Energikøbmænd er parate til at gå i retten for deres bonus

I flere uger har tre mænds eksorbitante bonusser skabt forargelse i hele landet, uden at de har sagt et ord.

Nu kommer deres advokat for første gang med deres version af sagen, og de er ikke i tvivl: De er i deres fulde ret til at få deres trecifrede bonus. Og hvis ikke Energi Danmark vil give dem den, er de villige til at tage sagen i retten.

»Vores primære argument er, at der er indgået fuldstændigt gyldige aftaler,« siger Frederik Brocks, partner i advokatfirmaet Lind. 

Han er udpeget af medarbejdernes fagforbund Djøf til at tage sagen, som han overtog for godt en uge siden.

»Vi håber ikke, at sagen skal prøves ved domstolene, men der skal to til en løsning,« siger Frederik Brocks.

Er I villige til at gå til domstolene? 

»Jamen, det er vi.«

Er I villige til at gå hele vejen? 

»Ja.«

Er I indstillet på et forlig? 

»Vi er altid indstillet på at drøfte en sag ud fra rimelige forudsætninger, og kan vi finde en rimelig løsning, er vi ikke afvisende. Men det kræver, at den er rimelig. Indtil videre er det ”tilbud”, de er blevet stillet i udsigt, en trøstepræmie.«

Den 7. marts kunne Finans afsløre, at udvalgte medarbejdere i Energi Danmark var blevet stillet en trecifret millionbonus i udsigt. Siden er sagen vokset til, at tre personer har indgået en aftale med den nu afgåede adm. direktør i Energi Danmark, Jørgen Holm Westergaard, hvor de stod til at få hver 250-300 mio. kr.

Frederik Brocks ønsker ikke at oplyse de tre traderes navne.

Den 15. marts blev de indkaldt til et møde med Energi Danmarks ledelse og firmaets advokat, hvor de fik at vide, at deres kontrakter ikke ville blive honoreret.

Siden har Energi Danmark og selskabets ejere, de andelsejede energikoncerner Andel og NRGi, fortalt, hvorfor aftalerne ikke kunne honoreres. 

Begrundelsen er bl.a., at bestyrelsen i Energi Danmark ikke var klar over aftalernes omfang, og at de tre tradere pressede Jørgen Holm Westergaard til at indgå kontrakterne. 

Et for et afviser Frederik Brocks Energi Danmarks argumenter.

»Da jeg blev introduceret for sagen, havde man fra arbejdsgiverens side orienteret medarbejderne om, at man mente, at aftalerne var ugyldige, og man havde forelagt et alternativ til dem. Det havde medarbejderne så relativ kort tid til at tage stilling til, og hvis man ikke ville gå ind på det ”tilbud”, ville det bortfalde. Man ville under alle omstændigheder betragte de oprindelige bonusaftaler som ugyldige,« siger Frederik Brocks.

Var tilbuddet at gå tilbage til bonus med loft? 

»Tilbuddet skulle dække 2022 og 2023 og var en bonusaftale, som bestod af fast loft og en samlet betaling på en meget lille brøkdel af den oprindelige aftale. Den aftale, man oprindeligt havde, var en aftale om at opnå medejerskab af et selskab, som i givet fald skulle oprettes. Hvis man ikke fik det medejerskab, fik man en bonus. Den oprindelige bonus var regnet ud, så den var direkte afhængig af overskuddet i den afdeling, hvor medarbejderne var ansat.«

Kan du fortælle, hvad der skete i weekenden, hvor de blev suspenderet? 

»Det kan jeg ikke. Vi synes, det er et voldsomt skridt at suspendere medarbejderne, og det stiller vi os undrende over for. Der er tale om tre af landets bedste tradere, der samvittighedsfuldt har varetaget deres job. De har hele tiden handlet loyalt over for Energi Danmark. Vi får at vide, at man fra selskabets side har været bange for, at det kan påvirke selskabets drift, at de stadig er på kontoret. Vi har også hørt i pressen, at man ikke mener, vi ville indgå i dialog, Det passer ikke. Det, vi har sagt, er, at nu ville vi godt lige have lov at vurdere sagen og finde ud af, hvad der er op og ned.«

Hvor lang tid fik traderne til at overveje tilbuddet?  

»De blev med kort varsel kaldt til møde den 15. marts, hvor selskabets ledelse og dets advokat var til stede. De fik først frist til at vende tilbage med svar den 23. marts, hvilket dog blev udsat til den 27. marts. Så de havde mindre end 14 dage.«

Var det et ”take it or leave it”-tilbud? 

»Det var take it or leave it, ja.«

Kom traderne tilbage og sagde, vi må mødes midtvejs eller noget? 

»Vi kom tilbage i sidste uge og fortalte, at nu har jeg fået sagen og vil godt lige have lov at sætte mig ind i den. Man fastholdt fra selskabets side, at et svar på det nye tilbud skulle foreligge mandag den 27. marts på et møde i Aarhus, hvor der var afsat en time til mødet. Det, anførte jeg, var urealistisk, lige som det var urealistisk, at vi skulle kunne løse sagen på en time. Jeg meddelte i sidste uge, at jeg ville vende tilbage. Og så modtog jeg en mail søndag aften, hvor der stod, at traderne var suspenderet.«

Hvad har jeres krav været? 

»Vi har indtil videre ikke fremsat krav udover, at vi mener, at aftalerne er gyldige. Vi har sagt, at bonusaftalerne, som vi ser det, er indgået mellem tre medarbejdere og den tidligere adm. direktør. Det er sædvanligt i branchen at indgå aftaler uden loft. Selve bonusprocenten ligger på et niveau, der også er helt sædvanligt i branchen, og den er relateret til overskuddet i selskabet. På det tidspunkt, aftalen blev indgået, kunne ingen vide, at energimarkedet ville gå amok,« siger Frederik Brocks.

Ifølge Frederik Brocks har selskabets bestyrelse været bekendt med udviklingen i bonusserne i hvert fald siden senest maj 2022.

»Og de har kunnet følge udviklingen i bonussen,« understreger han.

Har de haft indikation af, hvor store de var? 

»De har kunnet se en udvikling i hensættelser til bonusserne. Vi er ikke nødvendigvis enige i, at man ikke har vidst noget om aftalernes indhold i maj.«

Hvad bygger I det på? 

»Det er vores opfattelse, at bestyrelsen har været vidende om disse bonusaftalers eksistens senest fra maj måned 2022. Derfor er det også vores opfattelse, at hvis man mener, der skulle være tale om ugyldige aftaler, er man temmelig sent ude.«

Han sigter til, at flere eksperter over for Finans har vurderet, at netop bestyrelsens passivitet kan blive et problem for Energi Danmark, når de hævder, at aftalerne er ugyldige.

Omvendt har eksperter vurderet, at Jørgen Holm Westergaard måske handlede uden for sin bemyndigelse, og det kunne gøre aftalerne ugyldige.

Er det kun Jørgen Holm Westergaard, der har skrevet under på aftalerne udover medarbejderne? 

»Ja. Men jeg er ikke enig i, at det er et krav eller sædvanligt, at bestyrelsen også skal underskrive sådanne aftaler. Vedkommende, der har indgået aftalerne, var på det tidspunkt adm. direktør, og han har ifølge vores oplysninger indgået andre bonusaftaler og ansættelseskontrakter, hvor det er ham alene, der underskriver,« siger Frederik Brocks og fortsætter:

»Og selv hvis man må skulle lægge til grund, at han skulle underrette bestyrelsen, er det ikke noget, de tre medarbejdere var klar over. De har været i fuldstændig god tro om, at når de har indgået en aftale om en bonus med selskabets adm. direktør, så er det en gyldig aftale.«

Der er en generalklausul i aftaleloven, som siger, at aftalerne kan være ugyldige, hvis de senere viser sig åbenlyst urimelige, f.eks. pga. beløbets størrelse.

»Vi går til sagen med en vis ydmyghed, og det er rigtig mange penge, vi taler om. Men det er dog værd at sige, at der er tale om en lille procent af et milliardoverskud i Energi Danmark. For os handler det ikke så meget om beløbet, men om at disse tre medarbejdere har en ansættelses- og bonusaftale med Energi Danmark, som så pludselig trækker stikket og suspenderer medarbejderne.«

Frederik Brocks understreger, at sagen for Djøf er principiel og handler om, at medarbejdere skal kunne regne med ansættelseskontrakter og bonusaftaler.

»Det er min opgave som advokat at forholde mig til, hvad parterne har aftalt. Og der er ikke mange, der ønsker et resultat, hvor der er en retstilstand, hvor kun den ene part, den der har tjent rigtigt mange penge, siger, at nu vil den ikke dele dem alligevel.«

Energi Danmark siger, at aftalen ikke gælder, fordi de kollektivt udøvede et pres mod ledelsen? 

»Det mener vi ikke, der er grundlag for at sige. Det forholder sig sådan, at medarbejderne havde et andet tilbud fra en anden virksomhed. Det forelagde de for Energi Danmark, som så valgte at matche det tilbud. De har ikke på noget tidspunkt tvunget ledelsen til noget som helst. Den adm. direktør kunne bare sige nej tak.«

Hvad sker der nu? 

»Vi har sagt til Energi Danmark, at vi vil gerne have tid til at undersøge denne sag til bunds og så komme med vores redegørelse over for Energi Danmark om, hvordan vi ser sagen. Og så vil vi gerne mødes og finde en løsning. Men vi er i sagens natur nødt til at kende alle detaljerne.« 

Energi Danmarks majoritetsaktionær, Andel, oplyser via sin presseafdeling, at Energi Danmark har foretaget en grundig advokatundersøgelse, og at virksomheden fastholder, at aftalen er ugyldig. 

»De tre nøglemedarbejderes aftale ville føre til en bonusudbetaling til hver enkelt medarbejder, der for 2022 svarer til mere end 150 gange sædvanlig årsløn. Bonusser i den størrelsesorden er i strid med aftaleparternes forudsætninger, ligesom det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre aftalen gældende,« hedder det.