»Det er en CO2-bombe, man detonerer«
Mandag satte den amerikanske præsident, Joe Biden, sin underskrift på en aftale, der giver olieselskabet ConocoPhilips lov til at bore efter ny olie i USA. Det sker på trods af valgløfter om at lade olien blive i jorden.
Hensynet mellem energikrise og klimakrise har for den amerikanske præsident udspillet sig i et dilemma, der har fået ham og hans regering til at tillade nye olieboringer – i et begrænset omfang.
Ifølge chefanalytiker i Danske Bank Jens Nærvig Pedersen opstår dilemmaet særligt, fordi Biden i sin præsidentvalgkamp i 2020 lagde stor vægt på den grønne omstilling.…


