Erhverv

Der var to, der var tre: Sag om kæmpebonusser i energiselskab vokser

Ifølge Berlingske bekræfter Energi Danmarks bestyrelsesformand nu, at tre medarbejdere har optjent bonusser på trekvart mia. kr.

Artiklens øverste billede
Energi Danmarks hovedsæde i Skejby. Foto: Stine Schjøtler

Efter længere tids tøven bekræfter bestyrelsesformanden i det andelsejede handelsselskab Energi Danmark, Jesper Hjulmand, nu, at ledende medarbejdere har optjent bonusser på trecifrede millionbeløb.

Det gør han i et interview med Berlingske, efter at Finans søndag afslørede, at to ledende medarbejdere havde optjent bonusser på 250 og 300 mio. kr. 

Bestyrelsesformand i Energi Danmark og topchef i Andel, Jesper Hjulmand, har gentagne gange afvist at stille op til interview med Finans om sagen, senest fredag. 

I stedet har han valgt at lade sig interviewe af Berlingske, og her bekræfter han altså Finans’ afsløring. 

Forgyldte energikøbmænd

Mens forbrugerne har været ramt af voldsomme prisstigninger på energi, har det været gyldne tider for dem, der handler på energimarkederne. I denne artikelserie sætter Finans fokus på energikøbmændene.

Ved du noget? Kontakt journalisterne bag historien på lone.andersen@finans.dk eller krypteret via Signal på 20194235.

Samtidig fortæller han ifølge Berlingske om en tredje medarbejder, der har optjent et tilsvarende beløb, så de samlede bonusser løber op i trekvart milliard kroner.

Hjulmand og Andel har for længst tilkendegivet, at man ikke vil honorere bonusser på to- eller trecifrede millionbeløb. 

Han oplyser dog samtidig til Berlingske, at der er en dialog med de pågældende medarbejdere. 

»Vi er i en dialog netop nu med de tre, som jeg ikke kan sige mere konkret om. Vi kender ikke udfaldet af den dialog endnu. Men som du kan høre, er vi ret sikre,« siger han til mediet. 

Energi Danmark er ejet af Andel, der er ejet af 400.000 kunder på Sjælland, og Nrgi, der er ejet af 250.000 kunder i Østjylland. Begge selskaber har i ugevis afvist at svare på en lang række specifikke spørgsmål om bonusserne i Energi Danmark.

Nrgi har henvist til Andels topchef Jesper Hjulmand, som indtil interviewet med Berlingske kun har villet svare på ganske få spørgsmål med skriftlige svar. Det samme gælder bestyrelserne for de to andelsejede energikoncerner. 

Undervejs har Jesper Hjulmand dog ladet forstå, at bonusaftalerne i Energi Danmark er juridisk ugyldige, omend det ikke har været muligt at få en forklaring på, hvad bestyrelsesformanden baserer dette på. 

Hjulmand har henvist til, at bonusaftalerne er indgået af den tidligere direktør, Jørgen Holm Westergaard, uden bestyrelsens vidende. 

Jørgen Holm Westergaard forlod posten som direktør i februar efter 23 år på posten, og hverken han eller Jesper Hjulmand eller Energi Danmark har efterfølgende villet forklare skilsmissen. 

Til Berlingske fortæller Jesper Hjulmand: 

»Jeg kan ikke gå i dybden med fratrædelsen. Jeg vil kalde det manglende transparens. Og det handler vi på.«

Energi Danmark er blot et af en række handelsselskaber, der har tjent milliarder af kroner i 2022 på stærkt stigende energipriser blandt som følge af krigen i Ukraine. 

Priserne steg så voldsomt, at Folketinget måtte skride ind med hjælpepakker til danskerne, og undervejs spændte Folketinget endda et sikkerhedsnet ud under energikøbmændene på 125 mia. kr. på grund af krav om ekstra høje sikkerhedsstillelser på energibørserne. 

I EU blev det besluttet at beskatte overnormale profitter i energibranchen, men handelsselskaberne blev undtaget fra denne beskatning. 

Det fik den danske skatteminister, Jeppe Bruus (S), til erklære sig »frustreret«, og Skatteministeriet arbejder fortsat på at finde en beskatningsmodel over for tradingselskaberne. Hvis det lykkes, vil den dog kun omfatte kommende år og ikke 2022, som viste sig ekstraordinært profitabelt for energikøbmændene. 

Tidligere i denne uge bad klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (m) branchen om en redegørelse for de to- og trecifrede millionbonusser. Efterfølgende meldte brancheorganisationen Green Power Denmark ud, at bonusser uden loft i andelsejede energiselskaber ikke længere vil være foreneligt med branchens anbefalinger for god selskabsledelse. 

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.