Eksperter sår tvivl om bonustvist: Måske har bestyrelsen siddet på hænderne for længe

Energi Danmarks bestyrelse har adskillige gange pure afvist at udbetale de trecifrede millionbonusser, som den fratrådte direktør i energikoncernen havde stillet tre medarbejdere i udsigt.

Men det kan godt være, at de kommer til at gøre det alligevel.

Det vurderer to førende eksperter i ansættelsesret.

Problemet for Energi Danmarks bestyrelse er især, at den kan have været for længe om at reagere.

»Når de beskriver et forløb, hvor de bliver kendt med aftalerne i efteråret 2022, er det noget sent at komme med indsigelser i foråret 2023. Det kan godt være et problem for virksomheden, at de har siddet på hænderne for længe,« siger Peter Breum, ansættelsesretsadvokat og managing partner i Sirius Advokater.

Hans kollega, Noaman Azzouzi, partner og ansættelsesretsekspert i advokatfirmaet Nemeth Sigetty, er enig.

»Jeg synes ikke, det er lige til højrebenet at sige, at de aftaler er ugyldige. Men vi kender ikke detaljerne i, hvad bestyrelsen vidste,« siger Noaman Azzouzi.

Som Finans har afsløret, er tre medarbejdere i Energi Danmark hver især blevet stillet en bonus på omkring en kvart mia. kr. i udsigt i en aftale med den nu fratrådte adm. direktør, Jørgen Holm Westergaard. 

Søndag aften meddelte Energi Danmarks bestyrelsesformand, Jesper hjulmand, at de tre medarbejdere nu er suspenderet, fordi det ikke er lykkedes at lande en aftale med medarbejderne om at frasige sig deres bonusser. 

Dermed kan striden ende i en retssag. 

»Der er tale om en aktiekøbsaftale, der er indgået uden bestyrelsens viden og under omstændigheder, som gør den ugyldig. Ingen ansatte i Energi Danmark får udbetalt hverken to- eller trecifrede millionbeløb i bonus for 2022,« udtalte bestyrelsen i meddelelsen søndag aften.

Aktiekøbsaftalen gik ifølge Finans’ oplysninger ud på, at de tre medarbejdere ville få en bonus, der svarede til den økonomiske gevinst, de ville havde fået, hvis de var medejere af selskabet.

Aftalen med de tre medarbejdere blev indgået i august 2021. I maj 2022 blev bestyrelsen opmærksom på nogle forøgede hensættelser til bonus, men den foretog sig ikke yderligere. 

»Når jeg i dag kan se, hvad alt det her har udviklet sig til, og ser tilbage på snakken om hensættelser til bonus på mødet i maj 2022, ville jeg da have ønsket, at jeg havde bedt om at se aftalerne bag de øgede hensættelser. Selvfølgelig ville jeg gerne have spurgt om det i dag,« sagde Jesper Hjulmand i et interview med Berlingske fredag. 

Først i november 2022 fik bestyrelsen ifølge Jesper Hjulmand indsigt i den konkrete aftale med medarbejderne, hvorefter der blev iværksat en advokatundersøgelse - og først i marts i år konkluderede Hjulmand og rådgiverne, at aftalen var ugyldig og derfor ikke vil blive honoreret.

»Man kunne have indskrænket aftalen undervejs i forløbet og reguleret den i fællesskab med medarbejderne. Man burde have undersøgt, hvad der er det normale og sædvanlige i det pågældende marked. Vi ved alle sammen, hvor meget energipriserne har svinget sidste år,« siger Noaman Azzouzi..

Det var netop, hvad Niels Duedahl, adm. direktør i den andelsejede energikoncern Norlys, gjorde i slutningen af august, hvor priserne på energi stak af, og det samme gjorde så bonusserne for en række udvalgte medarbejdere, der havde en bonusaftale uden loft. De kontrakter blev derefter opsagt og genforhandlet i Norlys’ energihandelsselskab, Norlys Energy Trading.

Selv hvis Energi Danmark har ret i, at aftalerne er ugyldige, betyder det ikke, at man kan løbe fra dem.

»For det første må man se på, om den tidligere direktør har overskredet sit mandat ved at indgå aftalen. Og hvis han har det, må man se på, om de tre medarbejdere burde de have indset, at han overtrådte sine beføjelser,« siger Noaman Azzouzi.

Et andet argument fra Jesper Hjulmands side har været, at aftalen blev indgået under pres fra de tre medarbejdere.

»Aftalen var en aktiekøbsaftale, der blev indgået af den daværende adm. direktør i et pres fra de tre nøglemedarbejdere om kollektiv affolkning af dele af Energi Danmarks trading-afdeling, på basis af en - af dem – indgået aftale med en lignende virksomhed, Norlys Energy Trading.,« forklarede Jesper Hjulmand søndag.

Det kan gøre en forskel, siger Peter Breum fra Sirius Advokater. Bestyrelsen har dog stadig et problem.

»Udgangspunktet for medarbejderne er, at de har en aftale med ledelsen. Men der er en bestemmelse i aftaleloven om, at hvis du udnytter situationen ved f.eks., at en gruppe nøglemedarbejdere kollektivt går til ledelsen og siger: »Hvis vi ikke får den aftale, så smutter vi,« så kan man komme ud af aftalen. Men det skal direktionen påberåbe sig ret hurtigt,« siger Peter Breum.

Søren Friis Hansen er professor i selskabsret på CBS, og han er enig i, at det er nødvendigt at finde ud af, hvad Jørgen Holm Westergaard egentlig kunne gøre uden om bestyrelsen. 

Ifølge CVR-registret har direktøren således ikke tegningsret for firmaet alene, men kun sammen med formanden eller sammen med mindst to bestyrelsesmedlemmer. 

Derfor er spørgsmålet, om det ligger inden for hans såkaldte stillingsfuldmagt at lave bonusaftaler med medarbejdere i den størrelsesorden, som det er sket. 

Det afhænger af, hvor usædvanlige aftalerne har været, og hvor stor betydning de har for Energi Danmark. 

Dertil kommer spørgsmålet, om medarbejderne har været i god eller i ond tro. Til gengæld vurderer han, at det var fair, at bestyrelsen iværksatte en undersøgelse, før den greb ind over for bonusaftalen. 

Han vil dog ikke spå om udfaldet af en eventuel retssag. 

»Det er jo domstolene, der skal afgøre det i sidste ende, men potentielt kan selskabet godt have et argument om, at denne aftale ikke er bindende,« siger han. 

Energi Danmarks bestyrelse har ikke yderligere kommentarer, udover at både Energi Danmark og selskabets rådgivere er helt klare i vurderingen af, at aftalen er ugyldig. 

Finans har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Jørgen Holm Westergaard.