Energidirektør røg ud efter strid om sin egen bonus

En strid om hans egen bonus var en væsentlig årsag til, at Jørgen Holm Westergaard efter 23 år i stolen måtte forlade Energi Danmark i februar i år.

Det erfarer Finans fra flere kilder.

Ledelsen i Andel og Energi Danmark har i de seneste uger lagt kraftig afstand til de bonuspakker, som Jørgen Holm Westergaard indgik aftale om med tre energitradere, som hver blev stillet en bonus i udsigt på omkring en kvart milliard.

Men det var ifølge kilderne ikke de tre aftaler, der i februar fik Energi Danmark til at indgå en fratrædelsesaftale med direktøren. Det var primært hans egen bonus, som han ifølge en kilde mente skulle være i cirka samme størrelsesorden som de tre energihandleres.

En anden kilde bekræfter, at Jørgen Holm Westergaard var utilfreds med, at hans bonus var for lille i lyset af Energi Danmarks performance i 2022, og at konflikten spidsede så meget til, at parterne måtte skilles.

Fratrædelsen kom som lyn fra en klar himmel, da Energi Danmark den 10. februar under overskriften ”Ændring i ledelsen i Energi Danmark” sendte meddelelsen ud.

»Jørgen Holm Westergaard fratræder som direktør for Energi Danmark. Bestyrelsen har igangsat en rekrutteringsproces efter en ny adm. direktør, der kan stå i spidsen for den videre udvikling af Energi Danmark. I overgangsperioden er Energi Danmarks CFO Jesper Nybo Stenager indsat som fungerende adm. direktør,« stod der i meddelelsen.

Hverken dengang eller siden har Energi Danmark eller Jørgen Holm Westergaard villet udtale sig om baggrunden for skilsmissen.

Det var først måneden efter direktørens afsked, at Finans afslørede, hvordan energihandlere havde haft bonusaftaler uden loft og derfor stod til bonusser på 250 og 300 mio. kr.

De aftaler har Energi Danmarks ledelse ved bestyrelsesformand Jesper Hjulmand nægtet at efterleve. I første omgang suspenderede han de tre energihandlere, og mandag i denne uge blev de så fyret.

Ansvaret for den ifølge selskabet ugyldige aftale placerer bestyrelsen i vid udstrækning på Jørgen Holm Westergaard, som ifølge formanden indgik aftalen bag om ryggen på bestyrelsen.

Bestyrelsen fik ifølge eget udsagn indsigt i den konkrete aftale i efteråret 2022, hvilket udløste en intern undersøgelse, men det var altså direktørens egen bonus, der udløste hans exit.

Bestyrelsen og Jørgen Holm Westergaard indgik en fratrædelsesaftale, hvis indhold er ukendt.

Energi Danmark er ejet af de forbrugerejede energikoncerner Andel og NRGi, og al kommunikation om sagen sker gennem Andels presseafdeling.

Her vil man ikke kommentere indholdet af Jørgen Holm Westergaards fratrædelsesordning eller baggrunden for hans fratrædelse.

Mens Andel og NRGi nægter at udbetale bonusserne til de tre medarbejdere, har medarbejderne selv proklameret, at de er klar til at gå rettens vej for at få deres penge.

Andel vil ikke svare på, om Energi Danmark i så fald vil forsøge at gøre den tidligere direktør juridisk ansvarlig.

Advokat Søren Bergenser er advokat med speciale i ledelsesansvar. Han understreger, at han ikke kender detaljerne i den konkrete sag, og at sådanne sager altid beror på en konkret vurdering.

Generelt er det dog svært gøre en ledelse ansvarlig for dispositioner i virksomheden, siger han.

Det gælder således et generelt princip kendt som ”the business judgement rule”, som betyder, at domstole afholder sig fra at afprøve forretningsmæssige skøn, hvis ledelsen har foretaget rimelige undersøgelser, påpeger Søren Bergenser.

»Jeg er sikker på, at der har været advokater inde over udformningen af en bonusaftale. Det er svært at forestille sig, at en direktør sidder og snedkererer sådan en aftale uden at involvere andre. Det er et juridisk håndværk,« siger han.

»Han vil med rette kunne sige: Jeg har sat min egen juridiske afdeling eller eksterne advokater til at gå aftalen efter i sømmene. Hvordan skal jeg være klogere end dem?« siger Søren Bergenser.

Han tilføjer, at det er lige så relevant at spørge, om bestyrelsen kan stilles juridisk til ansvar.

»Når en bestyrelse siger, at noget er holdt hemmeligt, så lyder det jo odiøst. Men kan man lige så vel vende det om og spørge, om den skulle have interesseret sig mere for noget, end den gjorde? Bestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvad direktøren foretager sig,« påpeger han.

Ud fra de oplysninger, der er fremme om sagen indtil videre, siger han dog:

»Det er min mavefornemmelse, at det vil være meget svært at komme igennem med et erstatningsansvar, men man kan ikke helt udelukke det.«

Finans har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Jørgen Holm Westergaard og hans advokat.