Energibranche lægger afstand til bonusfest: »Jeg forventer ikke, at vi kommer til at se bonusser i den størrelsesorden igen«

Den danske energibranche lægger nu afstand til bonusfesten i energihandelsselskabet Energi Danmark, hvor to ledende medarbejdere har kunnet optjene bonusser på 250 og 300 mio. kr. på bare et år. 

Brancheorganisationen Green Power Denmark, der er talerør for den danske energisektor, oplyser i en skriftlig udtalelse til Finans, at lønninger og bonusser bør afspejle den værdi, som en medarbejder tilfører virksomheden. 

»Jeg har svært ved at forestille mig, at noget menneske kan levere en værdi, som svarer til de bonusser, der er tale om her,« hedder det i udtalelsen fra Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark. 

Reaktionen kommer, efter at klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) mandag bad branchen om en redegørelse på baggrund af Finans’ afsløring af bonusserne i Energi Danmark, der er andelsejet gennem energikoncernerne Andel og Nrgi. 

Jan Hylleberg understreger, at organisationen ikke blander sig i, hvor meget medarbejdere skal have i løn, men den har anbefalinger for god selskabsledelse, og heraf fremgår det, at bestyrelserne i medlemsvirksomhederne bør formulere en politik, hvor størrelsen af vederlagene er vejet op mod hensynet til at kunne tiltrække folk med de rigtige kompetencer. 

»Sidste år var på alle måder et usædvanligt år. Energikrisen fik elpriserne til at svinge voldsomt, og det har ført til, at nogle mellemhandlere har fået meget store overskud. Der er også nogle mellemhandlere, som ikke har sat et loft over størrelsen på bonusser i de ansattes kontrakter. Det er jeg sikker på, at alle har lært af, og jeg forventer ikke, at vi kommer til at se bonusser i den størrelsesorden igen,« udtaler Jan Hylleberg.

Han kalder det dog helt forståeligt, at politikerne reagerer på afsløringerne af trecifrede millionbeløb. 

»Men der er forventeligt tale om enkeltstående eksempler, og der er derfor ikke behov for politiske indgreb,« påpeger Jan Hylleberg, der med egne ord gerne bidrager til den redegørelse, som ministeren har bedt om. 

Lars Aagaards udtalelser fik mandag også direktøren for ligeledes andelsejede energiselskab Ewii, Lars Bonderup Bjørn, til at reagere. Han har lagt et opslag på LinkedIn stilet direkte til ministeren, og heri betakker han sig for den »generalisering, der indgår i dit krav om en redegørelse«.

»Andel, Nrgi og Norlys har et problem, men jeg finder intet grundlag for en generel mistænkeliggørelse af branchen, og jeg vil opfordre til, at enkeltselskabers beslutninger om aflønning ikke dyrkes til en generel mistænkeliggørelse af branchen,« skrev han. 

Finans har de seneste uger beskrevet, hvordan energihandelsselskaber som Energi Danmark, Norlys Energy Trading og Danske Commodities har tjent enorme gevinster under energikrisen, samtidig med at forbrugerne har været hårdt ramt af tårnhøje priser. 

Folketinget har lavet støttepakker til forbrugerne og spændte desuden et sikkerhedsnet ud under energikøbmændene på 125 mia. kr. på grund af store krav om sikkerhedsstillelse for at handle på børserne. 

Netop derfor har det vakt opsigt, at der er oparbejdet enorme bonusser i visse selskaber, herunder Energi Danmark og Norlys Energy Trading, som hverken Andel, Nrgi eller Norlys har ønsket at redegøre for eller forsvare offentligt.

Andel har blot oplyst, at man ikke vil honorere aftaler om to- og trecifrede millionbonusser. Disse aftaler er lavet under den tidligere direktør, Jørgen Holm Westergaard, der i februar pludselig – og uden forklaring hverken dengang eller siden – måtte forlade sin post efter 23 år. 

Andel har efterfølgende nægtet f.eks. at svare på, om medarbejderne er indforstået med, at de ikke får den bonus, som de har optjent, eller om sagen havner i retten. Andel vil heller ikke svare på, om bestyrelsen – med Andel-direktør Jesper Hjulmand i spidsen – var bekendt med bonusaftalerne, eller hvor store bonusser Andel så vil være med til at betale. 

Nrgi henviser til Andel, mens Norlys ingen kommentarer har. 

Alle tre energiselskaber er ejet af deres kunder, der tæller i hundredtusindvis af husstande på Sjælland og i Jylland. 

Situationen fik mandag flere partier til at efterlyse skærpet lovgivning med krav om øget åbenhed og forbud mod bonusaftaler uden loft, mens Lars Aagaard som nævnt bad branchen om en redegørelse. 

Lars Aagaard var frem til 2022 selv direktør for energiselskabernes brancheorganisation, og han havde i første omgang afvist at blande sig i branchens lønninger, men mandag eftermiddag skiftede han kurs og kaldte bonusserne i Energi Danmark »ude af proportion«. 

Branchens største spiller, Danske Commodities, der er ejet af den norske energikoncern Equinor, har et bonusloft.

»Det har vi haft i mange år, og ingen i virksomheden er undtaget fra det,« siger Jens Østergaard, seniorkommunikationsrådgiver.

»Der er ingen i virksomheden, der får udbetalt to- eller trecifrede millionbonusser. Vi mener, at loft over bonusser er god governance, og vi agerer desuden helt i tråd med Nørby-udvalgets anbefalinger for god selskabsledelse,« siger han.

Andel oplyser i et skriftligt svar, at selskabet ser frem til at give klima-, energi- og forsyningsministeren en redegørelse.