi handler måske online. Men så kan vi tage børnene med over til computeren og tale om, hvad vi prioriterer at købe.«

I supermarkedet kan man udfordre sig selv og sit barn til at gennemføre det billigst mulige indkøb ud fra listen eller tale om, hvordan varernes priser kan være forskellige, selvom indholdet er næsten det samme.

Hun anbefaler, at man også taler med sit barn om, hvordan familien prioriterer sine penge. Det kan tage udgangspunkt i, hvor meget der skal bruges på fredagsslik.

Et barn på 5-6 år kan sagtens forstå, at der er noget, man har brug for, og andet der er luksus, fortsætter Anne Juel Jørgensen.

»Nogle gange kan det for børn se ud som om, at alle andre er utroligt rige. Både når de ser andre i skolen, på sociale medier og i film. Der er det godt at snakke med børnene om, at det også handler om prioriteter. Det kan være, at én familie prioriterer at have dyre ting, men ikke rejser så meget, som vi godt kan lide i vores familie. Man kan lægge sit liv og bruge sine penge på så mange måder, og det skal vi måske blive bedre til at tale om og respektere. Så man ikke bliver misundelig,« siger Anne Juel Jørgensen.

Hjælp dit barn med at få erfaring med penge

Viden er ikke nok, siger Anne Juel Jørgensen. Øvelse gør mester.

»Det, vi har lært af forskning i adfærdsøkonomi, er, at det er meget lidt mere viden gør i forhold til at ændre din adfærd,« siger hun.

»Når man øver sig og får erfaringer, træner man sit mindset forstået på den måde, at man forstår at udsætte behov, have selvkontrol og ikke falde for alle sine impulser.«

Derfor anbefaler hun bl.a. at give lommepenge - eller tøjpenge til de ældre børn. Fritidsjobs er også en god ide, hvis barnets og familiens rammer er til det, mener hun. Man kan sagtens begynde med lommepenge, når barnet er 7-8 år. Og fra 9-12 års alderen kan man også begynde at øve budgetlægning.

Der er meget læring i at tale med barnet om, hvor mange penge, de ønsker at bruge her og nu, og hvor mange der skal spares op til et større ønske, siger hun. Og for ældre børn er der læring i at prioritere, om man vil bruge to måneders tøjpenge på et par dyre sneakers - eller om der skal være nok til en biograftur med vennerne i weekenden.

Anne Juel Jørgensen kalder lommepengene for et »beskyttet rum«.

»Så man ikke står som 21-årig og skal til at finde ud af det selv og får brugt alle penge på sjov og ballade - og måske bliver nødt til at gå ud og tage et lån.«

Før skolealderen anbefaler hun at bruge kontanter eller et andet fysisk materiale. Man kan lave sin egen møntfod i form af et syltetøjsglas til opsparing og valuta af legoklodser eller perler, så barnet får en fornemmelse af, at penge kan vokse, og at man kan spare op.

Den forskning, hun har kendskab til, giver ikke et entydigt svar på, om det har indflydelse på gode pengevaner, om børnene optjener lommepengene ved at udføre opgaver eller får dem som en slags borgerløn. Det må være op til familiens egne værdier, siger Anne Juel Jørgensen.

»Der er fordele og ulemper ved de forskellige modeller. Ulempen med akkordmodellen er, at der kan opstå en diskussion hver eneste gang, at børnene skal gøre noget. Hvis de har fået nogle penge i julegave og ikke mangler, så gider de måske heller ikke lave noget. Jeg har brugt en kombination, hvor mine børn f.eks. har fået et fast beløb hver måned og kan tjene ekstra i perioder.«

Sig nej uden kun at sige nej

Anne Juel Jørgensen kender godt plageriet. Nogle gange holder hun fast. Andre gange ikke.

Men på spørgsmålet om, om man skal undlade at give sine børn unødvendigt legetøj og tøj, siger hun:

»Et stort flertal af almindelige middelklasseforældre har det jo rigtig godt. Og måske også bedre, end vi selv er vokset op. Forældre, jeg møder, siger tit til mig: ”Jamen, vi har jo pengene. Så hvorfor ikke?” Jeg tror bare, at man skal overveje, at hvis man har givet sit barn alt gennem deres barndom - og mere, end de har behov for - og de aldrig har tænkt over, hvor pengene kommer fra, hvad er det så for nogle voksne, der står tilbage, når de er flyttet hjemmefra?«

Men ifølge Anne Juel Jørgensen er det vigtigt, at et »nej« ledsages af en begrundelse. Forklarer man, hvorfor man siger nej – måske fordi ønsket er for dyrt, usundt eller unødvendigt - vil barnet lære at forstå, hvorfor man ikke altid kan få, hvad man vil have, forklarer hun.